annonse
annonse
annonse

test: System Audio saxo 40

Tilbage til rødderne

Saxo 40 er et gensyn med alt det, som System Audio er kendt for.

Rigtig hi-fi til rimelig pris. Den får det hele med og gør ikke unødvendig stads af sig. Let at placere.
Dybbassen er begrænset, og mange, der leder efter diskret hi-fi, vil nok vælge en aktiv konstruktion. Seriøst usexet.
annonse

System Audio fra Roskilde har på det seneste gjort sig bemærket med en række højttalere med tydelige high-end-ambitioner. Her taler vi om Pandion-serien, hvis dyreste model sniger sig op på den smertefulde side af 100.000 kroner parret.

Inden da har firmaet imidlertid gennem flere årtier været kendt for sine slanke, betalelige gulvhøjttalere, der er lette at placere. Saxo 40 er en rendyrket repræsentant for den tradition. Det smalle hvide kabinet kræver ikke ekstra hjælp at få på plads i stuen, og den fylder lige så beskedent i dybden.

Saxo-serien er System Audios mest populære, og det er ikke underligt. Vi har testet adskillige medlemmer af familien, fra den mindste reol/standerhøjttaler Saxo 1, der også findes i en aktiv udgave, og op til de tårnhøje gulvmodeller Saxo 50 og Saxo 70. Den nye Saxo 40 anbringer sig – som navnet antyder – midt i serien udstyrs- og prismæssigt.

Kabinettet rummer to 5 tommers bas/mellemtone-enheder anbragt over hinanden og en 1 tommes dome-diskant øverst. Det er en opskrift, som vi har set utallige gange. Hvad der ikke behøver at være noget galt i, eftersom den virker. En d’Appolito-konfiguration med basserne symmetrisk over og under diskanten kunne sandsynligvis give bedre udstråling, men det ville også kræve et højere og dermed mere dominerende kabinet. De større modeller i serien er udstyret med henholdsvis tre og fire bas/mellemtone-enheder.

Saxo 40 er lavere end normalt for gulvhøjttalere fra System Audio. Foto: Per Bille, Ry Foto.

 

Selve højttalerenhederne virker tilforladelige, og hele højttaleren udstråler fornuftigt håndværk. Kabinettet er ikke tungt og fyldt med resonansdæmpende finurligheder som hos Q Acoustics, men det er dog ganske solidt til prisen. Saxo 40 er en klassisk passiv højttaler, men direktør Ole Witthøft fra System Audio bekræfter, at der arbejdes på en “aktiveret” udgave.

På bagsiden finder man (som næsten altid) en basrefleksport og et enligt sæt terminaler med plads til bananstik og afisolerede ledningsender. Ingen bi-wiring her. Men er man på den vogn, vælger man sandsynligvis dyrere og mere luksusprægede højttalere under alle omstændigheder. Som System Audio har for vane, skal Saxo 40 placeres forholdsvis tæt på bagvæggen og pege lige frem i rummet (ingen “toe-in”).

På bagsiden finder man (som næsten altid) en basrefleksport og et enligt sæt terminaler med plads til bananstik og afisolerede ledningsender. Ingen bi-wiring her. Foto: Per Bille, Ry Foto.

 

System Audio anbefaler en forstærkereffekt på beskedne 30 watt, hvilket betyder, at den skulle være forholdsvis nem at have på kost. Og følsomheden er med 89 dB i den rimelige ende.

Under testen blev den prøvet både med den muskelsvulmende NAD M32 på 150 watt og den i teorien underdimensionerede Nelson Pass Zen Variant 2 klasse A på knap 10 watt pr. kanal. Og der var ingen problemer med at drive den til rigelige lydtryk. Ingen af de to forstærkere er dog typiske partnere til Saxo 40, men blev brugt til at teste grænserne for dens formåen. Højttalerne befandt sig dog også glimrende med en mere passende partner som NAD C338.

 

Lyden af Saxo 40
Prisklassen in mente er forventningerne stemt lavt. Den seneste model, vi testede fra Ole Witthøft & Co., kostede henved fire gange så meget, selv om den var langt mindre.

Førstehåndsindtrykket af Saxo 40 er, at vi har at gøre med en behagelig og ret neutral højttaler, der kan bruges til de fleste musikgenrer. En højttaler, der bare spiller musik, men uden at gøre unødigt væsen af sig.

Basgengivelsen er ikke dårlig, men to 5 tommers basser i et lille kabinet formår ikke at sætte voldsomt skub i de nederste oktaver, så bassen mere høres end føles. Nuanceringen er også hørt bedre. Det gælder f.eks. basforløbet i James Blakes “Limit to Your Love”, hvor det er svært at høre forskel på de forskellige toner.

Det betyder ikke, at bunden er dårlig. Til prisen gør Saxo 40 det udmærket. Men der findes kvalitetsniveauer hinsides dette. Faktisk er der mere tryk på bassen i den mindre Pandion 5, der kun er forsynet med en enkelt 5 tommers enhed – men af mere ædel herkomst.

I mellemtone- og diskantområdet er der ikke meget at udsætte på gengivelsen. Stemmer lyder troværdigt, hvad enten det handler om dyb korsang på Philip Glass’ Koyaanisqatsi eller helt spæd kvindelig solosang på “Scarlet Ribbons” med Sinéad O’Connor. Og fornemmelsen af rum omkring og bagved højttalerne er endda rigtig fin til prisen. Vinduet ind til optagerummet er måske ikke helt så renpudset som på “fine” højttalere med længere prisskilte. Men man fornemmer klart, hvad der foregår derinde.

Et område, hvor Saxo 40 også gør det rigtig godt, er på dynamisk formåen. Selv om flødeskummet ikke ligefrem bliver blæst af lagkagen, er der rytme, drive og fodtramp-faktor på “Time Be Time” med Jonas Hellborg og Ginger Baker.

Markedet for billige, indretningsvenlige gulvhøjttalere er godt fyldt, så konkurrencen er hård. Vi testede f.eks. et vognlæs af dem i starten af 2017, og Saxo 40 møder bl.a. konkurrence fra sin kun lidt dyrere storebror. Og skal der for alvor kræfter i bunden, findes svenske XTZ Spirit 11, som tilmed er en smule billigere. Endelig kan man også vælge DALI Zensor 5 AX, der ligner af ydre, men hvor man til samme pris får forstærker, DAC og trådløs tilslutning med.

 

Konklusion
System Audio Saxo 40 er en fornuftig, vellydende og bundsolid lille gulvhøjttaler, der ikke bryder nogen rekorder for hverken dybbas, eksklusivt design eller tårnhøj opløsning. Ligesom sine større og mindre Saxo-søskende giver den dig til gengæld rigtig udmærket allround-lyd og er nem at finde plads til i stuen. Hvis du søger noget, der er et trin op fra kompaktanlæg, ghettoblastere og multirumshøjttalere, vil den være et godt udgangspunkt for det “rigtige” stereoanlæg.

Konkurrencen er dog hård, og der findes flere alternativer i samme prisklasse. Hvilken en valget falder på, bliver et spørgsmål om lydfilosofi – og hvorvidt man gerne vil have separate komponenter eller have det hele samlet på ét sted.

Saxo 40 følger System Audios tradition for diskrete, slanke højttalere. Foto: Per Bille, Ry Foto.

System Audio fra Roskilde har på det seneste gjort sig bemærket med en række højttalere med tydelige high-end-ambitioner. Her taler vi om Pandion-serien, hvis dyreste model sniger sig op på den smertefulde side af 100.000 kroner parret. Inden da har firmaet imidlertid gennem flere årtier været kendt for sine slanke, betalelige gulvhøjttalere, der er lette at placere. Saxo 40 er en rendyrket repræsentant for den tradition. Det smalle hvide kabinet kræver ikke ekstra hjælp at få på plads i stuen, og den fylder lige så beskedent i dybden. Saxo-serien er System Audios mest populære, og det er ikke underligt. Vi har testet adskillige medlemmer af familien, fra den mindste reol/standerhøjttaler Saxo 1, der også findes i en aktiv udgave, og op til de tårnhøje gulvmodeller Saxo 50 og Saxo 70. Den nye Saxo 40 anbringer sig – som navnet antyder – midt i serien udstyrs- og prismæssigt. Kabinettet rummer to 5 tommers bas/mellemtone-enheder anbragt over hinanden og en 1 tommes dome-diskant øverst. Det er en opskrift, som vi har set utallige gange. Hvad der ikke behøver at være noget galt i, eftersom den virker. En d’Appolito-konfiguration med basserne symmetrisk over og under diskanten kunne sandsynligvis give bedre udstråling, men det ville også kræve et højere og dermed mere dominerende kabinet. De større modeller i serien er udstyret med henholdsvis tre og fire bas/mellemtone-enheder. [caption id="attachment_70015" align="alignnone" width="683"] Saxo 40 er lavere end normalt for gulvhøjttalere fra System Audio. Foto: Per Bille, Ry Foto.[/caption]   Selve højttalerenhederne virker tilforladelige, og hele højttaleren udstråler fornuftigt håndværk. Kabinettet er ikke tungt og fyldt med resonansdæmpende finurligheder som hos Q Acoustics, men det er dog ganske solidt til prisen. Saxo 40 er en klassisk passiv højttaler, men direktør Ole Witthøft fra System Audio bekræfter, at der arbejdes på en “aktiveret” udgave. På bagsiden finder man (som næsten altid) en basrefleksport og et enligt sæt terminaler med plads til bananstik og afisolerede ledningsender. Ingen bi-wiring her. Men er man på den vogn, vælger man sandsynligvis dyrere og mere luksusprægede højttalere under alle omstændigheder. Som System Audio har for vane, skal Saxo 40 placeres forholdsvis tæt på bagvæggen og pege lige frem i rummet (ingen “toe-in”). [caption id="attachment_70017" align="alignnone" width="683"] På bagsiden finder man (som næsten altid) en basrefleksport og et enligt sæt terminaler med plads til bananstik og afisolerede ledningsender. Ingen bi-wiring her. Foto: Per Bille, Ry Foto.[/caption]   System Audio anbefaler en forstærkereffekt på beskedne 30 watt, hvilket betyder, at den skulle være forholdsvis nem at have på kost. Og følsomheden er med 89 dB i den rimelige ende. Under testen blev den prøvet både med den muskelsvulmende NAD M32 på 150 watt og den i teorien underdimensionerede Nelson Pass Zen Variant 2 klasse A på knap 10 watt pr. kanal. Og der var ingen problemer med at drive den til rigelige lydtryk. Ingen af de to forstærkere er dog typiske partnere til Saxo 40, men blev brugt til at teste grænserne for dens formåen. Højttalerne befandt sig dog også glimrende med en mere passende partner som NAD C338.   Lyden af Saxo 40 Prisklassen in mente er forventningerne stemt lavt. Den seneste model, vi testede fra Ole Witthøft & Co., kostede henved fire gange så meget, selv om den var langt mindre. Førstehåndsindtrykket af Saxo 40 er, at vi har at gøre med en behagelig og ret neutral højttaler, der kan bruges til de fleste musikgenrer. En højttaler, der bare spiller musik, men uden at gøre unødigt væsen af sig. Basgengivelsen er ikke dårlig, men to 5 tommers basser i et lille kabinet formår ikke at sætte voldsomt skub i de nederste oktaver, så bassen mere høres end føles. Nuanceringen er også hørt bedre. Det gælder f.eks. basforløbet i James Blakes “Limit to Your Love”, hvor det er svært at høre forskel på de forskellige toner. Det betyder ikke, at bunden er dårlig. Til prisen gør Saxo 40 det udmærket. Men der findes kvalitetsniveauer hinsides dette. Faktisk er der mere tryk på bassen i den mindre Pandion 5, der kun er forsynet med en enkelt 5 tommers enhed – men af mere ædel herkomst. I mellemtone- og diskantområdet er der ikke meget at udsætte på gengivelsen. Stemmer lyder troværdigt, hvad enten det handler om dyb korsang på Philip Glass’ Koyaanisqatsi eller helt spæd kvindelig solosang på “Scarlet Ribbons” med Sinéad O’Connor. Og fornemmelsen af rum omkring og bagved højttalerne er endda rigtig fin til prisen. Vinduet ind til optagerummet er måske ikke helt så renpudset som på “fine” højttalere med længere prisskilte. Men man fornemmer klart, hvad der foregår derinde. Et område, hvor Saxo 40 også gør det rigtig godt, er på dynamisk formåen. Selv om flødeskummet ikke ligefrem bliver blæst af lagkagen, er der rytme, drive og fodtramp-faktor på “Time Be Time” med Jonas Hellborg og Ginger Baker. Markedet for billige, indretningsvenlige gulvhøjttalere er godt fyldt, så konkurrencen er hård. Vi testede f.eks. et vognlæs af dem i starten af 2017, og Saxo 40 møder bl.a. konkurrence fra sin kun lidt dyrere storebror. Og skal der for alvor kræfter i bunden, findes svenske XTZ Spirit 11, som tilmed er en smule billigere. Endelig kan man også vælge DALI Zensor 5 AX, der ligner af ydre, men hvor man til samme pris får forstærker, DAC og trådløs tilslutning med.   Konklusion System Audio Saxo 40 er en fornuftig, vellydende og bundsolid lille gulvhøjttaler, der ikke bryder nogen rekorder for hverken dybbas, eksklusivt design eller tårnhøj opløsning. Ligesom sine større og mindre Saxo-søskende giver den dig til gengæld rigtig udmærket allround-lyd og er nem at finde plads til i stuen. Hvis du søger noget, der er et trin op fra kompaktanlæg, ghettoblastere og multirumshøjttalere, vil den være et godt udgangspunkt for det “rigtige” stereoanlæg. Konkurrencen er dog hård, og der findes flere alternativer i samme prisklasse. Hvilken en valget falder på, bliver et spørgsmål om lydfilosofi – og hvorvidt man gerne vil have separate komponenter eller have det hele samlet på ét sted. [caption id="attachment_70016" align="alignnone" width="683"] Saxo 40 følger System Audios tradition for diskrete, slanke højttalere. Foto: Per Bille, Ry Foto.[/caption]
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 49 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på System Audio saxo 40
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Bestykning: 2 x 5" bas, 1" diskant

Konstruktionsprincip: Basrefleks, 2-vejs

Belastbarhed: 135 W

Anbefalet forstærkereffekt: Minimum 30 W

Frekvensområde: 40 Hz – 25 kHz (+/-3 dB)

Følsomhed: 89 dB (1 W/1 m)

Impedans: 4-8 ohm

Delefrekvens: 2200 Hz (24 dB/okt)

Mål: 16,5 x 84,5 x 25 cm

Finish: Sort satin, hvid satin

Pris: 6998,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Canon gravlægger spejlrefleks

Med det nye spejlløse EOS RP ser vi enden på spejlreflekskameraerne.

Trådløs soundbar fra McIntosh

Se soundbaren, der tror, at den er et anlæg.

Topsejt rejsekamera fra Fujifilm

Fujifilm X-T30 får lav pris og vilde egenskaber.

anmeldelse
The Truth Matters

Løgnene bag Irak-krigen

Bush-regeringen løj om årsagerne til den anden Irak-krig – og pressen undlod at stille dem til ansvar.

anmeldelse
The Predator (2018)

Et pust fra ­fortiden

Ikke et remake, men en mislykket fortsættelse af og en trist homage til originalfilmen fra 1987.

16x zoom fra Olympus

Kompakt 12-200 mm zoom.

Tre nye Leica specialobjektiver

Sådan ser de ud, de tre specialobjektiver, som Leica for nylig udsendte til M-systemet.

anmeldelse
Peppermint

Fuldstændig ­uengagerende

Blodtørstig Jennifer Garner i blodfattig actionkliché.

Test
Nikon Z6

Fuldtræffer med fuldformat

Det billigste er det bedste i Nikons nye Z-serie af systemkameraer.

Audiovector slipper musikken fri

Med jording af højttalerne er det lykkedes Audiovector at forbedre lyden.

annonse
anmeldelse
BlacKkKlansman

En politisk ­knytnæve

Spike Lee leverer en af sine bedste film – om racehad før og nu.

Bedre skærmkalibrering

Datacolor har forbedret kalibreringen.

Test
Nokia 5.1 Plus

Billig Nokia ­overrasker en smule

Nokia 5.1 Plus er på flere punkter bedre, end man med rette kan forvente til prisen. Men man kommer ikke uden om et par kompromiser.

Test
Audeze Mobius

Ud af hovedet-oplevelse

Audezes luksus-headset laver om på hovedtelefonernes grundregler. Og så lyder det godt!

Gruppetest
6 trådløse hovedtelefoner

Seriøs trådløs lyd

Hovedtelefoner til dig, der tager lydkvalitet alvorligt, men ikke har lyst til at blive totalt ruineret.

anmeldelse
Velvet Buzzsaw

Kunstnerisk mord

Et relativt mislykket genremiks mellem ironisk satire og slasher-film.

Udendørs og indbyggede højttalere fra Sonos

Serien, der er produceret sammen med Sonance, er især egnet til den nye Amp.

Gruppetest
5 budget-pickupper

Den vigtigste del

En ny og bedre pickup er den enkleste og bedste løsning til bedre lyd.

De første billeder fra Lumix S1R

Vi har fotograferet med Panasonics nye flagskib, som kan tage billeder på op til 187 megapixel!

Hovedtelefoner til skydespil

Logitech har udviklet en helt ny lydteknologi specielt til skydespil.

Test
Denon CEOL N10

Bonsai-stereo

Denons dværganlæg udfordrer Sonos-højttalere og soundbars på deres hjemmebane.

Flere Pentax-objektiver

Mens vi venter på nye kameraer, kan vi glæde os over to nye vidvinkelobjektiver.

Gruppetest
5 premium gaming laptops

Fem af de seje

Der skal godt grej til, når der skal games. Vi har haft fem laptops, der ikke stikker op for bollemælk, med på slagmarken.

annonse
Test
Marantz NA6006

Fin afspiller med en vigtig mangel

Denne netværksafspiller er nem i brug, kan spille det meste og lyder fantastisk. Men de, der streamer højopløst, vil blive skuffet.

Sonus Faber møder væggen

Den italienske højttalerproducent lancerer højttalere til indfældning.

Leica til eventyrlystne

Der kommer ikke mange Leica M10-P Edition Safari, så her må man kende sin besøgelsestid.

Test
Ring Stick Up Cam Wired

Nem overvågning koster på flere måder

Man får ikke meget udbytte af Ring Stick Up Cam Wired uden et abonnement, der lader Ring uploade brugerens videoer til skyen.

Ruark pakker anlægget ind

Dette elegante anlæg kommer ikke før til foråret, men kan være værd at vente på.

Mere om Panasonics full-frame-kameraer

Detaljerne om Lumix S-serien og de første objektiver er endelig klar.

Test
Devialet Expert 140 Pro

Drømmeforstærker

Markedets mest avancerede forstærkere har fået en billigere lillebror. Expert 140 Pro er en højteknologisk Formel 1-forstærker, som flere har råd til.

Test
Apple Mac Mini 2018

Racertrimmet Mac Mini

Endelig en ny minicomputer fra Apple med den nyeste generation af hardware.

Nye koncepter fra Q Acoustics

Den prisvindende Concept 500 har fået en lillebror, der står på egne - meget usædvanlige - ben.

Sonos understøtter YouTube Music

Sonos har nu fået indbygget understøttelse af YouTube Music til Premium-abonnenter.

Test
Lenovo ThinkPad X1 Extreme

Ekstremt dyr

ThinkPad-topmodel lever kun op til sit navn for så vidt angår prisen.

Test
Lenovo ThinkPad X1 Carbon

Klassisk og moderne ultrabærbar

ThinkPad X1 Carbon er let, elegant, robust og stærk på samme tid.

Test
Bowers & Wilkins 603

B&W er i den grad tilbage

Den nye 600-serie åbner op og får dynamikken ud på en helt anden måde end forgængerne. Topmodellen 603 er ingen undtagelse.

LED i stedet for blitz

Rotolight er transportable LED-lamper til foto og video.

Honor først med 48 megapixel mobilkamera

Honor View 20 sætter ny rekord i kameraopløsning og har et næsten usynligt selfie-kamera.

Apple vil have dine billeder

Hvis du sidder inde med nogle pletskud taget med en iPhone, kan du vinde konkurrencen Shot on iPhone.

Dem kommer der ikke mange af

Olympus fejrer 100 år med jubilæumsmodel.

Olympus: Nybegynderen er vigtig for os

Under lanceringen af Olympus’ nye flagskib delte de deres tanker om fremtidige produkter.