Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio-Technica ATH-MSR7

Rige på detaljer

Superopløst lyd til kræsne ører.

Skrevet af / 12/06/2015 - 06:00
Audio-Technica ATH-MSR7
Lasse Svendsen

Solide hovedtelefoner lavet til professionel studiebrug er blandt vores all-time favoritter. Men de store M50X fra Audio-Technica er lidt for klodsede og fuldstændig uegnede til bærbar brug. Det er MSR7 – producentens nye model til musik-entusiaster på farten – til gengæld ikke.

Hovedtelefonerne er pænt klædt i civil, hvis man sammenligner med de seje M50X, og minder mistænkeligt om Sony MDR-1a i form og design. De har i øvrigt noget andet tilfælles med Sonys hovedtelefoner: MSR7 er tilpasset højopløste musikfiler, hvortil man regner alle filer over 16 bit cd-format. Ofte kaldet Hi-Res Audio.

For potentielle købere betyder det, at hovedtelefonerne er konstrueret til at dække båndbredden på hi-res – over 20 kHz, altså frekvenser, som ingen af os kan høre – og så de skal de helst kunne klare dynamikken fra højopløst musik.

For os almindelige dødelige med organiske ører er det egentlig vigtigere, hvad der sker under 20 kHz, da det er her, al musikken befinder sig. Med den mulige undtagelse af overtoner, der kun kan opfattes psyko-akustisk. Eller måske slet ikke.

For MSR7’s vedkommende betyder det, at man har fundet 45 mm membraner frem for at dække så meget af øret som muligt og forbedre effektiviteten. Bl.a. i bassen. Membranen sidder vinklet i et dobbeltventileret kammer, som lidt ligner transmissionslinjen i en højttaler, men hvor frekvenserne her ledes ud af ørekopperne for at dæmpe kompression og forvrængning.

Silkeglat og raffineret
For at man kan bruge dem overalt, medfølger der tre kabler: En 1,2 meter ledning med kontrol/mikrofon til iPhone, en på 1,2 meter uden mikrofon og en på 3 meter til hjemmebrug.

Men uanset hvordan du planlægger at bruge MSR7, vil de lyde forbandet godt. De fungerer fremragende med mobilen og leverer et usædvanlig åbent og detaljeret lydbillede. Bassen er stram snarere end blød, og potent, selv om den ikke masserer dine ører på samme måde, som et par Beats gør.

Klangen kan let opfattes som åben og analytisk, men de er blottet for unoder. Faktisk er balancen i lyden rigtig god og ikke spor tynd. Måske er bassen ikke det samme stempelbor som på Bowers & Wilkins P7, men de er langt mere raffinerede end f.eks. NAD Viso HP50. Perspektivet er både nært og luftigt på samme tid, hvilket skaber en god fornemmelse af dybde i musikken.

Detaljerigdommen er fremragende, til dels på grund af et løft i diskantfrekvenserne (over 8 kHz), men også fordi mellemtonen er så åben og fokuseret. De lyder lidt tyndere i mellemtonen end f.eks. P7, men er mere åbne end Sennheiser Momentum og mere opløste end Sony MDR-1A.

Audio-Technica MSR7_990

Værdig kandidat
Audio-Technica ATH-MSR7 sidder rigtig godt på ørerne, og bærekomforten er god. Nogle vil måske synes, at de klemmer lige lovlig meget om hovedet, men de polstrede ørepuder former sig fint efter hovedet, og de lukkede øreklokker i letmetal dæmper lyd ganske godt.

Ørekopperne kan lægges fladt, hvilket gør MSR7 mere bærbare. Dermed kan man tage dem med, hvorhen man vil, fra stuen til toget, og nyde musikken i et generøst åbent, silkeblødt og raffineret lydbillede.

MSR7 er perfekt til folk, der bruger hovedtelefoner meget og sætter pris på klanglige kvaliteter ud over tryk på bassen. Velegnede til det meste musik, behagelige at have på og attraktivt prissat egner de sig til selv de mest kræsne iblandt os.

Lyd & Billede mener

Et åbent og detaljeret lydbillede med krystalklar mellemtone og luftig diskant, som aldrig bliver påtrængende, er lidt af et kunststykke i prisklassen. God bærekomfort og fin kvalitet i alle led. Lidt for analytisk lyd, der ikke vil tilfredsstille basfanatikere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top