annonse
annonse

Audio Technica ATH-AG1X

[wpusb]

Kun det nødvendige

Kæmpemæssige ørekopper uden ekstrafunktioner.

Gaming-hovedsæt i hi-fi-kvalitet. Glimrende lyd og virkelig behagelig pasform.
Passiv model uden nogen form for lir eller features ud over lyden. Kun stereo. Mikrofonen kan ikke foldes væk.

ATH-AG1X fra japanske Audio Technica har nogle af de største ørekopper, jeg endnu har oplevet! Og de bliver ikke mere diskrete af, at ørekopperne er holdt i metallic-rød farve. De tykke ørepuder er betrukket med kunstlæder.

Størrelsen til trods er hovedsættet overraskende let. En gummibetrukket metalbøjle holder tingene på plads uden at hvile på hovedet. Det gør til gengæld to skumforede ”støtteben” på plasticbøjler, kaldet ”3D Wing support”. Det ser overordentlig besynderligt ud, men er egentlig ganske behageligt at have på. Mikrofonen sidder på en svanehals, der kan bøjes i alle retninger.

Der er ikke indbygget lys eller andre finurligheder, ligesom der heller ikke medfølger nogen software til at tilpasse hovedtelefonerne eller simulere surroundlyd.

 

Lyden
Bassen er solid og stram, og går rigtig dybt. Audio Technica siger ned til 5 Hz. Lyden er behagelig og ganske ren, men også lidt fraværende. Stemmer kan virke mindre nære end på hi-fi-hovedtelefoner.

Men det handler ikke om spinkle kvindestemmer og kompleks orkestermusik. Her gælder det evnen til at gengive skud, eksplosioner og dødsskrig! Her er der masser af tryk og realisme på. Men retningsfornemmelsen ved at have (virtuel) surroundlyd mangler. Så du kan høre, at fjenderne er tæt på – men ikke hvorfra de kommer.

 

Konklusion
Audio Technica vil forståeligt nok gerne være med på spilområdet. Men det virker lidt som om, at de bare har smækket en mikrofon på en almindelig DJ-hovedtelefon. Hvor alle andre tilbyder enten trådløs forbindelse eller i hvert fald indbygget lydkort og 3D-lyd, får man her ingen andre funktioner end hovedtelefoner og mikrofon. Og dette vel at mærke til den næsthøjeste pris i testen.

Type: On-ear, lukket
Drivere: 53 (!) mm
Frekvensområde: 5 – 30.000 Hz
Antal kanaler: Stereo
Tilslutning: 2 stk. 3,5 mm stereo-minijack / smartphone-minijack.
Lys: Nej
Batteritid: Nej
Vægt: 320 gram

Pris: 2419,-

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-