annonse
annonse

Steelseries Siberia 840

Januar 2017Steelseries Siberia 840
[wpusb]

Forbindelserne er i orden

Trådløst hovedsæt til prof-gamere klarer alle spilenheder på én gang.

Det bedste og mest omfattende udvalg af forbindelser overhovedet. Gennemtænkt design. Ekstra batteri.
Surroundeffekten er ikke særlig overbevisende. Styringsboksen er lidt besværlig.

Af en trådløs hovedtelefon at være har Siberia 840 usædvanlig mange kabler. Hovedtelefonen forbindes nemlig via en kontrolboks, der også er ladestation for batterierne til hovedtelefonen. Der medfølger to, så man kan lade det ene, imens det andet bruges.

Man kan tilslutte både analog lyd, optisk digital (spilkonsol) og USB (pc/Mac). Det giver en masse kabeltræk, men også et hav af muligheder. Man kan mikse spillyden og chatlyden trinløst; det er en stor fordel i onlinespil, hvor samarbejde er afgørende. Man kan selvfølgelig også trimme tonebalancen med en equalizer, og det hele kan gemmes som profiler, der kan tilknyttes til programmerne – så lyden tilpasses automatisk, når man skifter fra Battlefield 1 til Dishonored 2.

 

Lyden
Lydmæssigt leverer Siberia 840 varen. Du får ikke samme lydkvalitet som i et hi-fi-sæt til samme pris. Men det ville også være uretfærdigt, når man tænker på alle ekstrafunktionerne. Men sceneriet omkring dig gengives klart, eksplosionerne ryster dig, og – vigtigst – kommunikationen med dit team går eksemplarisk klart igennem. Styreprogrammet SteelSeries Engine 3 indeholder også virtuel surroundsound (Dolby). Den giver en vis rumlighed, men ikke et præcist perspektiv hele vejen rundt.

 

Konklusion
Med de omfattende tilslutninger er Steelseries Siberia 840 er hovedsættet for storspillere, der ikke vil nøjes med at spille på en enkelt platform. Muligheden for at mikse chatlyd og spillyd trinløst gør dem perfekte til 3D-skydespil og andre holdspil. Spiller du kun på pc, betaler du her for muligheder, du ikke bruger. 3D-lyden er ikke testens bedste, men man får alt i alt et værktøj, der gør en forskel i krævende spil.

Type: Over-ear, lukket
Drivere: 40 mm
Frekvensområde: 20 – 20.000 Hz
Antal kanaler: 7.1 (Dolby)
Tilslutning: Bluetooth, trådløst via kontrolboks, optisk ind/ud, analog ind/ud
Lys: Nej
Batteritid: 20 timer
Vægt: 318 gram

Pris: 2599,-

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-