Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Grape O400

Generøs bas til lav pris

Her er hovedtelefonerne til dig, der elsker bas, men ikke vil have for meget af det gode. Til prisen er disse hovedtelefoner med ørekopper i valnød et godt valg.

Skrevet af / 27/01/2014 - 04:00
Grape O400
Lasse Svendsen

Grape er et relativt ubeskrevet blad, hvad hovedtelefoner angår. De har dog tillagt sig en miljøprofil ved at donere en dollar for hvert solgte sæt hovedtelefoner og lave ørekopperne i træ. Den foreløbige topmodel til knap 800 kroner er beregnet til bærbar brug og har mikrofon/kontrol på ledningen, så man kan besvare indgående opkald uden at skulle tage hovedtelefonerne af.

De lukkede ørekopper på O400 er lavet af sortbejdset valnød. Kunstlæder dækker ørepuderne, der er lige akkurat er store nok til at passe rundt om øret. Træet holder fin kvalitet, men resten af hovedtelefonerne er støbt i plastic. Bærekomforten er god, de er forholdsvis lette og presser ikke så meget på hovedet. Dem kan de fleste have på i lang tid.

Men selv om ørekopperne er lukkede, lækker de lyd ud og – især – dæmper ikke meget støj udefra. Dermed er de ikke ideelle følgesvende på lange flyrejser, eller togture for den sags skyld.

Derfor er de også bedre, når man skruer op. Her får du nemlig masser af bas. Ikke så meget, at det bliver overdrevet og ubehageligt, men trommer mærkes godt i ørebrusken. De 50 mm store elementer kan virkelig slå fra sig i bassen, måske ikke så dybt, men meget potent. Du kan mærke, at du har O400 på hovedet, når du skruer op for volumen.

Den massive, men ikke voldsomme bas gør dog også, at lydbilledet ikke er helt balanceret. Jeg savner lidt mere fylde i mellemtonen, til dels fordi diskanten kan blive en smule påtrængende ved høj lydstyrke. Balancen i lydbilledet er dog ganske brugbar, prisen taget i betragtning. På den måde er Grape O400 et rigtig godt valg. Stabilt stereoperspektiv og engagerende bas gør dem i hvert fald ikke kedelige at lytte til.

Et godt alternativ i prisklassen, især for folk på farten, der kan lide lidt generøs bas.

Lyd & Billede mener

Ørekopper af træ løfter kvalitetsindtrykket. De lette, kompakte hovedtelefoner giver et stort lydbillede med fyldig bas. Kabel med mikrofon/kontrol passer perfekt til mobilen, og med Grape O400 har man et par overkommelige hovedtelefoner, der spiller fint, og som alle andre ikke har. Lyden er en smule ubalanceret efter vores mening, og hvor der ikke er træ, er der bare plastic, som trækker kvalitetsindtrykket ned.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top