Hvert år på elektronikmessen CES i Las Vegas er der nogle få obskure produkter, der vækker meget opmærksomhed efterfølgende, men som mere eller mindre gik vores næse forbi, da vi selv var der. Hovedtelefonerne nuraphone er sådan et produkt. På internettet florerer videoer af folk, der nærmest falder ned af stolen, når de prøver dem første gang. “Wow! Det er det sygeste, jeg har hørt!” er vist den gængse oplevelse. Ideen bag produktet er som følger: Ingen mennesker hører ens. Og fordi alles ører er forskellige, og det venstre ikke er magen til det højre, vil det være optimalt, hvis hovedtelefoner automatisk kan tilpasse lyden til brugerens individuelle ører. Som en slags briller til ørerne. Så vil man virkelig høre musikken, som det er meningen, at den skal lyde, og vi kan alle leve i musikalsk harmoni med evig “øregasme”. Det gjorde mig interesseret, men stadig skeptisk. Det er jo rigtigt, at ingen hører helt ens, at alle ører har deres unikke detaljer og – tør jeg godt sige – skavanker. Min skepsis bunder i, at de ører, vi er født med, også er de ører, vi har opbygget vores hørereferencer med. Et fly lyder som et fly, og en hund som en hund. Jeg kan høre forskel på en Lamborghini og en Ferrari, og det kan du også. Min hørelse er den, jeg har brugt hele livet på at lytte til omgivelserne med. Og bruger, når jeg hører musik. “Det, der sker, er at f.eks. min hørelse har nogle toner, hvor den er hypersensitiv, mens den er mindre sensitiv andre steder. Når du hører et instrument, hvor du er mindre følsom, er det helt fint. Men så kommer der et instrument i et frekvensområde, hvor du er overfølsom, og stjæler opmærksomheden fra det andet. Det var ikke nødvendigvis meningen fra lydteknikerens side. Men det fikser nuraphone,” siger Dragan Petrovic, daglig leder af nura, i et Skype-interview. nuraphone kalibreres ved at sende testtoner ind i øret, og den lyd, der sendes tilbage, måles, så nuraphone kan justere gengivelsen tilfredsstillende. [caption id="attachment_78866" align="alignnone" width="930"] (Foto: nura)[/caption]

Ekstra subwoofer

Ud over at kompensere for ørerne har nuraphone et andet trick. Og det er her, det mærkelige udseende kommer ind i billedet. For de er noget så specielt som hovedtelefoner med indbyggede hørepropper. I hvert fald ser de sådan ud. Det rigtige er nok snarere at kalde dem hørepropper med subwoofere. Det er nemlig gennem hørepropperne, musikken kommer, mens kopperne rundt om øret huser større højttaler-enheder til basgengivelse. Det kaldes “immersion”. Da hørepropperne lukker af for trommehinden, må bas-enhederne rundt om bruge en anden metode end bare at spille bastoner. Derfor spiller de basfrekvenser, som hårene i det ydre øre er ekstra følsomme over for. De vibrationer, der sættes i gang, fanges så ikke af trommehinden, men af andre dele af øret. Fordelen er, at man kan skrue op for bassen, så meget man vil, uden risiko for at sprænge trommehinderne. Og som en bonus bevares dynamikken i resten af frekvensregisteret. Det er nærmest en ButtKicker for ørerne! Det skulle give den samme fysiske basgengivelse, som man får ved at stå langt fremme til en koncert, i nærheden af store PA-subwoofere. Graden af “immersion mode” kan heldigvis justeres trinløst fra helt af til fuld tryk – som er alt for meget! [caption id="attachment_78867" align="alignnone" width="930"] “Skal DET ind i mine ører?” (Foto: Geir Gråbein Nordby)[/caption]

Første tilslutning

nuraphone virker rigtig solide med sort metalramme og vejrbeskyttede kopper i silikone. Men det ser underligt ud med propperne i midten, og det er mærkeligt at tage dem på første gang. Man sætter ørekopperne rundt om ørerne, hvorpå de skal presses ret hårdt ind, for at propperne kan komme ind og forsegle øregangene. Man har nu dobbelt mekanisk støjreduktion – både inden i og uden på ørerne – så aktiv dæmpning af støj udefra er ikke nødvendigt. Derefter er det bare at downloade nura-app’en til mobilen, slutte dem til med Bluetooth og følge brugsanvisningen. Det måles, om hovedtelefonerne forsegler helt i og omkring øret. Ellers fungerer de ikke ordentligt. Så kommer testtonerne, og efter et minuts tid er der lavet en lydprofil for dine ører. Dine ørers følsomhed kortlægges i en cirkel, hvor det laveste frekvensområde er klokken 12, og højere toner tegnes gradvis med uret. Jo længere væk fra midten af cirklen, jo mere følsomt er dit øre for disse frekvenser. Musiklytning sker enten via Bluetooth eller med et af de mange kabler, der følger med: Lightning, Micro USB, USB-C eller analogt. Det kan anbefales at bruge et af de digitale kabler for at få tabsfri lydoverførsel. [caption id="attachment_78868" align="alignnone" width="930"] Heldigvis sidder de godt, når de først sidder. (Foto: Geir Gråbein Nordby)[/caption]

Lydkvalitet

Lyden før og efter kalibrering er som nat og dag. Deaktivér kalibreringen, og al musik lyder tamt og blodfattigt. Næsten uden bas, med et livløst og indelukket mellemtoneområde og meget begrænsede overtoner. Hermetisk, kort sagt. Aktivér kalibreringen, og forandringen er total. Lydbilledet åbner sig, man kan høre, at instrumenterne pludselig får klangfarver, og det vokser i bredden. Lady Gagas stemme på klaverversionen af “Joanne” lyder mere ægte, og klangbunden i klaveret er en helt anden. Det syrede, men også seje psytrance-nummer “She Zoremet” med Infected Mushroom er noget nær en åbenbaring at høre med nuraphone. Skru op for bassen – eller “immersion mode” – og det er de vildeste ting, der kommer ud af stortrommen! Mens mange hovedtelefoner lyder indelukket og kunstigt, når man hælder mere bas på, bliver den bare mere saftig og heftig her. Bassen lyder aldrig afkoblet fra resten af lydbilledet – medmindre man skruer den alt for højt op. Lidt under eller over midten er fint. Når jeg tænker på de videoer, jeg har set af folk, der bliver imponeret, så tror jeg, at det må være, når man går fra ukalibreret til kalibreret tilstand. For nogen åbenbaring i forhold til andre gode hovedtelefoner er de vel næppe – eller hvad? Hvordan klarer nuraphone sig f.eks. mod Sony WH-1000XM2 til samme pris? Sony har aktiv støjreduktion, hvilket nuraphone ikke behøver, fordi de blokerer så meget. nuraphone har bedre dynamik og mere tryk på. Sony er mere sofistikerede i mellemtone og nedre diskant, og håndterer bækkener, violiner og lyse guitarstrenger med mere delikat hånd. Men Sony er også mere tilbageholdende i toppen og kan godt glemme at matche bassen fra nuraphone. Som er saftig og ekstremt fysisk, og sat på det rigtige niveau er den hinsides alt andet i prisklassen. I hvert fald på ren slagkraft. nuraphone lyder også mere afbalanceret end Sony, med energien mere jævnt fordelt over hele frekvensregisteret. [caption id="attachment_78869" align="alignnone" width="930"] nuraphone kortlægger en unik profil for brugerens ører. (Foto: nura)[/caption]

Mangler finesse

Det, nuraphone kunne have haft mere af, er finesse. For små tusind kroner oveni kan man få Beyerdynamic DT 1770 Pro, en professionel model, der gengiver hele frekvensregisteret med både dynamik og raffinement. De har en meget troværdig og varm bas, og sluttet til en god forstærker kører de i cirkler omkring nuraphone kvalitetsmæssigt. Men de kræver netop en forstærker, hvilket øger prisen betragteligt. nuraphone kan man bare koble direkte til mobilen – trådløst eller med digitalt kabel – og få dobbelt så meget fornøjelse som med DT 1770 Pro. Et par gode trådløse hovedtelefoner er Master & Dynamic MW60. Til 4.700 kroner har de bedre opløsning i toppen end nuraphone, men igen mangler det fysiske. Stereoperspektivet, som burde være endnu bedre med nuraphone, er dog omtrent det samme. Det vil dog muligvis være anderledes for andre lyttere. [caption id="attachment_78870" align="alignnone" width="930"] Undertegnedes profil viser bl.a. en høj følsomhed over for høje frekvenser. (Foto: Skærmskud)[/caption]

På flyet

En sej ting ved nuraphone er, at da jeg sad på et fly og kalibrerede dem, fik jeg en anderledes lydprofil. I luften fungerede den bedre, hvor den første kalibrering, jeg lavede, lød mere metallisk i mellemtonen. Den nye kalibrering gav en subjektivt bedre lydoplevelse. Da jeg landede igen, lød den gamle kalibrering bedst. Heldigvis kan man gemme flere kalibreringer og kalde dem, hvad man vil. Problemet er bare, at man ikke kan udføre kalibreringen, hvis mobilen ikke har internetforbindelse. [caption id="attachment_78874" align="alignnone" width="930"] Kun ét par dutter medfølger. Vi havde gerne set nogle flere at vælge imellem. (Foto: nura)[/caption]

Konklusion

Det er uden tvivl fedt, at man kan få specialtilpasset lyden til sine egne ører. nuraphone hævder at være “briller for ørerne” og korrigerer for svagheder i lytterens hørelse. Og det lader til at fungere. På den anden side: Selv om min frekvensgang er forskellig fra din, burde den subjektive oplevelse for mig og dig stadig ende i nul. Medmindre man har høreskader. I bund og grund er det derfor bare at lave nogle gode hovedtelefoner, og alt er godt. Det, nuraphone i hvert fald afgjort gør, er at forvandle sig selv fra at lyde elendigt til at være topseje hovedtelefoner! Lyden bliver afbalanceret, og bassen bliver seriøst fysisk og kører på med masser af kraft – uden at miste dynamik. nuraphone er ikke perfekte og kan til tider lyde lidt grovkornet, især i topregisteret, og pasformen med både ørekopper og hørepropper er uvant. Men det er helt klart et godt produkt, som du absolut bør høre, hvis du får chancen! [gallery size="medium" ids="78866,78871,78873,78878"]