: OPPO HA-2

Da OPPO endelig lavede hovedtelefoner beregnet til folk på farten, måtte de selvfølgelig også lancere en tilhørende forstærker. HA-2 er klædt i læder, og designet er lækkert, sobert og diskret. På toppen er der en kombineret mini-jack line-indgang/udgang og udgang til 3,5 mm hovedtelefonstik.

På den lange side er der en knap og fire lysdioder, som fortæller, hvor meget strøm der er tilbage. Her finder man også en bass-boost knap, som hæver niveauet i det nederste register, hvis man synes, der er brug for det, samt en knap, der regulerer udgangsniveauet (gain) til højt eller lavt niveau. High gain er beregnet til større hovedtelefoner, low gain til små, letdrevne hørepropper.

På undersiden finder man en knap, der definerer, hvad line-indgang/udgangen på toppen skal anvendes til, og to USB-indgange (asynkron USB-B og Micro USB). Med andre ord det allermeste, man kunne have brug for.

Fra et rent praktisk synspunkt er der en umiddelbar svaghed ved designet: Udgangen til hovedtelefonkablet og indgangen til den tilsluttede lydkilde er placeret i hver sin ende. Det gør det næsten umuligt at have OPPO HA-2 i lommen, når man tilslutter både telefon og hovedtelefoner.

USB-forbindelsen er asynkron og behandler musikfilerne med en ESS-DAC, der kan tackle op til 24 bit/384 kHz opløsning samt DSD256-filer. Forstærkeren disker op med 300 milliwatt ved 16 ohm og kan også bruges som strømkilde/oplader, hvis man har brug for lidt ekstra strøm til sin digitale lydkilde.

Med HA-2 forbundet til Shure SRH-1540 – lukkede hovedtelefoner, der er mere “til stede” i både top- og bundregisteret end PM-3 – oplevede jeg, at HA-2 bød på en meget luftig og detaljeret diskantgengivelse, og at lydrummet var mærkbart større end lige ud af iPhone 5s.

Oplevelsen af lydforbedring med HA-2 tilkoblet kommer af en gennemgående større klarhed i lyden end sluttet direkte til iDimser. Det var mest hørbart på lavmælt jazz fra f.eks. Claire Martin, Patricia Barber eller Barb Jungr. Rummet og lydbilledet oplevedes som større og bredere, og der var mere luft og afstand mellem de forskellige instrumenter. PM-3’s brede mellemtonefokus klæder ikke mindst denne type musik.

HA-2 er kraftig nok til at drive de allerfleste hovedtelefoner, der er beregnet til at blive brugt på farten, men kan også gøre et udmærket stykke arbejde med mere krævende hørebøffer. I testperioden havde jeg også et par HiFiMan HE-560 til rådighed – hovedtelefoner, der har brug for en god forstærker for at lyde overbevisende.

På middel volumen kunne HA-2 servere et særdeles nydeligt lydbillede, og forstærkerens begrænsninger blev ikke specielt synlige, før volumen blev skruet temmelig godt op. Meget overbevisende!