Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: PSB M4U 4

Stor lyd i lille indpakning

PSB’s første hørepropper har en større og mere frodig klang, end vi er vant til.

Skrevet af / 21/03/2016 - 06:00
PSB M4U 4
Geir Gråbein Nordby

PSB er primært kendt for deres gode højttalere. Men med hovedtelefonmodellerne M4U 1 og M4U 2 har den canadiske producent bevist, at de også kan sende den gode lyd direkte ind i vores ører. Nu er der så kommet en in-ear model i Music 4 You-serien.

Ligesom deres storebrødre benytter de en teknologi, som PSB kalder Room Feel. Kort fortalt skal den skabe samme slags rumfølelse, som man får med et par gode højttalere, uden at vi bliver fortalt, præcis hvad det er, den gør. Muligvis ligger der en lille faseforskydning i det passive delefilter, men der må være noget mere, da de problemer, det normalt ville medføre, er fraværende.

M4U 4 er en tovejsmodel med et almindeligt dynamisk højttaler-element, der håndterer basområdet, og et balanceret armatur-element, der tager sig af de højere frekvenser i overtoneområdet. Sådan et element har fordelen af meget lav masse og dermed fremragende respons på hurtige transienter.

For at få plads til to elementer og et delefilter har propperne et større hus end normalt, som stikker ud og lægger sig langs øret. Alligevel er vægten overraskende lav, så man behøver ikke at være bange for, at de falder ud. Bare sørg for at lægge ledningen rundt om øret.

Samme ledning er i øvrigt aftagelig, og der medfølger to styk, hvoraf den ene har indbygget kontrol/mikrofon, så man kan besvare opkald og tale håndfrit i mobilen samt styre lydstyrken direkte på kablet. Den kan også bruges til at bladre frem og tilbage i en aktiv playliste.

Der medfølger seks forskellige par puder i tre størrelser i alt – tre af silikone og tre af ekspanderende skumplast.

 

Lydkvalitet

M4U 4 gengiver musikken med en fyldig og behagelig klangbalance. David Bowie synger et tårevædet farvel på sangen “Lazarus”, og basgangen kommer meget fint frem med PSB’s høretelefoner. Denne sang giver mig gåsehud hver gang, især med god lyd. Som her.

Blæseinstrumenter, og måske især saxofoner, nyder godt af en meget stor og fyldig klang. Bare lyt til Totti Berghs jazzperle “In a Sentimental Mood” fra albummet I Hear a Rhapsody fra 1985. Saxofonen lyder forførende stort, uden at blive påtrængende. M4U 4 lyder nemlig aldrig skarpt. Altså hvis man ikke presser dem. Belastes de med for høj volumen, skærer det lidt ørerne.

M4U 4 er lidt store, men falder ikke ud. Bare sørg for at sætte ledningen rundt om øret. Foto: Geir Gråbein Nordby
M4U 4 er lidt store, men falder ikke ud. Bare sørg for at sætte ledningen rundt om øret. Foto: Geir Gråbein Nordby

Jeg har mødt hørepropper, der kan tåle mere belastning, f.eks. Philips Fidelio S2. Men PSB har samlet set bedre balance med større mellemtone. Og den ekstra rumfølelse, man får, er bare positivt. Det er ikke nogen ekstrem effekt, ikke så lyden flyttes ud af hovedet. Bare lidt mere rum.

Overtoneområdet er lidt mere tilbageholdende, end jeg kan lide det. Bækkener skinner ikke helt så meget, som jeg kunne ønske mig, og Melody Gardots vidunderlige stemme brillerer ikke helt, som den skal. F.eks. har de ca. tusind kroner billigere FiiO EX1 mere energi i diskanten. Men de har ikke samme forførende lyd som PSB, der samlet set er klart bedre hørepropper.

 

Konklusion

PSB M4U 4 går lige i øret og sprøjter vellyden godt ind. Klangbalancen er af den fyldige slags med en dejlig varm bas og et mellemtoneområde, der følger op. Instrumenter og sangstemmer lyder meget forførende, og lydbilledet er større end normalt.

Huset, der rummer elementerne, er lidt stort for at få plads til to elementer og et delefilter. Men de vejer stadig ikke meget og falder ikke ud af ørerne.

Hvis du læser andre tests, der siger, at M4U 4 lyder tyndt i bassen, har den pågældende anmelder sandsynligvis ikke brugt de rigtige dutter. De lyder nemlig ikke spor tyndt. Derimod er diskantområdet lidt tilbageholdende.

Lyd & Billede mener

Med fyldig bas og en meget behagelig klangbalance kan man høre musik i timevis uden at blive træt. Overtoneområdet er lidt tilbageholdende, og vi kunne generelt godt tænke os lidt mere spræl.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top