Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony DR-GA500

Pseudo-surround fra Sony

Er du én af dem der stadig holder fast i PC’en som spillemaskine, kan et headset være et fornuftigt køb. Udvalget er stort, og nu byder også Sony sig til. Men hvorfor nøjes med stereo når du kan får virtuel surround?

Skrevet af / 17/06/2011 - 19:43
Sony DR-GA500
Peter Gotschalk

DR-GA500 er ikke kun et headset, men består også af en ekstern boks med indbygget lydkort, der kan føde de medfølgende bøffer med et Dolby Pro LogicIIX signal. Boksen forbindes til din computer via USB eller direkte til lydkortet og fungerer som styringsenhed – det er herfra du slår Surround-effekten til og fra samt tilslutter hovedtelefonerne.

Besynderligt design
Hvor den eksterne kasse, indeholdende lydkortet, er ganske enkel i sit udtryk – en flad sort kasse med en lysende trekant i venstre hjørne – er hovedtelefonerne anderledes spøjse at se på. De minder mest af alt om noget fra en Sci-Fi-film, og om man bryder sig om den slag eller ej, må være en smagssag. Personligt synes jeg de er grimme, men efter at have haft dem på et stykke tid, må jeg dog erkende, at de takket være deres mange skumpuder sidder behageligt om ørerne.

Jeg er dog ikke så vild med den åbne profil, idet lyden slipper ud til begge sider i rigelige mængder. I den ene side sidder boom-mikrofonen og på ledningen, der er 1,5 meter lang, kan du justere lydstyrken og slå mikrofonen til og fra.

Fint til skydespil
Fordi det eksterne lydkort tager imod både mini-jack og USB, har jeg naturligvis testet begge løsninger. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at lyden var langt mere klar ved USB-tilslutningen, hvorfor jeg hurtigt droppede de mange kabler. Du vælger selv om du vil have almindelig stereo eller simuleret surround. Det sidste er naturligvis hele formålet med headsettet, hvorfor jeg straks kastede mig ud i nogle af tidens skydespi. Der er to surround-indstillinger og især ”FPS” gav en rigtig god rumfornemmelse, og gjorde det lettere at høre hvorfra der blev skudt i de forskellige spil.

Knap så godt til film og musik
Tilbage i Windows skulle jeg dog også teste headsettet med film og musik, og her var den tilføjede rumklang knap så behagelig. Især musik lød tamt og hult, hvilket hurtigt fik mig til at slå tilbage på almindelig stereo.
Alt for dyrt

Selvom lyden i FPS-spil er god, kan jeg ikke lade være med at være skuffet over DR-GA500. Den kunstige surround-fornemmelse egner sig nemlig dårligt til alt andet end FPS-spil, og slår man først den fra, kan jeg ikke se nogen grund til at smide de 1.500 kroner headsettet koster til at begynde med.

Lyd & Billede mener

Behagelige at have på Gode til FPS-spil Alt for dyre Tam surround til film og musik

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Scroll to Top