Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: iBasso DX50

Kanon lyd til lavpris

iBasso DX50 byder på billig lyd af hidtil uhørt høj kvalitet.

Skrevet af / 01/09/2014 - 15:08
iBasso DX50
Geir Gråbein Nordby

iBasso DX50 er lidt større og mere uformelig end FiiO X3. Den har skarpe kanter og er ikke lige så finslebet. Men den går fint ned i lommen, og touch-skærmen tiltaler os.

Afspilleren kan ikke bruges som USB DAC med computeren, men har koaksial digitaludgang og både hovedtelefon- og line-udgang.
Også DX50 har begrænset lagerplads på 8 gigabyte, men kan udvides med SDXC-kort. iBasso garanterer, at den kan håndtere op til 2 terabyte ekstra lagerplads, den dag sådanne kort kommer. Lige nu er de største hukommelseskort på 128 gigabyte.

Batterilevetiden er opgivet til 14 timer, og batteriet kan udskiftes. Det betyder, at man kan fylde lommerne med ekstra batterier, når man skal på tur. (Psst! Det er samme batteri som i Samsung Galaxy S3).

iBasso har ingen skandinavisk distributør, men afspilleren kan bestilles fra ibasso.com.

Brugervenlighed
Touch-skærmen gør iBasso lidt lettere at bruge end FiiO, og den har en fysisk kontakt for lav, medium og høj gain, afhængigt af hvor tungtdrevne hovedtelefonerne er. Det bedste signal/støj-forhold opnås, når den står på høj, men jeg synes, der er lidt bedre kontrol ved lav gain.

Hvad afspilning angår, er iBasso heller ikke så intuitiv som en smartphone, men den katalogiserer i det mindste albums under hver kunstner, hvilket gør det lettere at spille sin yndlingsmusik. Desuden kan man lave play-lister og tilføje sange direkte i afspilleren – men ikke ændre rækkefølge. Også DX50 kan have godt af at blive fodret med spillelister direkte fra computeren.

En anden ting, jeg ikke kan lide, er at play/pause-knappen har alt for lang forsinkelse, før der sker noget. Men det er rart, at afspilleren viser den aktuelle sangs opløsning i displayet.

Lydkvalitet
Det meste er dog tilgivet, når musikken starter. Ligesom FiiO løfter den lyden i forhold til min iPhone 5, og den tegner et både luftigt og saftigt lydbillede op.

Sandt at sige er der ikke stor forskel på iBasso og FiiO. Det er ikke så underligt, da de har samme DAC-chip. Alligevel synes jeg, at iBasso har en lidt varmere og mere kontrolleret basgengivelse, samtidig med at den er lidt blødere og mere luftig i overtoneområdet. Den er lidt kraftigere, og den holder kontrollen bedre, når man spiller højt – hvilket kan være vigtigt, når man bruger mere krævende hovedtelefoner end de Klipsch, jeg har ved hånden.

Når det gælder højopløst musik, er det små nuancer, der adskiller den fra lavere opløsninger. Det er lettest at høre, når man går fra højopløst tilbage til lavopløst efter at have lyttet et stykke tid. iBasso får det lille ekstra frem på en overbevisende måde, og den kan spille både klassisk og heftig elektronisk musik uden at blinke.

Sammenlignet med den dyrere Astell&Kern AK100 har iBasso også et stykke vej endnu. AK100 er endnu mere afslappet og stabil med heftige basrytmer, og har lidt mere luft. Det manglede da også bare, når den er dobbelt så dyr!

Konklusion
iBasso DX50 er større og mere uformelig end FiiO X3. Og den kan ikke bruges som USB DAC. Ligesom hos konkurrenten er der plads til forbedring i play-liste funktionen, men iBasso er et lille hak bedre. Ikke mindst på grund af touch-skærmen. Det allervigtigste er dog, at den lyder bedre. Den har også lidt flere kræfter og præsenterer musikken på en mere rolig og opløst måde.

Lyd & Billede mener

DX50 tager bærbar lyd til nye højder inden for prisklassen. Både kraftig og opløst. Touch-skærm forenkler betjeningen. Manøvrering i musikfiler er ikke så intuitivt som på en smartphone. Har ikke USB DAC-funktion. Lidt klodset og kantet udseende.

Også i denne test:

iBasso DX50 og FiiO X3

Opsummering

Bedre lyd end fra mobilen

Vi kan konstatere, at selv billige musikafspillere overgår lydkvaliteten fra de fleste smartphones og giver lettere afspilning af højopløste filer. Men de er ikke fejlfri.

Læs hele testen

FiiO X3

Smart og kompakt

FiiO X3 er en overkommelig musikafspiller, der understøtter højopløste formater, og som kun fylder lidt i lommen.

Vi kan godt lide den finslebne form, og afspilleren lyder klart bedre end mobilen. At den også kan bruges som USB DAC til computeren, er et plus.
Afspilning af musikbiblioteket kunne være mere overskueligt, og vi savner en touch-skærm.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Det enkleste er det bedste

Verdensklasse!

Scroll to Top