annonse
annonse

Test af: Sony SLT A99

Komplet pakke

Sony vil udfordre Nikon og Canon med A99. Et kamera, der overbeviser stort, og som viderekomne fotografer vil savle over.

Lyd & Billede mener

Ekstrem opløsning og skarphed Rigtig gode støj-egenskaber ved høj ISO Højt funktionsniveau Integreret billedstabilisator, GPS, OLED-søger Solid kvalitet
Unødvendig navigering mellem still- og videoafspilning Smalt fokusområde og upræcis fokussporing Relativt høj pris
annonse

Der er ikke meget, man ikke kan lide ved A99. Kameraet er rettet mod fotografer, som stiller store krav til funktionalitet og billedkvalitet. Og her får man virkelig både i pose og i sæk. Bortset fra fraværet af trådløs tilslutning er der ikke meget, der mangler i kameraet. Som også leverer billedkvalitet af ypperste klasse.

Med en nyudviklet 24 megapixel billedsensor i såkaldt 24 x 36 mm full-frame størrelse stiller A99 i samme klasse som Canon EOS 6D, EOS 5D Mark III og Nikon D600. Med andre ord: I high-end klassen for spejlreflekser. Skønt spejlrefleks er kameraet konstrueret anderledes end traditionelle spejlreflekser, ved at spejlet ikke vippes op under eksponering. I stedet er det gennemsigtigt, så lyset alligevel træffer den store billedsensor.

Samtidig reflekteres lys til en sensor, som sørger for, at du ser søgerbilledet i en stor, højopløst elektronisk søger.

Fordelen ved denne spejlløsning er, at skudtakten kan øges lidt, da spejlet står stille under eksponering. En bonus er også, at søgerbilledet ikke bliver sort mellem hver eksponering, og at autofokussen fungerer mellem hver eksponering på serieoptagelse. Op til 6 billeder i sekundet.

Sony har ikke sparet på noget i A99. Store knapper og hjul, flere af dem konfigurerbare, vrid- og vipbar skærm, integreret GPS-modtager, som logger, hvor billederne er taget, stereo-lydindgang til mikrofon, hovedtelefon-udgang, fuld 1080p/50 fps HD-video, ISO op til 25.600, 6 billeder pr. sekund, en ny blitzsko med flere kontaktpunkter og en ny 24 megapixel CMOS billedsensor med fasedetekterende autofokus. Det er bare noget af indholdet på den lange udstyrsliste.

Full-frame billedsensor
Når man læser, at et kamera har full-frame billedsensor, betyder det, at billedfladen er lige så stor som på traditionel 135 mm film: 24 x 36 mm. I modsætning til de fleste spejlreflekser, som bruger APS-C formatets 15,6 x 23,5 mm billedflade. Tidligere var det en fordel for billedkvaliteten, at kameraet havde full-frame billedflade, men nyere tids udvikling har på det nærmeste udvisket den fordel, og forskellen er mindre end før. Men én fordel har full-frame utvivlsomt: Dybdeskarphed.

Da billedvinklen ikke ændres, når en 50 mm f/1.4 sættes på A99, bevarer man også den smalle dybdeskarphed, som blænde 1.4 giver. Mindre billedflade giver nemlig smallere billedvinkel og større dybdeskarphed. Typisk 75 mm og f/2.1 på APS-C format. Hvilket er grunden til, at bl.a. kompaktkameraer med blænde 1.4 ikke har i nærheden af samme dybdeskarphed som et full-frame kamera med samme blænde og billedvinkel på objektivet.

Vipbar skærm er praktisk, særlig ved makro og video-optagelser.

Vipbar skærm er praktisk, særlig ved makro og video-optagelser.

Som eksempel kan jeg nævne det Carl Zeiss-objektiv, jeg testede A99 med. En 24-70 mm zoom med f/2.8 som største lysåbning. På et A77 med APS-C format svarer billedvinklen på akkurat det objektiv til 36-105 mm zoomrækkevidde.

Bedre fokus
Men det er ikke bare full-frame billedsensoren, der gør A99 til et sjældent kamera i en verden fuld af små billedsensorer. Den CMOS-sensor, kameraet benytter, har fasedetekterende autofokus med over 100 målepunkter, som er meget hurtigere end traditionel, kontrastbaseret autofokus.

I praksis betyder det, at man kan have konstant og præcis autofokus uanset optagemetode.

Stor og skarp søger
Den traditionelle, optiske prismesøger foretrækkes endnu af mange fotografer, men en elektronisk søger har flere fordele. I svagt lys ser du stadig motivet, og det er muligt at vise eksponeringsinformation, effekt af hvidbalancejusteringer, lysmåling og f.eks. histogrambillede i søgeren.

Til A99 har Sony valgt en stor OLED-søger med 2,36 megapixel opløsning, som er så skarp og kontrastrig, at den viser et meget virkelighedsnært søgerbillede. Den er også hurtigere og mere støjsvag end de fleste LCD-søgere, jeg har set, og man kan regulere lysstyrken i søgeren fra skærmmenuen. Og kompensere for det marginale lystab, som OLED-søgeren har sammenlignet med en optisk søger.

Fakta & Rating:
    • Type: Systemkamera med 24,3 MP full-frame CMOS billedsensor
    • Optik: Sony/Minolta A-bajonet
    • Skærm: 7,6 cm vridbar LCD, 1,22 mio. billedpunkter
    • Højdepunkter: 2,35 MP OLED-søger, 15 billeder/s., 1080p/50 fps HD-video, GPS, 14 bit råfiler, fasefokus, to kortspalter
    Producent:
    Sony
    Pris:
    21.999,-

    Læs også:

    Praktisk greb

    Sæt Pictar på mobilen, hvis du savner dit kamera.

    Superskarp sportstele

    Panasonics 200 mm lever op til Leica-navnet både optisk og prismæssigt.

    Svinedyr Leica-vidvinkel

    Her får gade- og rejsefotografer, der sværger til Leica, lige hvad de har brug for.

    Moderat vidvinkel med ekstrem skarphed

    Olympus’ PRO-objektiver er blandt de bedste, vi har testet, og det her er ingen undtagelse.

    Canon for begyndere

    Glem spejlrefleks – for de fleste vil Canon EOS M50 være et meget bedre valg.

    Verdens mindste prof-kamera

    Sonys mindste videokamera er en kraftkilde til videofotografer.

    Billedkvalitet i en klasse for sig

    Hasselblad stiller nærmest op i deres helt egen klasse med dette spejlløse mellemformatkamera.

    Systemkamera for de stilbevidste

    Størrelsen taget i betragtning er Olympus’ nye PEN-kamera en lille kraftkarl.

    Superb rejsezoom til Sony

    Hvis man kan give afkald på lidt lysstyrke, er det denne Sony-zoom, man skal have.

    Specialobjektiv til portrætter

    Hvis du vil have et andet udtryk på portrætterne, er dette objektiv til dig.

    Nikon-tele i en klasse for sig

    Prisen er svær at sluge, men billedkvaliteten opvejer den til fulde.

    Ekstrem portrættele

    Olympus’ lille 45 mm er et af de skarpeste og mest lysstærke
    objektiver, vi har testet.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.