annonse
annonse
annonse

Oppo UDP-203

Juni 2017Oppo UDP-203
Juni 2017Oppo UDP-203

Kompromisløs

Hurtig, heftig og habil: Oppo UDP-203 leverer den bedste ydelse, vi hidtil har set fra Ultra HD Blu-ray-formatet.

Plus
Solid byggekvalitet, lavt støjniveau, hurtig opstart og betjening samt udsøgt billedkvalitet gør Oppo UDP-203 til en indiskutabel topklasseafspiller.
Minus
Høj pris og fraværet af Netflix og YouTube i 4K er de eneste store mangler.

Oppo er et navn, der bør lyde velkendt for film- og biograf-entusiaster. Den amerikanske producent har ry for at levere nogle af de bedste Blu-ray-afspillere på markedet, og modeller som BDP-103 og BDP-105 var længe regerende mestre i high-end-klassen.

Oppos første Ultra HD Blu-ray-afspillere har dog ladet vente på sig. Mens Panasonic og Samsung var hurtige til at lancere 4K-afspillere, har Oppo taget sig god tid med udviklingen af deres første generation – vel nok for at undgå børnesygdomme. Samtidig har de arbejdet på nogle fikse funktioner, som entusiasterne vil sætte pris på. Nu er de nye afspillere her endelig, og vi har taget et kig på UDP-203.

Design

I vanlig Oppo-stil er UDP-203 solidt udført med en tillidvækkende tyngde og har en børstet front, der giver et eksklusivt look. Hvis man har har reolen fuld af lækre hi-fi-apparater, vil Oppo passe fint ind.

Den solide byggekvalitet har også sine fordele ud over det rent kosmetiske. Oppo har arbejdet specielt med drivværket for at sikre stabil og støjfri aflæsning, og vi bemærkede allerede ved opstart, at UDP-203 har betydelig mindre drevstøj end konkurrenterne.

Brugervenlighed og
funktioner

Lige fra starten viser UDP-203 sig som en meget hurtig og behagelig afspiller i brug. Startmenuen kommer op med det samme, og der er næsten ingen ventetid, før man kan åbne skuffen, lægge en Blu-ray-disk i og aflæse den. Det er ganske befriende sammenlignet med f.eks. Panasonic DMP-UB900, der bruger væsentlig mere tid på de samme operationer.

Oppos fjernbetjening er solidt kram og har knapper, der lyser, når man løfter den op. Det er også virkelig rart med genveje til de vigtigste indstillinger, i stedet for at man skal en “omvej” gennem menuerne.

Annonce: Artiklen fortsætter nedenfor

UDP-203 er en rendyrket Blu-ray-afspiller, og her finder man ikke apps som Netflix eller YouTube indbygget. For nogle (især projektorbrugere) vil det måske være et afsavn ikke at have dem integreret på samme platform, komplet med 4K-opløsning, HDR og det hele. På den anden side findes der mange glimrende medieafspillere, som kan løse problemet.

UDP-203 understøtter afspilning af alle kendte filformater via netværk (DLNA). Derudover har Oppo koncentreret sig om at gøre Blu-ray-afspilningen så god som mulig, og det ser ud til at have båret frugt.

Billedkvalitet

Vi har testet Oppos afspiller på flere tv-skærme, bl.a. LG 65E7V OLED og vores egen reference, Panasonic TX-65DX900E. Og UDP-203 ser aldeles glimrende ud på disse meget kræsne HDR-skærme!

Med The Revenant i skuffen bliver vi vidne til en sej oplevelse: Oppos afspiller tegner en fantastisk kontrast op mellem himmel og træer. Skarpheden og detaljerigdommen er imponerende, mens bevægelserne er glatte og sømløse, når Leo bevæger sig gennem terrænet. Mad Max: Fury Road er en anden krævende UHD Blu-ray-film med stærke kontraster og en imponerende farvepalet. UDP-203 træder heller ikke galt her og leverer de mange nuancer helt korrekt.

Udfordringen for Oppo er, at også mere overkommelige afspillere som Panasonic DMP-UB900 og UB700 klarer denne opgave aldeles udmærket. Forskellen mellem de tre afspillere er i bedste fald akademisk, og selv om vi dykker dybt ned i materien med en række film og testbilleder, er det svært at udpege en klar vinder.

Oppo har imidlertid nogle fordele for os, der kan lide at tweake indstillingerne for at opnå optimal gengivelse i kombination med et særligt tv eller en ditto projektor.

For det første er det utrolig befriende at kunne gå direkte ind i indstillingsmenuen, mens filmen kører! Billedmenuen er også fuld af fine justeringsmuligheder, som du kan bruge til at få den bedst mulige billedkvalitet i netop din opsætning. Især projektorbrugere vil sætte pris på muligheden for at finjustere lysstyrken på film samt funktionen Strip HDR, som fjerner HDR-information uden at miste den ekstra farveinformation.

Efter at have brugt Panasonic og Oppo side om side i et par dage er der ingen tvivl om, at begge er fremragende Blu-ray-afspillere, men Oppo har det lille ekstra på brugervenligheden, der vipper Panasonic af pinden.

Dolby Vision

UDP-203 har også et andet es oppe i ærmet, der gør den til en attraktiv allround-afspiller: I løbet af året vil Oppo udrulle en firmware-opdatering, der gør den kompatibel med film i Dolby Vision HDR-format!

Dolbys egen HDR-standard har en teknisk fordel i de såkaldte dynamiske metadata, som lader filmen variere kontrasten fra scene til scene. Vores erfaring med Netflix-serierne Daredevil og Iron Fist er, at Dolby-versionen ser bedre ud end HDR-10, som har et mere statisk kontrastforhold.

De første Blu-ray-titler med Dolby Vision – Grusomme mig, Fast & Furious 8 m.fl. – ventes til efteråret og kan helt sikkert være værd at se nærmere på, hvis du vel at mærke også har et tv, der understøtter formatet (fortrinsvis LG OLED).

Konklusion

Med en pris på 7.000 kroner er Oppo UDP-203 en af de dyrere Blu-ray-afspillere på markedet. Det er naturligt at spørge, om den er værd at betale så meget for, især når en glimrende afspiller som Panasonic UB700 kan købes for omkring det halve.

UDP-203 har dog meget at tilbyde de kræsne: Det er en lynhurtig filmafspiller med høj brugerkomfort. Her sættes brugeren virkelig i førersædet med en lækker brugerflade og en gedigen fjernbetjening med masser af genvejsknapper.

UDP-203 tilbyder et væld af indstillingsmuligheder og er perfekt til dem, der vil presse den bedst mulige billedkvalitet ud af deres opsætning. En kompromisløs afspiller for kompromisløse brugere!

 

<
>
UDP-203 har gode tilslutningsmuligheder til tv, og der medfølger et HDMI-kabel af god kvalitet. Med to HDMI-udgange (den ene kun til lyd) kan man vælge at sende lydsignalet til en receiver og billedsignalet direkte til skærmen eller projektoren. Det kan være nyttigt, hvis din receiver ikke understøtter alle de formater, der kræves for at sende billedsignalet helskindet igennem (HDMI 2.0, HDCP 2.2). UDP-203 har også en ekstra HDMI-indgang til tilslutning af eksterne enheder såsom tv-modtager osv. Den understøtter 4K-signaler, men desværre ikke HDR. Desuden er der analoge 7.1-udgange, som de færreste har brug for i dag. Separat tilslutning af 12 volt trigger kan derimod være smart i professionelle installationer.
Oppo er et navn, der bør lyde velkendt for film- og biograf-entusiaster. Den amerikanske producent har ry for at levere nogle af de bedste Blu-ray-afspillere på markedet, og modeller som BDP-103 og BDP-105 var længe regerende mestre i high-end-klassen. Oppos første Ultra HD Blu-ray-afspillere har dog ladet vente på sig. Mens Panasonic og Samsung var hurtige til at lancere 4K-afspillere, har Oppo taget sig god tid med udviklingen af deres første generation – vel nok for at undgå børnesygdomme. Samtidig har de arbejdet på nogle fikse funktioner, som entusiasterne vil sætte pris på. Nu er de nye afspillere her endelig, og vi har taget et kig på UDP-203.

Design

I vanlig Oppo-stil er UDP-203 solidt udført med en tillidvækkende tyngde og har en børstet front, der giver et eksklusivt look. Hvis man har har reolen fuld af lækre hi-fi-apparater, vil Oppo passe fint ind. Den solide byggekvalitet har også sine fordele ud over det rent kosmetiske. Oppo har arbejdet specielt med drivværket for at sikre stabil og støjfri aflæsning, og vi bemærkede allerede ved opstart, at UDP-203 har betydelig mindre drevstøj end konkurrenterne.

Brugervenlighed og funktioner

Lige fra starten viser UDP-203 sig som en meget hurtig og behagelig afspiller i brug. Startmenuen kommer op med det samme, og der er næsten ingen ventetid, før man kan åbne skuffen, lægge en Blu-ray-disk i og aflæse den. Det er ganske befriende sammenlignet med f.eks. Panasonic DMP-UB900, der bruger væsentlig mere tid på de samme operationer. Oppos fjernbetjening er solidt kram og har knapper, der lyser, når man løfter den op. Det er også virkelig rart med genveje til de vigtigste indstillinger, i stedet for at man skal en “omvej” gennem menuerne. UDP-203 er en rendyrket Blu-ray-afspiller, og her finder man ikke apps som Netflix eller YouTube indbygget. For nogle (især projektorbrugere) vil det måske være et afsavn ikke at have dem integreret på samme platform, komplet med 4K-opløsning, HDR og det hele. På den anden side findes der mange glimrende medieafspillere, som kan løse problemet. UDP-203 understøtter afspilning af alle kendte filformater via netværk (DLNA). Derudover har Oppo koncentreret sig om at gøre Blu-ray-afspilningen så god som mulig, og det ser ud til at have båret frugt.

Billedkvalitet

Vi har testet Oppos afspiller på flere tv-skærme, bl.a. LG 65E7V OLED og vores egen reference, Panasonic TX-65DX900E. Og UDP-203 ser aldeles glimrende ud på disse meget kræsne HDR-skærme! Med The Revenant i skuffen bliver vi vidne til en sej oplevelse: Oppos afspiller tegner en fantastisk kontrast op mellem himmel og træer. Skarpheden og detaljerigdommen er imponerende, mens bevægelserne er glatte og sømløse, når Leo bevæger sig gennem terrænet. Mad Max: Fury Road er en anden krævende UHD Blu-ray-film med stærke kontraster og en imponerende farvepalet. UDP-203 træder heller ikke galt her og leverer de mange nuancer helt korrekt. Udfordringen for Oppo er, at også mere overkommelige afspillere som Panasonic DMP-UB900 og UB700 klarer denne opgave aldeles udmærket. Forskellen mellem de tre afspillere er i bedste fald akademisk, og selv om vi dykker dybt ned i materien med en række film og testbilleder, er det svært at udpege en klar vinder. Oppo har imidlertid nogle fordele for os, der kan lide at tweake indstillingerne for at opnå optimal gengivelse i kombination med et særligt tv eller en ditto projektor. For det første er det utrolig befriende at kunne gå direkte ind i indstillingsmenuen, mens filmen kører! Billedmenuen er også fuld af fine justeringsmuligheder, som du kan bruge til at få den bedst mulige billedkvalitet i netop din opsætning. Især projektorbrugere vil sætte pris på muligheden for at finjustere lysstyrken på film samt funktionen Strip HDR, som fjerner HDR-information uden at miste den ekstra farveinformation. Efter at have brugt Panasonic og Oppo side om side i et par dage er der ingen tvivl om, at begge er fremragende Blu-ray-afspillere, men Oppo har det lille ekstra på brugervenligheden, der vipper Panasonic af pinden.

Dolby Vision

UDP-203 har også et andet es oppe i ærmet, der gør den til en attraktiv allround-afspiller: I løbet af året vil Oppo udrulle en firmware-opdatering, der gør den kompatibel med film i Dolby Vision HDR-format! Dolbys egen HDR-standard har en teknisk fordel i de såkaldte dynamiske metadata, som lader filmen variere kontrasten fra scene til scene. Vores erfaring med Netflix-serierne Daredevil og Iron Fist er, at Dolby-versionen ser bedre ud end HDR-10, som har et mere statisk kontrastforhold. De første Blu-ray-titler med Dolby Vision – Grusomme mig, Fast & Furious 8 m.fl. – ventes til efteråret og kan helt sikkert være værd at se nærmere på, hvis du vel at mærke også har et tv, der understøtter formatet (fortrinsvis LG OLED).

Konklusion

Med en pris på 7.000 kroner er Oppo UDP-203 en af de dyrere Blu-ray-afspillere på markedet. Det er naturligt at spørge, om den er værd at betale så meget for, især når en glimrende afspiller som Panasonic UB700 kan købes for omkring det halve. UDP-203 har dog meget at tilbyde de kræsne: Det er en lynhurtig filmafspiller med høj brugerkomfort. Her sættes brugeren virkelig i førersædet med en lækker brugerflade og en gedigen fjernbetjening med masser af genvejsknapper. UDP-203 tilbyder et væld af indstillingsmuligheder og er perfekt til dem, der vil presse den bedst mulige billedkvalitet ud af deres opsætning. En kompromisløs afspiller for kompromisløse brugere!
 
[gallery ids="69634,69635"]
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 49 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på Oppo UDP-203
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Oppo UDP-203
4K Blu-ray-afspiller
High Dynamic Range
2 x HDMI 2.0
Optisk ud
Dolby Atmos, DTS:X

Pris: 6995,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Samsung slår sine folder Den første foldbare mobil på markedet er en realitet. Sig velkommen til Samsung Galaxy Fold. Og hav den store pengepung parat, hvis du vil købe den.
Test
Nokia 8.1
Er et “Nokia” nok? Tja …

Nokia 8.1 er en god mellemklasse-mobil til prisen. Men har den noget særligt at byde på? Ud over navnet?

Flagskibet Samsung Galaxy S10 er her Vi har haft Samsungs nye monstermobil i hænderne, og den har alle de funktioner, man kan forestille sig.
High end-weekend i Aarhus Hotel Royal i Aarhus er i den kommende weekend rammen om en omfattende messe for hi-fi og high-end.
anmeldelse
Pacific Rim: Uprising
Møgfilm! Efterfølger til “gigarobotter smadrer kæmpemonstre” skuffer stort.
Dyk med droner Glem flyvende droner, undervandsdroner er sjovere.
Test
Datacolor SpyderX Pro
Sådan får du korrekte farver

Fotografer må kalibrere skærmen, hvis farverne skal gengives korrekt.

Lysstærk Nikon-zoom Nikon Z er pludselig blevet endnu mere interessant.
Test
SteelSeries Stratus Duo
Gør PC’en til en konsol

SteelSeries’ trådløse controller er perfekt til rend-og-hop-spil på PC’en og mobilen.

Test
Sonos Amp
Dobbelt kraft

Endelig en Sonos-forstærker kraftig nok til at drive ordentlige højttalere med overbevisning. Og selvfølgelig med fuld multirumsfunktion.

Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+ Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.
Handsker til touch-skærme Brug mobilen uden at fryse om fingrene.
Lukket topmodel og forstærker fra Focal De fantastiske Utopia har fået et lukket alternativ i form af Stellia. Focal giver os også lige hovedtelefonforstærkeren Arche, nu de er i gang.
annonse
Gruppetest
Seks 4K-TV’er i budgetklassen
Et godt TV nummer 2

På udkig efter et billigt ekstra-TV? Nu hvor butikkernes lagre skal tømmes for sidste års modeller, kan du gøre et decideret kup!

Canon gravlægger spejlrefleks Med det nye spejlløse EOS RP ser vi enden på spejlreflekskameraerne.
Trådløs soundbar fra McIntosh Se soundbaren, der tror, at den er et anlæg.
Topsejt rejsekamera fra Fujifilm Fujifilm X-T30 får lav pris og vilde egenskaber.
anmeldelse
The Truth Matters
Løgnene bag Irak-krigen Bush-regeringen løj om årsagerne til den anden Irak-krig – og pressen undlod at stille dem til ansvar.
anmeldelse
The Predator (2018)
Et pust fra ­fortiden Ikke et remake, men en mislykket fortsættelse af og en trist homage til originalfilmen fra 1987.
16x zoom fra Olympus Kompakt 12-200 mm zoom.
Tre nye Leica specialobjektiver Sådan ser de ud, de tre specialobjektiver, som Leica for nylig udsendte til M-systemet.
Test
Nikon Z6
Fuldtræffer med fuldformat

Det billigste er det bedste i Nikons nye Z-serie af systemkameraer.

anmeldelse
Peppermint
Fuldstændig ­uengagerende Blodtørstig Jennifer Garner i blodfattig actionkliché.
Audiovector slipper musikken fri Med jording af højttalerne er det lykkedes Audiovector at forbedre lyden.
anmeldelse
BlacKkKlansman
En politisk ­knytnæve Spike Lee leverer en af sine bedste film – om racehad før og nu.
Bedre skærmkalibrering Datacolor har forbedret kalibreringen.