Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Geneva World Radio

Lækker rejseradio

Glem andre rejseradioer. Det er den her, du skal have. Krystalklar lyd overalt og pragtfuldt design i skøn forening.

Skrevet af / 30/12/2012 - 00:00
Geneva World Radio
Lasse Svendsen

Vist findes der andre batteridrevne rejseradioer. De fleste er også billigere end Geneva World Radio, og det skal de være. For ingen andre er i nærheden af den samme kvalitet. Da taler vi ikke bare om det Apple-lignende design, som jeg tror, Jonathan Ive ville være stolt af, men også lydkvaliteten. Som er helt i topklasse for en rejseradio.

Radioen, som har FM- og DAB-modtager, er sat sammen af aluminiumspaneler og leveres i rød, sort eller aluminiumsfarve. Ikke en skrue ses, ikke engang på undersiden, og det genopladelige batteri er ikke udskifteligt. Apple kunne næppe have gjort det bedre. Også betjeningen er så enkel, som den næsten kan blive. Tænd/sluk og volumenjustering gøres med hjulet til venstre og stationsvalg og søgning med hjulet til højre.

De seks berøringsfelter på siden af skærmen bruges til at vælge bas/diskantjustering, alarmindstilling og kildevalg. Herunder Bluetooth, som gør det muligt at overføre musik trådløst fra alle smartphones og tablets. AirPlay, som kun fungerer sammen med Apples iDimser, støttes ikke af World Radio, og det er det eneste funktionelle minus.

De røde betjeningsfelter er berøringsfølsomme.

Lydkvalitet
Hvis man skal trække noget fra på lyden, må det være begrænset volumen, særligt når man spiller musik via Bluetooth. Bortset fra det er lydkvaliteten fænomenalt god. Tale spredes klokkeklart fra fuldtone-højttaleren under grillen, og med lidt trimning af diskant og bas bliver lydbilledet både fyldigt og åbent.

Lyden fra DAB-udsendelser er noget af det bedste, vi har hørt i en bærbar radio. Musikken mangler måske lidt basfylde, når radioen er placeret midt på bordet, men sætter man den nærmere væggen, bliver balancen i lyden bedre. Og bassen får mere pondus. Det hjælper vældigt på lyden, især i et lidt stort rum, hvor Geneva-radioen spiller krystalklart og tydeligt.

Lydkvaliteten fra Bluetooth-tilslutningen er næsten lige så god som fra AUX-indgangen på bagsiden. Og det er en kompliment, fordi Bluetooth normalt ikke lyder så godt som her og heller ikke lige så godt som via AirPlay. Tilslutningen via Bluetooth er såre enkel. Sørg for, at BT er slået til på din smartphone, og vælg BT på radioen. Så kobles de sammen efter nogle sekunder, og du er klar til at afspille musik trådløst. Apple-brugere finder Geneva-radioen i AirPlay-menuen i musik-app’en.

Radio overalt
Geneva World Radio er akkurat så kompakt, at den faktisk passer fint som rejseradio. At den desuden er pæn at se på, er heller ingen ulempe. Men det er den klare lydkvalitet og den overskuelige betjening, der overbeviser mig. Geneva World Radio er den eneste rejseradio, du har brug for, og den, jeg ville vælge.

Modtage-egenskaberne er så gode, at man næsten ikke behøver antennen.

Lyd & Billede mener

Klokkeklar lyd Trådløs og mini-jack tilslutning Lækkert design Spiller ikke højt Mangler AirPlay

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top