Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Synology DS211+

Lille Kraftkarl

Da vi sidste sommer lavede en stortest af NAS-enheder, beklagede flere sig over, at Synology ikke havde fået en plads i feltet. Det råder vi bod på nu.

Skrevet af / 08/06/2011 - 16:48
Synology DS211+
Peter Gotschalk

Synology DS211+ er beregnet til mindre virksomheder eller til hjemmekontoret, og er som sådan godt udstyret til at fungere som centralt datalager.

Enheden har plads til to harddiske, og hvad NAS-enheder angår, må dette siges at være en pæn en af slagsen i mat sort plastic med en låge på fronten i blankpoleret finish. Ved siden af denne finder vi statuslamperne, tænd/sluk-knappen samt en SD-kort- og en USB-port. Bagsiden huser en særdeles lydsvag blæser, netværksport, to ekstra USB-porte samt en eSATA-port.

2 x 2TB Western Digital Caviar Black
Da DS211+ ikke leveres med indbyggede harddiske, skal de købes ved siden af. Jeg valgte selv at udstyre min testenhed med to 2 terabyte diske fra Western Digital, da de er både hurtige og pålidelige. At de samtidig er ganske lydsvage, er kun en kæmpe bonus. Installationen af diske kunne ikke være nemmere. Man skruer blot et par plastic-skinner fast på siden af diskene og kan nu let skyde dem ind i kabinettet.

Backup eller ej?
Som det første, når NAS’en installeres, skal der tages stilling til, hvilken RAID-konfiguration man ønsker. Vil man udnytte pladsen bedst muligt og lade de to diske køre som én stor masse, eller vil man være på den sikre side og køre simultan backup på den ene? Synology gør det dog enkelt og tilbyder deres egen Synology Hybrid Raid-konfiguration. Den optimerer automatisk udnyttelsen af diskene, så du ikke behøver tænke over det. Denne mulighed tillader desuden at udnytte to diske af forskellig størrelse optimalt, samtidig med at holde plads fri til backup.

Perfekt til film og musik
Når diskene endelig er formateret og klar, er det bare at fylde på og tænde for fildelingen. Med DLNA slået til kan NAS’en nu ses fra alle kompatible enheder, og dine film og musik glider i en lind strøm rundt i huset – en sand fornøjelse. Såfremt du har det rigtige udstyr i form af en gigabit router og ordentlige kabler, er hastigheden særdeles fremragende, og jeg mærkede ingen problemer med afspilning af hverken musik eller MKV-filer i fuld HD på fladskærmen. Det, der dog imponerede mig mest, var hvor stille den var, og hvor lidt strøm den bruger – omkring 12 watt i standby og 25, når der læses fra diskene. Det er en kæmpe fordel, når den netop stort set skal køre i døgndrift.

Konklusion
Vil man have en nem og kraftig NAS, er Synology DS211+ bestemt ikke noget dårligt bud. Den er både lydsvag, hurtig og ser godt ud. Softwaren, der bruges til at styre det hele, tilbyder et væld af tilpasningsmuligheder, men er alligevel overskuelig for nybegynderen. Det eneste, jeg kunne savne, var en USB 3.0-port. Det tog næsten to døgn at overføre mine 1,5 terabyte data fra en USB-harddisk. Når det hele er oppe at køre, spiller klaveret dog til UG kryds og slange!

Home mener

God software-løsning Nem at gå til Stille og driftssikker Ingen USB 3.0 En smule dyr

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Lyd & Billede
Scroll to Top