Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Lima Ultra

Lima snubler på målstregen

Ideen bag Lima er utrolig god, men eksekveringen halter.

Skrevet af / 05/05/2017 - 09:00
Lima Ultra
Mikael Hansen

Hvorfor betale penge hver måned for lagring i skyen hos Google, Apple, Microsoft eller Dropbox, hvis du kan gemme og tage backup af dine data sikkert derhjemme?

Har du stået med denne tanke før, så har du sikker også overvejet en NAS (Network Attached Storage), som er den gængse måde at løse dét problem på. Sæt en kasse med indbygget computer og harddiske direkte til dit netværk, og lad familien tilgå den fra alle deres enheder. Det lyder simpelt, men det er det desværre ikke altid.

Fælles for de fleste af disse NAS’er er, at de kan være bøvlede at komme i gang med samt kræver lidt større kendskab til teknikken bag. Som personlig bruger af NAS igennem de sidste ti år ved jeg, hvad jeg taler om, og har desværre fået mange grå hår i forsøget på at få den lille kasse til at spille perfekt. Af samme årsag blev jeg mere end nysgerrig, da jeg først hørte om Lima og deres bud på lagring i skyen derhjemme. Ja, det lyder selvmodsigende, men det er det nu ikke.

Lillebitte NAS

Ligesom en traditionel NAS består Lima af en lille kasse, der skal kobles til dit netværk. Modsat en almindelig NAS er den dog i ordets bogstaveligste forstand lille og minder derfor mere i størrelse om en Raspberry Pi minicomputer. Her er ingen plads til interne harddiske, hvorfor du heller ikke behøver at spekulere for meget over ting som RAID og RPM.

Det er som sådan både godt og skidt, særligt hvis du ser Lima som en ren erstatning for en NAS, da netop den manglende RAID-funktion gør dine data langt mere sårbare overfor harddiskfejl og hermed datanedbrud. Nuvel, man kan ikke få det hele. I stedet fokuserer Lima på enkelheden i at gemme og tilgå dine filer, uanset hvor du befinder dig.

Til dem, der har hørt om Lima før, kan vi sige, at der her er tale om anden udgave, også kaldet Lima Ultra, som skulle være op til 16 gange hurtigere at overføre til og læse fra, hvilket er en ret essentiel del af en netværksharddisk. Dine mobile enheder smelter sammen, og du har dine data tilgængelige fra alle enheder. Smart, men også ambitiøst.

Ren plug-and-play

Fra du tager Lima ud af æsken, er det tydeligt, at opsætningen hurtigt er overstået. Sæt netværkskablet i enden af den lille hvide kasse og herfra til routeren, herefter et strømkabel og til sidst en USB-harddisk i den anden ende. Lima hævder, at det tager ti minutters tid at komme i gang, men vores oplevelse var, at det gik hurtigere. Installér nu app’en på din pc eller Mac, opret en konto, og app’en finder Lima på dit netværk og registrerer samtidig, hvor meget plads der er til rådighed på den eksterne harddisk.

Vil du også have adgang til Lima på din telefon, installerer du blot app’en til iOS eller Android, og nu er der også forbindelse herfra.

3

Desværre gik det herfra ned ad bakke, og selv om hastigheden naturligvis bestemmes ud fra og er afhængig af flere faktorer, var vi ikke vildt imponerede. Videoklip optaget med iPhone 7 i 1080p kunne afspilles på både laptops og telefoner, men hakkede især på sidstnævnte, til trods for at de var tilsluttet samme netværk. Adgang via en 4G-forbindelse uden for husstanden fungerede, men det tog lang tid at loade de enkelte klip ind i hukommelsen.

Heller ikke billeder sprang op på skærmen som håbet, og vi bemærkede hurtigt, at Lima nedskalerer opløsningen, når de streames til mobile enheder. Hvorfor ikke bare give os adgang til de rå filer? Vi oplevede desuden flere gange, at både video og billedfiler slet ikke kunne læses i app’en og blot gav os en uforståelig fejlmeddelelse, hvilket tyder på ustabilitet og generelt bare fejlbehæftet software.

Her bliver det så ikke bedre, når man finder ud af, at der KUN er adgang til Lima og filerne på den tilsluttede harddisk via netop Limas apps, som altså hele tiden skal køre i baggrunden. Det gælder i øvrigt både hvis man vil læse fra og skrive til harddisken, hvilket især bliver en hæmsko, hvis man fik den idé at fylde en ekstern haddisk med film, musik og billeder og herved troede, at man fik let adgang til disse data via netværket – men nej. Lima krypterer alle data, du overfører, og kan slet ikke læse data, der lægges på harddisken uden om Limas apps.

Af samme årsag er det møgbesværligt at tage backup af de data, du lægger over via netværket, da du ikke kan sætte harddisken direkte til en computer. Det duer simpelthen ikke.

Konklusion

Lima Ultra er på papiret et rigtig interessant produkt, der for mange ville være en nem mulighed for at gemme og dele filer. Desværre er produktet i sidste ende lidt for begrænset og bøvlet at bruge, til at det bliver rigtig sjovt, ligesom du potentielt kan miste alle dine data, hvis den tilsluttede harddisk bryder sammen. Vi kan godt lide ideen med apps, men havde også foretrukket direkte adgang til harddisken, hvilket p.t. ikke er muligt. Stabilitets- og hastighedsproblemer prægede samtidig vores test, hvilket ligeledes gav skår i glæden.

Er du på udkig efter en enhed med NAS-lignende funktionalitet, er Lima ikke svaret. Som alternativ til skyen kan Lima overvejes, til trods for at prisen er lidt pebret.

picture1 picture2 picture3
<
>
Den lille kasse syner ikke af meget.

Home mener

Det er nemt at komme i gang og overføre filer til den eksterne harddisk. Du sparer de månedlige gebyrer til Apple, Dropbox osv. Der er kun adgang til harddisken via Limas egne apps. Du mister data, hvis harddisken bryder sammen. Harddisk skal købes separat.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Lyd & Billede
Scroll to Top