annonse
annonse

Test af: Magico S1

Magi i luften

Magico er et af de firmaer, der definerer high-end. Og deres nye “billige” højttalere holder fanen højt og byder på ren magi.

Lyd & Billede mener

Magico S1 spiller med kraft og pondus, et stort lydbillede og en herlig dybde. Her er der både krop og detaljer, ikke mindst den dér ekstra fordybningsgrad i gengivelsen, der gør det helt sublimt. Højttalere i den virkelige eliteklasse.
Prisen er naturligvis et aber dabei. Det er mange penge for tovejs højttalere, også selv om de er i topklasse. De skal parres med en virkelig god (og nok også dyr) forstærker, men så kan de også blomstre på herlig vis.
annonse

Magico og deres hovedmand Alon Wolf – der er såvel musiker som industriel designer – sigter mod stjernerne med alle deres højttalerserier. Her er der aldrig tale om at gå på kompromis. Alon Wolf har meget stærke meninger om, hvad han vil med sine konstruktioner, og har en idé, som han gennemfører til punkt og prikke. Det koster penge, og Magicos højttalere er for de få.

Nu har det amerikanske firma dog lavet en ny serie, der skal gøre deres dyder lidt billigere. Her ser vi på de mindste højttalere i Magicos nyeste modelserie med begyndelsesbogstavet S, “budgetserien”. S1 hedder denne gulvmodel, men lad dig ikke narre af ordet budget, vi taler stadig sekscifrede beløb.

Det er let at se på Magicos højttalere, at der er en industriel designer involveret. Konstruktionerne er lavet med tanke på både akustisk udformning og en funktionel produktionsproces. For os, der har set mange high-end småserie-højttalere, er det tydeligt, at det her er højttalere, der også kan produceres i større antal. Og det hører til sjældenhederne …

Suveræn finish
S1 er lukkede tovejs højttalere med et helt unikt kabinet i 10 mm ekstruderet aluminium. Det kan man roligt kalde et stabilt kabinet. Den specielle form skulle gøre, at den interne diffraktion minimeres og dæmpningen optimeres.

Diskanten er en 1 tommes beryllium-dome, og bas/mellemtonen et 7 tommers Nano-Tec element. Begge er Magicos egne specialiteter, og det er denne type elementer, alle Magicos højttalere er bygget op omkring. Det at højttalerne er bygget i aluminium, betyder, at selv om de er slankt udformet, vejer de mere end 43 kilo. Stykket. Der er meget for højttalere af denne størrelse.

Magico-s1-oppslag1

Visuelt er S1 efter min mening virkelig smukke, og finishen er suveræn. Mine testeksemplarer var matsorte, men de fås også i en række såkaldte M-Coat lakeringer og dermed i mange spændende og utraditionelle farver. Sandsynligvis fordi de skal kunne passe ind forskellige interiører hos dem, der rent faktisk har råd til sådanne højttalere; den slags bliver mere og mere vigtigt.

Brug en god forstærker
Lukkede kabinetter plejer at betyde, at følsomheden er relativt lav. Således også her: 86 dB betyder, at højttalerne skal have en del forstærkerkraft for at komme til deres ret. 4 ohm er den angivne impedans. Jeg har prøvet med et par ordentlige transistorforstærkere. Min egen Bladelius Ymer effektforstærker var ikke en optimal kombination med Magico-modellen V3, da jeg testede den – guderne må vide hvorfor – men her fungerer det glimrende. Selv den lille nye Devialet 110 var en ren fornøjelse sammen med S1.

Begge kunne få højttalerne til at præstere det dér ekstra, der gør, at de klemmer sig ind mellem de allerbedste i prisklassen. Og det ville være synd ikke at parre Magico S1 med en seriøst god forstærker. Højttalerne forstår at sætte pris på et fint musikalsk signal og svarer igen med en gengivelse, der kan blive en forunderlig oplevelse med næsten al slags musik.

Fakta & Rating:
    • Magico S1
    • 1" beryllium dome-diskant
    • 7" Nano-Tec bas/mellemtone-element
    • Lukket kabinet
    • Frekvensområde: 32 Hz – 50 kHz
    • Impedans: 4 ohm
    • Følsomhed: 86 dB
    • Mål: 109 x 25 x 22 cm
    • Vægt: 43 kg
    Pris: 112000

    Læs også:

    Let samlivspartner

    Tangent har lavet en gulvhøjttaler, der kan fungere som et komplet anlæg – og blive bedste ven med dit tv.

    Kompromiskunstværk

    DALI Spektor 2 er så billig, at du har råd til at købe et ekstra sæt til børneværelset eller campingvognen – og så god, at du bør gøre det.

    Small box, big boom

    Til trods for sin relativt lille størrelse har JBL Boombox stor lyd og seriøs basgengivelse.

    Større er ikke bedre

    Ligesom de mange løfter i TV-Shop er Boombox for god til at være sand.

    Kanon lyd og udseende

    Monsters boombox er kynisk brutal at se på, men lyder pænere end forventet.

    Mere blink end dunk

    Trods sit festglade ydre spiller XB60 ikke lige så medrivende som konkurrenterne.

    Alsidig under panseret

    En tank udvendig, der viser sig at have uventede musikalske kvaliteter indeni.

    Boomboxen er tilbage!

    Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder.

    Ude dårligt, hjemme godt

    Lyden kan man ikke klage over, men den har sine begrænsninger som boombox.

    Amerikansk lowrider

    Er du af dem, der synes, at bassen skal mærkes, lige så meget som den skal høres? Så vil du elske SVS’ nye monster-subwoofer.

    Ubundet og vellydende

    Især Riva Festival imponerer med volumen- og basressourcer samt udvalg af musikkilder.

    Underholdende high-end

    Den første model i en helt ny serie fra Focal overbeviser fra første dansetrin. Det her er ordentlig high-end – uden problemerne!

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.