Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Marten Design Coltrane 2

Et nyt statement

Marten Design havde planer om at lave en opdatering af sin snart ti år gamle Coltrane-højttaler. Det blev i stedet til en helt ny og betydelig større højttaler, som byder på en musikoplevelse, man ikke glemmer lige med det samme.

Skrevet af / 20/07/2011 - 14:38
Marten Design Coltrane 2
Sven Bilen

Originalmodellen af Marten Design Coltrane kom i 2002 og blev hurtig en højttaler, der blev talt om. Den var ganske anderledes i forhold til, hvordan højttalere normalt blev produceret på det tidspunkt, med sit kabinet i karbonfiber og keramiske højttalerelement plus diamantdiskant. Nu om dage er disse sager ikke usædvanlige, men den gang blev det set som en vældig eksotisk måde at bygge på. Marten Design slog virkelig igennem med denne højttaler.

Præmierelytning
I forbindelse med den svenske premierevisning af højttalerne – verdenspremieren var på CES i Las Vegas i januar – fik jeg mulighed for en hel dags fri leg med højttalerne. Det kan man ikke sige nej til. Udstyret med pæn og blok belejrede jeg således en morgen lytterummet hos Marten. Lyttesessionen blev udført med de nye M-Amp forstærkere samt et par fantastiske rørmonoblokke af fabrikatet NATAudio Transmitter, som blev brugt til sammenligningslytning. Forforstærker og CD-afspiller kom fra Einstein, og der blev også streamet musik via Bladelius Embia. Alle kabler kom fra Jorma i format af Prime-serien.

Det første man noterer sig er, at det er slående, hvordan de forskellige musikeksempler lyder. Der er ikke noget rum, som styrer lyden mod en speciel klang, der er ingen kabinetresonans, som maler al musik med samme farve. Der er i stedet en fantastisk åbenhed og detaljerigdom, som gør, at man suges ind i musikken.

En oplevelse
At lytte til Marten Designs nye kreation Coltrane 2 og M-Amp har været en meget spændende oplevelse. For mig lyder det som et yderligere og grænsebrydende referencepunkt til fortsat at bedømme forskellige anlæg/apparater. Det er som dette, man håber, at alle lydinteresserede skulle kunne tage del i – det sætter gang i tankevirksomheden om hvordan og hvorfor musik lyder som den gør, og medfører at man lytter med et yderligere skærpet øre efterfølgende – for nu har man hørt en ny variant af, hvordan det skal lyde!

Coltrane 2 er en fantastisk højttaler, og det skal den naturligvis også være til den pris. Det er en logisk opgradering af originalen, som løfter den op til nye højder. M-Amp virker specielt spændende og fungerer i vældig fin symbiose med Coltrane 2. Men for rigtig at kunne bedømme M-Amps absolutte værdi som egnet enhed, bliver jeg trods alt nød til at køre den på flere højttalere og helst da højttalere af forskellig karakter.

For både højttaleren og forstærkeren er vi langt forbi bedømmelsen om god eller dårlig, vi ligger i spitzenklasse og snakker i stedet om graderinger, vurderinger og personlige valg. Får du chancen – gå ind og lyt!

Lyd & Billede mener

Opløsning Åbenhed Musikformidling Prisen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top