test: McIntosh MC1.2KW

Den ligner en monstertruck, har kræfter som et F-35 kampfly og raffinement som en italiensk skræddersøm.

McIntosh MC1.2KW er en af de kraftigste forstærkere, der laves, og klart den mest kraftfulde, vi nogensinde har testet. Med 1200 watt – eller 1,2 kilowatt – effekt kan den kickstarte en jumbojet. For slet ikke at tale om at drive højttalere. Her kan du koble hvad som helst til, og det spiller bare. Højt, klart og brutalt kraftigt.

Forstærkeren er blytung, solid og seriøs på alle måder. Den sindssyge effekt kommer fra en stor strømforsyning og en række kraftige udgangstransistorer, der er koblet sammen til McIntosh-autoformere. De fire balancerede kredsløb skal udligne forvrængning, og autoformerne skal gøre forstærkeren stabil fra 2 til 8 ohm uanset højttalervalg.

For at passe på alt dette anvendes Power Guard-kredsløb til at dæmpe klipning af signalet, og udgangskredsløbene er beskyttet med en såkaldt Sentry Monitor, der kobler forstærkeren ud for at undgå kortslutning, hvis belastningen bliver for stor.

 

Massive kræfter

Med så meget effekt til rådighed er et par af disse monoforstærkere i stand til at få selv små højttalere til at lyde, som om de er fire gange større. De kompakte Dynaudio Contour 20 siger ikke meget under 40 Hz, men med to gange MC1.2KW koblet til lyder de, som om der følger en subwoofer med.

De langt mere letdrevne Klipsch Forte III kan lyde lidt træge i bassen på grund af en 15 tommers passiv bas på bagsiden, men her lød de, som om der var turbo på. Bassen var langt strammere med McIntosh’erne tilsluttet, og på de større elektrostathøjttalere Impression ESL 11A fra MartinLogan kom de sublime detaljer i klassisk musik skræmmende godt frem.

Elektrostathøjttalerne har en kinky impedanskurve med et markant dyk i diskanten, som kan få mange forstærkere til at gå i knæ. Som minimum kan man miste opløsning i toppen. Den bekymring kan man glemme alt om her. McIntosh-forstærkerne påvirkes ikke af den slags, og uanset hvad jeg fodrede dem med, fik jeg en ekstra oktav i bassen. Små bas-enheder gik fra kilde mavemusklerne til at plante en knytnæve lige i solar plexus. Sådan oplevede jeg dynamikken i bassen.

De leverer et lydbillede så stort og omsluttende, at live-følelsen får en ny definition. På kompleks jazz eller rock er de forskellige instrumenter næsten holografisk defineret i det dybe lydlandskab. Der er masser af detaljer overalt, og det eneste, jeg savner, er lidt strammere fokus. F.eks. på vokal, strygere og klaver, hvor forstærkere som Audio Research GS150 og Ayre Twenty stråler.

Klangbalancen er varm, instrumenterne lyder enormt fyldigt, og store klaverer kommer virkelig til deres ret på en forstærker med så mange kræfter.

 

Konklusion

Selv om der findes kraftige forstærkere med lidt bedre fokus og opløsning, er det få – om nogen – der kan sammenlignes med McIntosh MC1.2KW.

Et par af disse kan drive hvad som helst; de lyder fremragende med et bredt udvalg af højttalere og er specielt velegnede til ineffektive og vanskelige højttalere. Men man behøver ikke besværlige højttalere for at få gavn af 1200 watt effekt. Så mange kræfter giver nemlig en absolut kontrol på alle slags højttalere, som får andre forstærkere til at virke pjevsede.