Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: McIntosh MC1.2KW

Muskuløs elegance

Med 1200 watt til rådighed er der kræfter nok til at sparke porten til himlen ind.

Skrevet af / 23/01/2018 - 23:50
McIntosh MC1.2KW
Lasse Svendsen

Den ligner en monstertruck, har kræfter som et F-35 kampfly og raffinement som en italiensk skræddersøm.

McIntosh MC1.2KW er en af de kraftigste forstærkere, der laves, og klart den mest kraftfulde, vi nogensinde har testet. Med 1200 watt – eller 1,2 kilowatt – effekt kan den kickstarte en jumbojet. For slet ikke at tale om at drive højttalere. Her kan du koble hvad som helst til, og det spiller bare. Højt, klart og brutalt kraftigt.

Forstærkeren er blytung, solid og seriøs på alle måder. Den sindssyge effekt kommer fra en stor strømforsyning og en række kraftige udgangstransistorer, der er koblet sammen til McIntosh-autoformere. De fire balancerede kredsløb skal udligne forvrængning, og autoformerne skal gøre forstærkeren stabil fra 2 til 8 ohm uanset højttalervalg.

For at passe på alt dette anvendes Power Guard-kredsløb til at dæmpe klipning af signalet, og udgangskredsløbene er beskyttet med en såkaldt Sentry Monitor, der kobler forstærkeren ud for at undgå kortslutning, hvis belastningen bliver for stor.

Det turkise VU-meter viser, hvor meget effekt forstærkeren leverer til enhver tid. (Foto: McIntosh)

 

Massive kræfter

Med så meget effekt til rådighed er et par af disse monoforstærkere i stand til at få selv små højttalere til at lyde, som om de er fire gange større. De kompakte Dynaudio Contour 20 siger ikke meget under 40 Hz, men med to gange MC1.2KW koblet til lyder de, som om der følger en subwoofer med.

De langt mere letdrevne Klipsch Forte III kan lyde lidt træge i bassen på grund af en 15 tommers passiv bas på bagsiden, men her lød de, som om der var turbo på. Bassen var langt strammere med McIntosh’erne tilsluttet, og på de større elektrostathøjttalere Impression ESL 11A fra MartinLogan kom de sublime detaljer i klassisk musik skræmmende godt frem.

Elektrostathøjttalerne har en kinky impedanskurve med et markant dyk i diskanten, som kan få mange forstærkere til at gå i knæ. Som minimum kan man miste opløsning i toppen. Den bekymring kan man glemme alt om her. McIntosh-forstærkerne påvirkes ikke af den slags, og uanset hvad jeg fodrede dem med, fik jeg en ekstra oktav i bassen. Små bas-enheder gik fra kilde mavemusklerne til at plante en knytnæve lige i solar plexus. Sådan oplevede jeg dynamikken i bassen.

De leverer et lydbillede så stort og omsluttende, at live-følelsen får en ny definition. På kompleks jazz eller rock er de forskellige instrumenter næsten holografisk defineret i det dybe lydlandskab. Der er masser af detaljer overalt, og det eneste, jeg savner, er lidt strammere fokus. F.eks. på vokal, strygere og klaver, hvor forstærkere som Audio Research GS150 og Ayre Twenty stråler.

Klangbalancen er varm, instrumenterne lyder enormt fyldigt, og store klaverer kommer virkelig til deres ret på en forstærker med så mange kræfter.

De messingfarvede kabelterminaler er tilpasset højttalere med 2,4 og 8 ohm. (Foto: McIntosh)

 

Konklusion

Selv om der findes kraftige forstærkere med lidt bedre fokus og opløsning, er det få – om nogen – der kan sammenlignes med McIntosh MC1.2KW.

Et par af disse kan drive hvad som helst; de lyder fremragende med et bredt udvalg af højttalere og er specielt velegnede til ineffektive og vanskelige højttalere. Men man behøver ikke besværlige højttalere for at få gavn af 1200 watt effekt. Så mange kræfter giver nemlig en absolut kontrol på alle slags højttalere, som får andre forstærkere til at virke pjevsede.

(Foto: McIntosh)

Lyd & Billede mener

Uendelige kræfter, enorm dynamisk kapacitet og sublim lydkvalitet. Kræver god plads - og en stærk ryg.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kraftigere lyd, end man skulle tro

Referencelyd i premium-klassen

Find CD-samlingen frem igen

Sensationelt godt køb

Charmerende kassetteafspiller

Lydkort sender din high-end DAC på pension

Bedst uden eget phonotrin

Kompaktanlægget som har alt

Et usædvanligt godt køb

Pladespiller med startknap

Har du set noget lignende?

Hegel holder aldrig op med at overraske

Lyd & Billede
Scroll to Top