Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Beoplay P6

Metervare fra Beoplay

Beoplay P6 er mere af det samme, men det er ikke nødvendigvis en skidt ting.

Skrevet af / 19/06/2018 - 14:25
Beoplay P6
Mikael Hansen

Med tydelige referencer til Bang & Olufsens Beomaster 6000-lydsystem har danskerne sendt endnu en bærbar Bluetooth-højttaler på gaden. Navnet er Beoplay P6, og den skal erstatte den tidligere så populære A2. Prisen er i vanlig B&O-stil høj. Heldigvis er kvalitetsfølelsen ligeså.

P6 er designet af Cecilie Manz, som har designet stort set alle de øvrige Beoplay-højttalere, på nær A2, A6 og A9. Den virker derfor særdeles velkendt med sine runde former og sin lædersnor i siden. Når det er sagt, så har den også sit eget udtryk, der giver associationer til brødristere, mikrofoner og barbermaskiner.

Med en IP54-certificering kan den modstå skidt og snavs og egner sig derfor fint til en tur på stranden eller til altanen.

Knapperne til at styre P6 er placeret i toppen. De indgår i den ydre skal, som er skåret af ét stykke anodiseret aluminium. Det giver en blød overflade med et behageligt, men fast tryk. Her er ud over volumen-, Bluetooth- og power-knappen blevet plads til en programmérbar knap, som kan indstilles i app’en.

Op til 16 timer

Ifølge B&O kan P6 spille i op til 16 timer. Det lyder umiddelbart af meget, men alt efter hvor højt man skruer op for lyden, opleves det som mindre. Ja, det giver måske sig selv, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da lydtrykket pludselig faldt drastisk et par gange. Dette indikerer, at det er tid til at finde USB-kablet frem.

Som med A1 kan to enheder kobles sammen i et stereo-setup. Denne del havde vi ikke mulighed for at afprøve.

God lyd, som forventet

Hvad lyden angår, bryster P6 sig – ligesom A2 – af et 360 graders lydbillede. Den bør derfor i teorien opfattes ensartet, hvad enten man sidder ligefor eller ude til siden. Sådan forholder det sig ikke helt, og lyden er klart bedst, når man har gitteret ligefor.

Heldigvis kan P6 spille højt, så det er ikke noget problem at fylde lokalet op med musik. Da vi har forskellige præferencer med hensyn til, hvad god lyd er, kan lydprofilen naturligvis indstilles via Beoplay-app’en, hvis man f.eks. ønsker mere bund eller luft i toppen. Vi er dog ganske tilfredse med grundindstillingen, som er tilpas detaljeret og alligevel sparker fra sig i de lavere registre.

Konklusion

Beoplay P6 bygger på fin og forudsigelig vis videre på Bang & Olufsens portefølje af bærbare Bluetooth-højttalere. Designet er velkendt, mens lyden er god og kan tilpasses individuelt, hvis man ønsker mere bas eller luft i toppen. Prisen er dog stadig i den absolut høje ende for en transportabel højttaler, ligesom batteriet godt måtte have haft lidt mere kraft.

Det er rart at vide, hvad man får fra Bang & Olufsen, men det er måske også snart tid til at ryste posen og overraske lidt.

Lyd & Billede mener

Lækkert og eksklusivt design. Højttaleren kan spille både højt, dybt og klart. Der følger ikke nogen oplader med i pakken, og batteriet kunne godt have spillet lidt længere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top