annonce
annonce

HTC Desire Eye

Ikke kun til selfies

Selv om frontkameraet imponerer, er hele telefonen faktisk en ulv i fåreklæder.

Usædvanlig højopløst selfie-kamera, som ovenikøbet har blitz. Vandtæt til en meters dybde uden irriterende luger. Mange sjove foto- og videofunktioner samt god lyd.
Indbygget batteri, der ikke kan udskiftes. Så lidt lagerplads, at man er nødt til at købe et hukommelseskort. Fotokvaliteten er ikke i top.

HTC Desire Eye markedsføres som den ultimative selfie-telefon, fordi den har et frontkamera, der faktisk er lige så godt som hovedkameraet. Det har en imponerende opløsning og for en gangs skyld også blitz! Desuden er telefonen pakket med interessante billedfunktioner, som sikkert tiltaler den målgruppe, der tager billeder med deres mobiltelefon hele tiden.

Men det skal man ikke lade sig narre af: Desire Eye er langtfra en gimmick-telefon, men er meget kompetent på flere områder.

HTC-Desire-Eye-Matt-Blue-2-webb-460x414

Udseende og konstruktion
I modsætning til flagskibsmodellen HTC One er Desire Eye ikke i metal, men plast. Men den er af høj kvalitet, og hele telefonen føles robust og pålidelig. Desuden er den ikke så glat som mange andre smartphones, hvilket mindsker risikoen for at tabe den i en vandpyt.

Og selv om man skulle gøre lige netop dét, er det ikke noget problem, for den er vandtæt til en meters dybde. Og det uden irriterende luger til knapperne som på Xperia Z3 og Galaxy S5. Desværre betyder det også , at man ikke kan åbne telefonen, så batteriet kan ikke skiftes ud.

Dækslerne for SIM-kort og SD-kort på siden er forseglet med en gummiliste og forholdsvis lette at åbne. Det eneste klagepunkt er knapperne, da det kan være svært at afgøre, om det er lykkedes at trykke dem ind eller ej.

Takket være de afrundede kanter ligger Eye godt i hånden og føles rar at bruge. Størrelsen betyder dog, at det afgjort er en tohåndstelefon.

HTC-Desire-Eye-Matt-Blue-webb-460x442

Skærm
En skærmstørrelse på 5,2 tommer sender den op blandt de store mobiltelefoner, selv om den ikke er så ekstrem som f.eks. Samsung Galaxy Note. Full HD-opløsning gør dog, at man får fuldt tilstrækkelig pixeltæthed til, at den føles skarp og detaljeret.

Skærmen er meget lysstærk, og kontrasten er god, selv om det er gået lidt ud over sortniveauet. Farvegengivelsen er fin og neutral, omend den ikke ser lige så imponerende ud som på AMOLED-skærme.

Kamera
Selv om begge kameraer har en opløsning på imponerende 13 megapixel, er de ikke identiske. Selfie-kameraet har mere vidvinkel, så man kan presse flere venner ind på billedet. “Groupfies”, som nogle kalder det. Desuden har det en tofarvet blitz, så man kan tage velbelyste billeder på værtshuse osv. Man bliver ikke lige så spøgelsesbleg som med en almindelig blitz, men den giver heller ikke så naturlige hudtoner som den tilsvarende blitz på iPhone.

desire-eye-sushi-dark-460x452

Den højere opløsning giver flere detaljer end med HTC One, men billedprocesseringen tværer dem lidt ud. Derimod er den ikke nær så god i svagt lys. Der kommer meget billedstøj, og kameraet har svært ved at fokusere. I dagslys er både farvegengivelsen og hvidbalancen dog fin.

Kontroller og indstillinger er virkelig gode. Der er endda en sjov funktion, som tager billeder med begge kameraer, samt masser af effekter og billedforbedringer til selfies.

desire-eye-sushi-light

Lyd
Ligesom på premium-modellen har Eye fremadrettede stereohøjttalere, der giver en meget bedre lydoplevelse end mange andre mobiltelefoner. Takket være BoomSound-teknologien får man mere fyldig lyd og kan også spille relativt højt. Selv med hovedtelefoner får man en rigtig god lytteoplevelse, hvilket gør Eye til et godt valg som musiktelefon.

Det er også nemt at afspille musik fra netværket og koble telefonen til trådløse højttalere.

I brug
Oven på Android Kit Kat har HTC som sædvanlig lagt deres brugerflade Sense. Det er for en gangs skyld noget, vi ikke har noget imod, da den rent faktisk tilfører noget til standardbrugerfladen. Det ser enkelt, velordnet og godt ud, og virker gennemtænkt.

Hjemmeskærmene er lette at konfigurere, og app-listen kan sorteres efter forgodtbefindende, så man nemt kan finde det, man har brug for. Man får nogle ekstra apps med, der for det meste er nyttige, uden at telefonen føles overlæsset.

Screenshot_2014-12-12-18-03-23

BlinkFeed holder til på en af hjemmeskærmene og giver dig overblik over dine sociale medier og nyhedskilder. F.eks. Lyd & Billede. Og med en kameratelefon som denne er Zoe en ekstra vigtig app. Her kan man let sætte fotos og videoklip sammen til præsentationer, som derefter kan uploades og deles med vennerne. De kan så igen lave deres egne versioner og tilføje materiale. Sjovere og mere levende end Instagram, selv om det kræver lidt mere arbejde.

Ydelse
Ser man på specifikationerne, så er HTC Desire Eye på niveau med forrige generations topmodeller, såsom Xperia Z2 og HTC One M8. Den har samme processor som nye topmodeller, men en lavere clock-frekvens.
Batterikapaciteten er i den lave ende i forhold til skærmstørrelsen, og selv om tallene siger, at det holder relativt længe, så er det ikke tilfældet i virkeligheden. Det her er en telefon, man skal oplade hver dag, hvis ikke den bruges meget sparsomt.

geekbench

Geekbench, som måler telefonens rå ydelse, gav uventet gode resultater: 951 på single-core og 2.887 på multi-core. Trods specifikationerne er den faktisk på niveau med Xperia Z3 og Samsung Galaxy S5, og næsten lige så hurtig som HTC One M8!

Browsermark, der måler, hvor hurtigt browseren kører kode, er en mere virkelighedsnær test, og her var resultatet ikke helt så imponerende med moderate 1.008 point. Det svarer til en mellemklasse-telefon.

Konklusion
Desire Eye præsenteres som en selfie-telefon, og den har ganske rigtigt det mest anvendelige frontkamera, vi har set. Men ingen af kameraerne har så god billedkvalitet, som vi havde forventet. Derimod er det en meget brugervenlig allround-telefon med god ydelse, stor skærm og fremragende lyd.

Man får ikke samme luksusfølelse som med HTC One, men den er faktisk næsten lige så god, ser lækker ud og er ovenikøbet vandtæt.

HTC Desire Eye markedsføres som den ultimative selfie-telefon, fordi den har et frontkamera, der faktisk er lige så godt som hovedkameraet. Det har en imponerende opløsning og for en gangs skyld også blitz! Desuden er telefonen pakket med interessante billedfunktioner, som sikkert tiltaler den målgruppe, der tager billeder med deres mobiltelefon hele tiden. Men det skal man ikke lade sig narre af: Desire Eye er langtfra en gimmick-telefon, men er meget kompetent på flere områder. HTC-Desire-Eye-Matt-Blue-2-webb-460x414 Udseende og konstruktion I modsætning til flagskibsmodellen HTC One er Desire Eye ikke i metal, men plast. Men den er af høj kvalitet, og hele telefonen føles robust og pålidelig. Desuden er den ikke så glat som mange andre smartphones, hvilket mindsker risikoen for at tabe den i en vandpyt. Og selv om man skulle gøre lige netop dét, er det ikke noget problem, for den er vandtæt til en meters dybde. Og det uden irriterende luger til knapperne som på Xperia Z3 og Galaxy S5. Desværre betyder det også , at man ikke kan åbne telefonen, så batteriet kan ikke skiftes ud. Dækslerne for SIM-kort og SD-kort på siden er forseglet med en gummiliste og forholdsvis lette at åbne. Det eneste klagepunkt er knapperne, da det kan være svært at afgøre, om det er lykkedes at trykke dem ind eller ej. Takket være de afrundede kanter ligger Eye godt i hånden og føles rar at bruge. Størrelsen betyder dog, at det afgjort er en tohåndstelefon. HTC-Desire-Eye-Matt-Blue-webb-460x442 Skærm En skærmstørrelse på 5,2 tommer sender den op blandt de store mobiltelefoner, selv om den ikke er så ekstrem som f.eks. Samsung Galaxy Note. Full HD-opløsning gør dog, at man får fuldt tilstrækkelig pixeltæthed til, at den føles skarp og detaljeret. Skærmen er meget lysstærk, og kontrasten er god, selv om det er gået lidt ud over sortniveauet. Farvegengivelsen er fin og neutral, omend den ikke ser lige så imponerende ud som på AMOLED-skærme. Kamera Selv om begge kameraer har en opløsning på imponerende 13 megapixel, er de ikke identiske. Selfie-kameraet har mere vidvinkel, så man kan presse flere venner ind på billedet. “Groupfies”, som nogle kalder det. Desuden har det en tofarvet blitz, så man kan tage velbelyste billeder på værtshuse osv. Man bliver ikke lige så spøgelsesbleg som med en almindelig blitz, men den giver heller ikke så naturlige hudtoner som den tilsvarende blitz på iPhone. desire-eye-sushi-dark-460x452 Den højere opløsning giver flere detaljer end med HTC One, men billedprocesseringen tværer dem lidt ud. Derimod er den ikke nær så god i svagt lys. Der kommer meget billedstøj, og kameraet har svært ved at fokusere. I dagslys er både farvegengivelsen og hvidbalancen dog fin. Kontroller og indstillinger er virkelig gode. Der er endda en sjov funktion, som tager billeder med begge kameraer, samt masser af effekter og billedforbedringer til selfies. desire-eye-sushi-light Lyd Ligesom på premium-modellen har Eye fremadrettede stereohøjttalere, der giver en meget bedre lydoplevelse end mange andre mobiltelefoner. Takket være BoomSound-teknologien får man mere fyldig lyd og kan også spille relativt højt. Selv med hovedtelefoner får man en rigtig god lytteoplevelse, hvilket gør Eye til et godt valg som musiktelefon. Det er også nemt at afspille musik fra netværket og koble telefonen til trådløse højttalere. I brug Oven på Android Kit Kat har HTC som sædvanlig lagt deres brugerflade Sense. Det er for en gangs skyld noget, vi ikke har noget imod, da den rent faktisk tilfører noget til standardbrugerfladen. Det ser enkelt, velordnet og godt ud, og virker gennemtænkt. Hjemmeskærmene er lette at konfigurere, og app-listen kan sorteres efter forgodtbefindende, så man nemt kan finde det, man har brug for. Man får nogle ekstra apps med, der for det meste er nyttige, uden at telefonen føles overlæsset. Screenshot_2014-12-12-18-03-23 BlinkFeed holder til på en af hjemmeskærmene og giver dig overblik over dine sociale medier og nyhedskilder. F.eks. Lyd & Billede. Og med en kameratelefon som denne er Zoe en ekstra vigtig app. Her kan man let sætte fotos og videoklip sammen til præsentationer, som derefter kan uploades og deles med vennerne. De kan så igen lave deres egne versioner og tilføje materiale. Sjovere og mere levende end Instagram, selv om det kræver lidt mere arbejde. Ydelse Ser man på specifikationerne, så er HTC Desire Eye på niveau med forrige generations topmodeller, såsom Xperia Z2 og HTC One M8. Den har samme processor som nye topmodeller, men en lavere clock-frekvens. Batterikapaciteten er i den lave ende i forhold til skærmstørrelsen, og selv om tallene siger, at det holder relativt længe, så er det ikke tilfældet i virkeligheden. Det her er en telefon, man skal oplade hver dag, hvis ikke den bruges meget sparsomt. geekbench Geekbench, som måler telefonens rå ydelse, gav uventet gode resultater: 951 på single-core og 2.887 på multi-core. Trods specifikationerne er den faktisk på niveau med Xperia Z3 og Samsung Galaxy S5, og næsten lige så hurtig som HTC One M8! Browsermark, der måler, hvor hurtigt browseren kører kode, er en mere virkelighedsnær test, og her var resultatet ikke helt så imponerende med moderate 1.008 point. Det svarer til en mellemklasse-telefon. Konklusion Desire Eye præsenteres som en selfie-telefon, og den har ganske rigtigt det mest anvendelige frontkamera, vi har set. Men ingen af kameraerne har så god billedkvalitet, som vi havde forventet. Derimod er det en meget brugervenlig allround-telefon med god ydelse, stor skærm og fremragende lyd. Man får ikke samme luksusfølelse som med HTC One, men den er faktisk næsten lige så god, ser lækker ud og er ovenikøbet vandtæt.
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 49 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
Bedste pris på HTC Desire Eye
Pricerunner.dk er en kommerciel partner til lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
  • Operativsystem: Android 4.4.4
  • Skærm: 5,2" IPS, 1080 x 1920, 441 ppi
  • Processor: 2,3 GHz Snapdragon 801 quad-core
  • Hukommelse: 2 GB ram / 16 GB lager (+ microSD op til 128 GB)
  • Kamera: 13 MP f/2.0 28 mm + 13 MP f/2.2 22 mm
  • Trådløs: 4G LTE, Wi-Fi a/b/g/n, Bluetooth 4.0, NFC
  • Mål og vægt: 152 x 74 x 8,5 mm / 154 g
  • Batteri: 2400 mAh – 20 timers tale, 538 timers standby
Pris: 4200,-

Har du noget at tilføje?

Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk. [Heateor-SC]

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-