Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Forvirrende nok findes Tab Galaxy S2 både i en gammel model fra 2015 (T810) og denne “New Edition” (T813). Det skal man lige være opmærksom på ved køb.

Det er den tyndeste tablet i testen, og vægten er rigtig god i betragtning af, hvad man får. Det skyldes bl.a., at bagsiden er af plast, hvilket er smart, da den let gummierede overflade gør, at man får et godt greb. Hjemknappen sidder på en af de korte side, og volumenknappen på højre langside, så den er beregnet til brug i lodret tilstand.

Lyd og billede

Som sædvanlig anvender Samsung en AMOLED-skærm, hvor alle andre har IPS. Det giver bedre sortniveau og kontrast, men desværre er farverne noget overdrevne. Det gør måske ikke så meget til film, men er værre til billeder. Desværre er kameraet ikke i nærheden af kvaliteten på Galaxy S-mobilerne. Og selfie-kameraet er en joke.

Højttalerne i bunden er gode nok til YouTube-videoer, men kvaliteten er ikke noget særligt. Derimod får man rigtig god lyd i hovedtelefonerne.

I brug

Samsungs TouchWiz-brugerflade er en af de mere raffinerede og forstyrrer ikke så meget, samtidig med at den tilfører nogle nyttige funktioner. Især muligheden for at køre apps på delt skærm, selv om ikke alle apps fungerer med denne funktion.

Samsung har heller ikke proppet tablet’en fuld af deres egne apps som før i tiden, selv om man hele tiden får “tips” om at downloade dem. Derimod er der en mappe med Microsoft-apps præinstalleret.

Ydelse

Under motorhjelmen sidder en af de bedre mellemklasse-processorer, så det er ikke underligt, at der er god fart på Tab Galaxy S2. Selv om den taber marginalt til Asus ZenPad 3S i visse syntetiske tests, men vinder i andre. Især grafikken er hurtig, hvilket gør den velegnet til selv de nyeste spil.

Batteriet har gennemsnitlig kapacitet, men takket være strømbesparende foranstaltninger holder det forholdsvis længe. Den opgivne batterilevetid lader til at passe.

Konklusion

Smart nok har Samsung beholdt deres ældre Galaxy Tab S2 som lavprismodel. Galaxy Tab S3 er selvfølgelig meget bedre, men også næsten dobbelt så dyr.

For pengene får man en tablet, som er ganske vist ikke er bedst til alt, men heller ikke er direkte dårlig til noget. OLED-skærmen ser imponerende ud, man får god lyd i hovedtelefonerne, og den er tynd og rar at holde på. Den er endda hurtig nok til de fleste krævende spil. I det hele taget virker den som en god og sikker investering, hvis man bare vil have en Android-tablet.

Scroll to Top