annonse
annonse

test: Samsung Galaxy S9+

Den bedste Galaxy til dato

Mai 2018
Samsung Galaxy S9+
Mai 2018
Samsung Galaxy S9+

Samsung kører sikkert uden for meget slinger i valsen.

Lyd & Billede mener

Den bedste allround Android-smartphone netop nu. Fremragende kamera og lynhurtig indmad.
Ikke det bedste batteri. Ansigtsgenkendelsen er langsom og upræcis.

Tager vi det mest indlysende først, så er der ikke meget nyt under solen, når det kommer til designet. Sammenligner vi direkte med S8+, er de to telefoner stort set identiske at se på. Du får derfor stadig en 6,2 tommer stor buet glasskærm med metalramme omkring.

På bagsiden er det anderledes. Samsung har nu, ligesom de fleste af konkurrenterne, smidt en ekstra optik ind, så vi får de samme zoommuligheder, som vi har på både Apples og Huaweis telefoner.

Som en positiv overraskelse har de desuden anerkendt fejlen ved fingeraftrykslæserens placering på S8 og rykket den ned under de to optikker. TAK!

Den indbyggede skærm er ligeledes identisk med den, vi finder på S8+. Det er stadig en Super AMOLED-skærm med Quad HD+ opløsning. Alligevel er vi godt tilfredse, da det er en aldeles fremragende skærm i det aflange 18,5:9-format. Den er skarp med god kontrast og flotte farver.

Kamera

Den primære optik er stadig kun på 12 megapixel, men med en opgraderet sensor fanger den alligevel langt mere lys end tidligere. Det kommer især til udtryk under dårlige lysforhold eller om aftenen, hvor S9+ formår at fange detaljer, som kan være svære at se for det menneskelige øje. Under bedre lysforhold er forskellen i forhold til forrige generation knap så slående. Billederne er skarpe med naturlige farver og masser af detaljer.

Med et klik skifter man mellem blænde f/1.5 og f/2.4. (Foto: Samsung)

 

Den ekstra optik er ligeledes på 12 megapixel og gør det muligt at zoome ind, som vi kender de fra andre topmodeller med to optikker.

På forsiden sidder naturligvis også et kamera, der ofte passende benævnes selfie-kameraet. På S9+ har det dog fået lidt ekstra funktioner. Som noget nyt kan du, ligesom på iPhone X, låse telefonen op ved at kigge ind i dette kamera. Det fungerer, men hold op, hvor går det langsomt.

En anden ny funktion er noget, Samsung kalder AR Emojis. Tag et billede af dig selv og få genereret en digital avatar på telefonen til brug i samtaler, sms’er og lignende.

(Foto: Producent)

 

Konklusion

Samsung Galaxy S9+ er i al sin enkelhed en fremragende Android-mobil, der rammer rigtigt på de fleste punkter. Den er solid og lækkert bygget, har hurtig indmad, en stor flot skærm og et fremragende kamera. Prisen er dog også derefter.

Kameraet er bedre – en hel del, faktisk – men derudover er der ikke meget, der kan forsvare en opgradering, hvis man allerede ejer forrige års topmodel. Gør man ikke det, er det til gengæld svært at komme uden om Galaxy S9+, som kun skuffer lidt på batteriet og ansigtsgenkendelsen. (MH)

Operativsystem: Android 8.0 Oreo

Skærm: 6,2” S-AMOLED, 1440 x 2960, 529 ppi

Processor: 2,7/1,8 GHz Exynos 9810 octa-core

Hukommelse: 6 GB ram / 64 GB lager (+ microSD op til 400 GB)

Kameraer: 12 MP f/1.5-2.4 + 12 MP f/2.4 / 8 MP f/1.7

Trådløst: 4G LTE, Wi-Fi ac, Bluetooth 5.0, NFC

Mål og vægt: 158,1 x 73,8 x 8,5 mm / 189 g

Batteri: 3500 mAh, USB-C, trådløs opladning

Web: samsung.dk

Pris: 7.500,-
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-