annonse
annonse

Huawei Ascend Mate 7

[wpusb]

Kun små skønhedsfejl ved kæmpe mobil

Huawei Ascend Mate 7 er overbevisende som phablet i topklassen.

Gedigent design i lækre materialer, fingeraftrykslæser, fremragende skærm og en ydelse som et atomkraftværk.
Mudret lyd, manglende understøttelse af microSD-kort over 32 gigabyte og små tåbeligheder i brugerfladen.

Man får meget mobil for sine penge med Ascend Mate 7, den nye kæmpe-smartphone fra kinesiske Huawei. Med en skærm på 6” og en kampvægt på 185 gram passer den som fod i hose ind i phablet-kategorien, hvor den skal konkurrere med netop lancerede iPhone 6 Plus samt produkter som HTC One Max, Samsung Galaxy Note 4 og Nokia Lumia 1520.

Rent fysisk ligner Ascend Mate 7 konkurrenten fra Taiwan, HTC One Max, overordentligt meget – især hvad angår bagsiden af aluminium inklusive placering af kamera, blitz og fingeraftrykslæser – men sidstnævnte er faktisk både tykkere og tungere end Huaweis phablet, som udnytter pladsen perfekt og blandt andet byder på den slankeste ramme omkring en mobilskærm, vi hidtil har set.

14950884879_82fa6a60ab_k

Måske kan formfaktoren blive en halv eller sågar en hel millimeter tyndere, men ellers har vi svært ved at se, hvordan en mobil med 6” skærm skal kunne blive meget mindre end Ascend Mate 7. Her er virkelig tænkt over designet.

Fingeraftrykslæser
Som den opmærksomme læser måske allerede har opfanget – for vi nævnede det oven for – er Ascend Mate 7 udstyret med en fingeraftrykslæser, som ligesom på HTC One Max sidder placeret på telefonens bagside under kameraet.

Fingeraftrykslæseren bruges først og fremmest til at oplåse telefonen, selvom den også kan tildeles et par andre funktioner – såsom at låse bestemte programmer eller filer – og den kan huske op til fem forskellige fingeraftryk, som selvfølgelig ikke behøver at stamme fra den samme person. Den fungerer på samme måde som Apples Touch ID i den forstand, at man ikke behøver at lade fingeren glide henover læseren, som tilfældet for eksempel er med netop HTC One Max, men også Samsung Galaxy S5. Det rækker blot at placere fingeren på det firkantede felt, så låses telefonen op.

15114577056_83511a4171_k

Ved lanceringen af Ascend Mate 7 i Berlin i forbindelse med årets IFA-messe lagde Huawei stor vægt på, at deres fingeraftrykslæser kan oplåse telefonen ved blot én berøring – altså direkte fra slukket skærm tilstand – hvor Apples Touch ID kræver to berøringer, idet man først er nødt til at tænde for skærmen, før man kan oplåse sin iPhone via fingeraftrykslæseren, og den påstand er helt i overensstemmelse med virkeligheden. Til gengæld er den noget mere følsom over for våde eller fedtede fingre end Huawei gerne vil have os til at tro. På dét punkt er den hverken værre eller bedre end Apples Touch ID.

Brugerflade og anvendelse
Den Touch ID-lignende fingeraftrykslæser er ikke det eneste ved Ascend Mate 7, der giver mindelser om Apples iPhone. Huawei har udviklet deres egen brugerflade til Android, Emotion UI, som med Ascend Mate 7 er klar i den nyeste version 3.0. Den ændrer på et par punkter temmelig radikalt på det sædvanlige Android-design, primært ved at trække alle apps frem på startskærmene. Altså ligesom vi kender det fra iPhone. Det kræver lidt tilvænning, hvis man forventer en standardiseret Android-oplevelse, men til gengæld vil Huawei Ascend Mate 7 formentlig være nemmere at komme i gang med for iPhone-brugere, som ikke er vant til Androids app-launcher.

En anden del af brugerfladen, som er Huaweis helt egen, er den simple startskærm, som forsimpler betjeningen af telefonen betragteligt. De vigtigste funktioner (f.eks. Beskeder, Personer, Kamera og Browser) bliver vist som store faner, der er nemme at overskue. Ideelt til ældre mennesker og unge børn, omend ingen af disse grupper må betragtes som oplagte Mate 7-brugere.

Alt-i-alt ser Huaweis brugerflade lækker og gennemtænkt ud, omend den er meget inspireret af Apples designfilosofi fra iOS, men hvis man skal… lade sig inspirere, så bør man måske være en smule mere konsekvent, end Huawei har været. For det er ikke alle de Apple-lignende funktioner, der virker efter hensigten.

For eksempel kan man fra låseskærmen på Ascend Mate 7 trække en værktøjslinie op fra bunden af skærmbilledet med ikoner for blandt andet lommelygte, lommerregner og tidstagning. Nøjagtig som på Apples iPhone, men Huawei har åbenbart overset, at selve ideen med at kunne tilgå disse funktioner fra låseskærmen er, at de skal virke selvom telefonen er låst! Sådan fungerer de på iPhone, hvor man altså kan tilgå lommeregneren eller starte stopuret, mens telefonen forbliver låst, men forsøger man det samme på Huawei Ascend Mate 7, når telefonen er låst, så får man bare besked på først at indtaste sine låsekode. Den eneste funktion, der virker i låst tilstand, er lommelygten. Og hvad skal vi så overhovedet med denne værktøjslinie og dens funktioner, Huawei? Hvis I skal kopiere så gør det ordentligt!

Lyd og billede
Vi er altså ikke hundrede procent begejstrede, når det gælder brugerflade og brugervenlighed, men til gengæld er de fysiske egenskaber – med få undtagelser – helt i top.

Den 6 tommer store IPS-skærm med 1920 x 1080p Full HD-opløsning er både lysstærk og skarp, samtidig med at den byder på klare, naturlige farver og god kontrast. Man kan manuelt justere farvetemperaturen efter behag, men på intet tidspunkt bliver skærmbilledet for dynamisk eller unaturligt.
Kameraet er også glimrende og for eksempel bedre end det, der sidder i den iPhone 5S, Huawei har skelet så meget til under udviklingen. Billederne bliver skarpere og farvegengivelsen mere præcis, hvilket billedeksemplerne herunder også viser.

iPhone5S_pic
Taget med iPhone 5S.

 

AscendMate7_pic
Billedet taget med iPhone 5S (øverst) er mere uskarpt end billedet af præcis samme motiv fotograferet med Huawei Ascend Mate 7 (nederst). Som også klarer farver og kontrast bedre end Apple-mobilen.

Lyden er dog langt fra så god, som vi kunne have ønsket os. Ofte bliver lydbilledet alt for mudret, og især højtopløste filer har Ascend Mate 7 lidt svært ved, hvilket vi finder ud af, da vi lytter til et par numre i hi-fi-kvalitet via streaming-tjenesten WiMP.

Og så kunne vi godt tænke os at vide, hvorfor Ascend Mate 7 kun understøtter eksterne microSD-kort på op til 32 gigabyte, når nu den indbyggede lagerplads kun er på 16 gigabyte. Er det for meget forlangt at bede om understøttelse af 64 gigabyte microSD?

Ydelse
I modsætning til stort set alle andre Android-baserede smartphones er Huaweis mobiler ikke baseret på Qualcomms Snapdragon-processorer. I stedet fremstiller kineserne deres egne såkaldte HiSilicon Kirin-processorer, og sådan en af slagsen sidder også i Mate 7 i en octa-core version. Fire af processor-kernerne reserveres til krævende opgaver og deaktiveres ellers, så batteriet ikke belastes unødigt. Sammen med et imponerende kraftigt 4100 mAh batteri betyder det, at batteritiden faktisk er knap to dage ved almindelig brug, hvilket vi må tage hatten af for.

Samtidig er den rå ydelse imponerende høj. Vores benchmark-værktøj, Geekbench 3, viser et resultat på henholdsvis 889 point (single-core) og 3.232 point (multi-core), hvilket for det samlede resultats vedkommende er det bedste vi har målt på nogen smartphone hidtil. Til sammenligning scorer iPhone 5S 1.406 (single-core) og 2.549 (multi-core) i samme test, mens HTC One M8 opnår henholdsvis 975 point (single-core) og 2.946 point (multi-core).

14951040457_e3e1d00e3e_k

Konklusion
Huawei Ascend Mate 7 er til prisen måske den bedste phablet på markedet lige nu. Huaweis implementering af Android-platformen kommer med et par skønhedsfejl, og telefonens lyd er ikke noget at skrive hjem om, men vi er glade for fingeraftrykslæseren og både skærmkvalitet og ydelse er med forrest i feltet.

Man får meget mobil for sine penge med Ascend Mate 7, den nye kæmpe-smartphone fra kinesiske Huawei. Med en skærm på 6” og en kampvægt på 185 gram passer den som fod i hose ind i phablet-kategorien, hvor den skal konkurrere med netop lancerede iPhone 6 Plus samt produkter som HTC One Max, Samsung Galaxy Note 4 og Nokia Lumia 1520. Rent fysisk ligner Ascend Mate 7 konkurrenten fra Taiwan, HTC One Max, overordentligt meget - især hvad angår bagsiden af aluminium inklusive placering af kamera, blitz og fingeraftrykslæser - men sidstnævnte er faktisk både tykkere og tungere end Huaweis phablet, som udnytter pladsen perfekt og blandt andet byder på den slankeste ramme omkring en mobilskærm, vi hidtil har set. 14950884879_82fa6a60ab_k Måske kan formfaktoren blive en halv eller sågar en hel millimeter tyndere, men ellers har vi svært ved at se, hvordan en mobil med 6” skærm skal kunne blive meget mindre end Ascend Mate 7. Her er virkelig tænkt over designet. Fingeraftrykslæser Som den opmærksomme læser måske allerede har opfanget - for vi nævnede det oven for - er Ascend Mate 7 udstyret med en fingeraftrykslæser, som ligesom på HTC One Max sidder placeret på telefonens bagside under kameraet. Fingeraftrykslæseren bruges først og fremmest til at oplåse telefonen, selvom den også kan tildeles et par andre funktioner - såsom at låse bestemte programmer eller filer - og den kan huske op til fem forskellige fingeraftryk, som selvfølgelig ikke behøver at stamme fra den samme person. Den fungerer på samme måde som Apples Touch ID i den forstand, at man ikke behøver at lade fingeren glide henover læseren, som tilfældet for eksempel er med netop HTC One Max, men også Samsung Galaxy S5. Det rækker blot at placere fingeren på det firkantede felt, så låses telefonen op. 15114577056_83511a4171_k Ved lanceringen af Ascend Mate 7 i Berlin i forbindelse med årets IFA-messe lagde Huawei stor vægt på, at deres fingeraftrykslæser kan oplåse telefonen ved blot én berøring - altså direkte fra slukket skærm tilstand - hvor Apples Touch ID kræver to berøringer, idet man først er nødt til at tænde for skærmen, før man kan oplåse sin iPhone via fingeraftrykslæseren, og den påstand er helt i overensstemmelse med virkeligheden. Til gengæld er den noget mere følsom over for våde eller fedtede fingre end Huawei gerne vil have os til at tro. På dét punkt er den hverken værre eller bedre end Apples Touch ID. Brugerflade og anvendelse Den Touch ID-lignende fingeraftrykslæser er ikke det eneste ved Ascend Mate 7, der giver mindelser om Apples iPhone. Huawei har udviklet deres egen brugerflade til Android, Emotion UI, som med Ascend Mate 7 er klar i den nyeste version 3.0. Den ændrer på et par punkter temmelig radikalt på det sædvanlige Android-design, primært ved at trække alle apps frem på startskærmene. Altså ligesom vi kender det fra iPhone. Det kræver lidt tilvænning, hvis man forventer en standardiseret Android-oplevelse, men til gengæld vil Huawei Ascend Mate 7 formentlig være nemmere at komme i gang med for iPhone-brugere, som ikke er vant til Androids app-launcher. En anden del af brugerfladen, som er Huaweis helt egen, er den simple startskærm, som forsimpler betjeningen af telefonen betragteligt. De vigtigste funktioner (f.eks. Beskeder, Personer, Kamera og Browser) bliver vist som store faner, der er nemme at overskue. Ideelt til ældre mennesker og unge børn, omend ingen af disse grupper må betragtes som oplagte Mate 7-brugere. Alt-i-alt ser Huaweis brugerflade lækker og gennemtænkt ud, omend den er meget inspireret af Apples designfilosofi fra iOS, men hvis man skal… lade sig inspirere, så bør man måske være en smule mere konsekvent, end Huawei har været. For det er ikke alle de Apple-lignende funktioner, der virker efter hensigten. For eksempel kan man fra låseskærmen på Ascend Mate 7 trække en værktøjslinie op fra bunden af skærmbilledet med ikoner for blandt andet lommelygte, lommerregner og tidstagning. Nøjagtig som på Apples iPhone, men Huawei har åbenbart overset, at selve ideen med at kunne tilgå disse funktioner fra låseskærmen er, at de skal virke selvom telefonen er låst! Sådan fungerer de på iPhone, hvor man altså kan tilgå lommeregneren eller starte stopuret, mens telefonen forbliver låst, men forsøger man det samme på Huawei Ascend Mate 7, når telefonen er låst, så får man bare besked på først at indtaste sine låsekode. Den eneste funktion, der virker i låst tilstand, er lommelygten. Og hvad skal vi så overhovedet med denne værktøjslinie og dens funktioner, Huawei? Hvis I skal kopiere så gør det ordentligt! Lyd og billede Vi er altså ikke hundrede procent begejstrede, når det gælder brugerflade og brugervenlighed, men til gengæld er de fysiske egenskaber - med få undtagelser - helt i top. Den 6 tommer store IPS-skærm med 1920 x 1080p Full HD-opløsning er både lysstærk og skarp, samtidig med at den byder på klare, naturlige farver og god kontrast. Man kan manuelt justere farvetemperaturen efter behag, men på intet tidspunkt bliver skærmbilledet for dynamisk eller unaturligt. Kameraet er også glimrende og for eksempel bedre end det, der sidder i den iPhone 5S, Huawei har skelet så meget til under udviklingen. Billederne bliver skarpere og farvegengivelsen mere præcis, hvilket billedeksemplerne herunder også viser. [caption id="attachment_47160" align="alignnone" width="460"]iPhone5S_pic Taget med iPhone 5S.[/caption]   [caption id="attachment_47161" align="alignnone" width="460"]AscendMate7_pic Billedet taget med iPhone 5S (øverst) er mere uskarpt end billedet af præcis samme motiv fotograferet med Huawei Ascend Mate 7 (nederst). Som også klarer farver og kontrast bedre end Apple-mobilen.[/caption] Lyden er dog langt fra så god, som vi kunne have ønsket os. Ofte bliver lydbilledet alt for mudret, og især højtopløste filer har Ascend Mate 7 lidt svært ved, hvilket vi finder ud af, da vi lytter til et par numre i hi-fi-kvalitet via streaming-tjenesten WiMP. Og så kunne vi godt tænke os at vide, hvorfor Ascend Mate 7 kun understøtter eksterne microSD-kort på op til 32 gigabyte, når nu den indbyggede lagerplads kun er på 16 gigabyte. Er det for meget forlangt at bede om understøttelse af 64 gigabyte microSD? Ydelse I modsætning til stort set alle andre Android-baserede smartphones er Huaweis mobiler ikke baseret på Qualcomms Snapdragon-processorer. I stedet fremstiller kineserne deres egne såkaldte HiSilicon Kirin-processorer, og sådan en af slagsen sidder også i Mate 7 i en octa-core version. Fire af processor-kernerne reserveres til krævende opgaver og deaktiveres ellers, så batteriet ikke belastes unødigt. Sammen med et imponerende kraftigt 4100 mAh batteri betyder det, at batteritiden faktisk er knap to dage ved almindelig brug, hvilket vi må tage hatten af for. Samtidig er den rå ydelse imponerende høj. Vores benchmark-værktøj, Geekbench 3, viser et resultat på henholdsvis 889 point (single-core) og 3.232 point (multi-core), hvilket for det samlede resultats vedkommende er det bedste vi har målt på nogen smartphone hidtil. Til sammenligning scorer iPhone 5S 1.406 (single-core) og 2.549 (multi-core) i samme test, mens HTC One M8 opnår henholdsvis 975 point (single-core) og 2.946 point (multi-core). 14951040457_e3e1d00e3e_k Konklusion Huawei Ascend Mate 7 er til prisen måske den bedste phablet på markedet lige nu. Huaweis implementering af Android-platformen kommer med et par skønhedsfejl, og telefonens lyd er ikke noget at skrive hjem om, men vi er glade for fingeraftrykslæseren og både skærmkvalitet og ydelse er med forrest i feltet.
Vi tester mere end 450 produkter om året. Læs denne test, og få fuld adgang til Lyd & Billede.
Allerede abonnent? Log ind.
Prøveabonnement
0,-
Fri adgang til lydogbillede.dk
Bronzeabonnement
369,-pr/halvår
1/2 år (6 numre) Digitaludgaven Fri adgang til lydogbillede.dk
Sølvabonnement
660,-pr/år
1 år (11 numre) Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Guldabonnement
1.049,-pr/år
1 år (11 numre) Ny digital film hver måned Velkomstgave Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven
Abonnementet fornyes automatisk til ordinær pris: 39 kr om måneden.

Med et abonnement på Lyd & Billede får du:

Fri adgang til lydogbillede.dk Digitaludgaven (iPad/Android) hver måned Betydelig rabat Vælg selv længden af dit abonnement - og med eller uden film Stor velkomstgave
  • Operativsystem: Android 4.4.2 KitKat + Huawei Emotion UI 3.0
  • Skærm: 6" 1080 x 1920 IPS LCD, 368 ppi
  • Processor: 1,8 GHz Cortex-A15 + 1,3 GHz Cortex-A7 HiSilicon Kirin 925 octa-core
  • Hukommelse: 2 GB ram / 16 GB lager + microSD (op til 32 GB)
  • Kamera: 13 MP + 5 MP
  • Trådløst: 4G LTE, Bluetooth 4.0, 802.11 a/b/g/n, NFC
  • Mål: 157 x 81 x 7,9 mm
  • Vægt: 185 g
  • Batteri: 4100 mAh
Pris: 3999,-

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-