Efter at Skandinaviens blev snydt for to Mate 9 varianter, lancerede Huawei uventet Mate 9 Pro-modellen her. På trods af navnet har den en mindre skærm end Mate 9, og er snarere en billigere variant af den Porsche-designede model. Men i følge Huawei er denne skærmstørele præcis, hvad skandinaverne ønsker. Og med Mate 9 Pro træder Huawei ind i luksus-segmentet. Alle specifikationer er skruet op til maks, men det er prisen også.
Udseende og design
Med sin buede glasfront minder den ikke så lidt om Samsungs flagskib Galaxy S7 Edge. OLED-skærmen går dog ikke rundt i kanten på samme forbløffende måde. Bagsiden af den ligner HTC One i dens storhedstid. Den er slank og udført i børstet metal i titaniumgrå eller guldfarvet. Den føles meget solid og holdbar med et chassis, der ser ud til at være i et enkelt stykke metal. Hvad kvalitetsfølelsen angår, har Huawei virkelig lykkedes.
Skærm
Huawei har denne gang flottet sig med en AMOLED skærm i heftig 5,5-tommers størrelse. Takket være den slanke ramme og det afrundede glas får man fornemmelsen af, at den næsten går fra kant til kant. Opløsningen er heller ikke til at rynke på næsen over, og du får derfor en rigtig høj pumkttæthed. Skærmen er derfor knivskarp med flotte farver, fremragende sort og høj kontrast. Utvivlsomt den bedste skærm, vi har set fra producenten.
Kamera
Som i P9-modellen har Huawei samarbejdet med kameraproducent Leica. Det betyder, at du får to kameraer, et med en sort-hvid 20 Mp-sensor, og det andet med en 12 Mp-farvesensor. Disse kan arbejde sammen om at give bedre detaljer eller for at skabe en slags hybrid 2X zoom. Kamerqaet er også udstyret med en hybrid autofokus, optisk billedstabilisering, og det kan også kan optage i 4K. Også selfiekameraet er opgraderet med bedre lysfølsomhed.
Indstillingsmulighederne er fremragende med mange motivprogrammer og en “pro-mode”, hvor brugeren kan indstille ISO, lukkertid, eksponeringskompensation, fokus og hvidbalance. Billederne kan derefter gemmes i RAW-format. Kvaliteten har også taget et skridt op fra P9. Hvidbalancen er ikke perfekt, men ellers er kameraet i god belysning bare fremragende. Også i sparsomt lyd er vi imponerede over god farver og detaljereproduktion med relativt lidt støj.
Lyd
Mate 9 Pro bruger begge højttalere, når man spiller musik. Enten i stereo, når du holder den vandret, eller til at dække forskellige frekvenser i stående tilstand. Lydstyrken er usædvanlig kraftig, og det lyder faktisk ret godt. Selv gennem hovedtelefonstikket, som den fortsat har, er der kræfter nok. Det betyder også, at det ikke er så følsom over for højeimpedante hovedtelefoner, som mange andre mobiltelefoner.
Anvendelse
Mobiltelefonen kører rart nok Android 7.0, og er udstyret med Huaweis brugerflade, kaldet EMUI 5,0. Det ændrer ikke så meget på brugeroplevelsen som tidligere versioner, og nogle af nyskabelserne kan slås fra. Mange funktioner er direkte praktiske, som natteindstillingen og være i stand til at blokere numre. Den har også funktioner til at optimere hastigheden og spare strøm. Heldigvis undgår man også en masse unødvendige apps, og de fleste er Google-standard.
Ydelse
Hvor de fleste andre bruger Snapdragon, har Huawei har sit eget Kirin-chipset. Det har tidligere givet lidt vaklende præstationer, men Kirin 960 er virkelig hurtig. Hvor hurtigt kan man se på Geekbench-scoren 1943 (single core) og 6051 (multicore), der er den hurtigste, vi målt på en Android-telefon! Også Browsermark ender med rekord. Men grafikken er ikke helt så hurtigt. Batteriet holder fint de lovede to dage, og opladning er meget hurtig.
Konklusion
Med Mate 9 Pro har Huawei sagt farvel til det økonomiske mellemklassesegmentet og kastet sig ud i topklassen. Og det er de lykkedes ganske godt med. Alt fra byggekvalitet og skærm til billedkvalitet og ydeevne er helt i top. Det eneste, der mangler er vandtætheden, som man finder hos konkurrenterne. Det indebærer til gengæld, at prisen bliver lige så høj som konkurrenternes flagskib. Spørgsmålet er, om forbrugere med et sådant budget ikke stadig vil gå efter mærkevarerene?
Home mener
Dual SIM-kort. Meget vellykket kamera. Fremragende præstation. Intet hukommelseskort. Ikke støv- eller vandtæt. Høj pris.
Vejl. pris 6000 kr
Specifikationer
Operativsystem: Android 7.0
Skærm: 5,5 tommer AMOLED 1.440 x 2.560 (534 ppi)
Processor: 2,4 / 1,8 GHz octacore Kirin 960
Hukommelse: 6 GB / 128 GB
Kamera: 12/20 Mp F2.2 + 8MP F1.9
Trådløs: Wifi ac, BT 4.2, NFC
Dimensioner: 152 x 75 x 7,5 mm, 169 g
Batteri: 4000 mAh, "2 dages brug"
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr