Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Lenovo Yoga Tab 3 Pro

Et umage par?

Køb en tablet og få en hjemmebiograf med i købet.

Skrevet af / 08/02/2016 - 06:00
Lenovo Yoga Tab 3 Pro
Peter Gotschalk

Umiddelbart virker det som en skør idé at bygge en projektor ind i en tablet, og det er da også kun noget, vi har set fra Lenovo, som kom med den første kombinerede pico-projektor/Android-tablet for omkring et års tid siden. Men hvor Yoga Tablet 2 Pro med sin enorme 13,3 tommers skærm mest af alt virkede som den slags produkt, man laver, bare fordi man kan – men altså ikke som noget seriøst bud på en high-end tablet – så er efterfølgeren, Yoga Tab 3 Pro, anderledes tilgængelig.

Bl.a. fordi skærmen nu blot er på 10,1 tommer, hvilket selvfølgelig gør tablet’en mindre, lettere og dermed nemmere at have med at gøre. Her er der virkelig tale om et produkt, som Lenovo gerne vil have ud at ligge i teenageværelser og stuer rundt omkring i de små hjem.

Og spørger man os, kan man roligt investere i det særprægede hybridprodukt. Som tablet er Yoga Tab 3 Pro særdeles fornuftig. En Intel Atom-processor med fire kerner og 2 gigabyte ram sørger for en god ydelse, som afspejler sig i gode resultater i vores forskellige benchmark-tests.

I Geekbench 3 opnår Tab 3 Pro henholdsvis 997 (single-core) og 3.310 point (multi-core), hvilket placerer Lenovos tablet et stykke efter Android-konkurrenter som Samsung Galaxy Tab S2 og Sony Xperia Z4 Tablet, men foran de fleste tablets i mellemklassen. I AnTuTu opnår den hele 77.874 point, mens browser-ydelsen lander på 1.818 point i Browsermark 2.1.

Den indbyggede pico-projektor er placeret i det ikoniske cylinderformede håndtag. (Foto: Producent)
Den indbyggede pico-projektor er placeret i det ikoniske cylinderformede håndtag. (Foto: Producent)

Alt i alt en målt ydelse i den absolut pæne ende, hvilket vi også oplever i daglig brug, hvor store spil som Asphalt 8 kører glidende, og navigationen mellem apps og diverse menuer er helt uproblematisk.

Skærmen er ikke den mest krystalklare og knivskarpe, vi har set, men i forhold til Lenovos tidligere præstationer udi tablet-skærme er den absolut i top. Opløsningen er mere end tilfredsstillende, og farvetemperaturen er varm og behagelig.

Fire fremadrettede indbyggede højttalere sørger for rigtig god lyd, mens man med hovedtelefoner må leve med en lidt for ulden og bastung lydoplevelse.

Yoga Tab 3 Pros store cirkusnummer er selvfølgelig den indbyggede pico-projektor, som leverer et overraskende skarpt og flot billede på op til 70 tommer med en lysstyrke på 50 lumen.

Projektorlampen sidder i det praktiske cylinderformede håndtag, der er en central bestanddel af Lenovos kileformede signaturdesign. Håndtaget kan drejes, så det fungerer som stand, og dermed står tablet’en stabilt med projektoren rettet mod væggen. Fokusering og andre indstillinger foretages på tablet-skærmen. Smart.

Ikke så tosset, som det umiddelbart lyder. Den indbyggede pico-projektor leverer et skarpt og lysstærkt billede på op til 70 tommer. (Foto: Producent)
Ikke så tosset, som det umiddelbart lyder. Den indbyggede pico-projektor leverer et skarpt og lysstærkt billede på op til 70 tommer. (Foto: Producent)

 

Konklusion

Lenovo Yoga Tab 3 Pro er ikke som de andre, men den indbyggede projektor er mere end en gimmick. Det fungerer faktisk glimrende, og når man tager med i betragtning, at Tab 3 Pro også på alle andre områder leverer varen, tøver vi ikke med at give produktet vores specielle anbefaling.

Home mener

Solid og hurtig tablet med indbygget projektor, der tilmed leverer varen. Overraskende oplagt kombination. Lyden virker lidt ulden og bastung, hvis man lytter med hovedtelefoner.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top