annonce
annonce

Test: Samsung Galaxy S9+

Den bedste Galaxy til dato

Lyd & Billede April 2018
Samsung Galaxy S9+
Lyd & Billede April 2018
Samsung Galaxy S9+

Samsung kører sikkert uden for meget slinger i valsen.

Lyd & Billede mener

Den bedste allround Android-smartphone netop nu. Fremragende kamera og lynhurtig indmad.
Ikke det bedste batteri. Ansigtsgenkendelsen er langsom og upræcis.

Den ekstra optik er ligeledes på 12 megapixel og gør det muligt at zoome ind, som vi kender de fra andre topmodeller med to optikker.

Du kan naturligvis også optage videoklip, som nu kan fanges i 4K med en framerate på 60 billeder pr. sekund (fps). Den optiske billedstabilisering sørger for at give rolige billeder uden for meget rysten. Slow-mo-funktionen er ligeledes blevet opgraderet, så du nu kan optage med hele 960 fps. Det kræver dog øvelse at få de gode optagelser i kassen, da man skal holde telefonen ganske stille, ligesom man her er begrænset til en opløsning på 720p.

På forsiden sidder naturligvis også et kamera, der ofte passende benævnes selfie-kameraet. På S9+ har det dog fået lidt ekstra funktioner. Som noget nyt kan du, ligesom på iPhone X, låse telefonen op ved at kigge ind i dette kamera. Det fungerer, men hold op, hvor er det langsomt.

En anden ny funktion er noget, Samsung kalder AR Emojis. Tag et billede af dig selv og få genereret en digital avatar på telefonen til brug i samtaler, sms-beskeder og lignende. Det er en sjov idé, og det ligner da meget godt, men det er næppe en funktion, man ender med at bruge i det daglige.

Skal du opgradere?

Som man måske kan fornemme, er forskellene mellem Samsung Galaxy S8+ og Galaxy S9+ ikke ret store. Det er derfor naturligt at spørge, om man bør opgradere, hvis man allerede har investeret i sidste års topmodel.

Det korte svar er nej. Jovist er kameraet bedre, faktisk en hel del, men derudover er der meget lidt, der retfærdiggør en opgradering, især når man tager i betragtning, at Samsung har hævet prisen en smule. Vent hellere et stykke tid, til den er faldet i pris, eller vent eventuelt til Galaxy S10, som med garanti lander om et års tid.

Konklusion

Samsung Galaxy S9+ er i al sin enkelhed en fremragende Android-mobil, der rammer rigtigt på de fleste punkter. Den er solid og lækkert bygget, har hurtig indmad, en stor flot skærm og et fremragende kamera.

Prisen er dog også derefter, og det kan derfor især være svært at forsvare et køb, hvis man allerede ejer forrige års topmodel. Gør man ikke det, er det dog svært at komme uden om Galaxy S9+, som kun skuffer lidt på batteriet og ansigtsgenkendelsen.

6,2” Super AMOLED (18,5:9), 1440 x 2960

Exynos 9810 Octa

Android 8.0 Oreo

Dual 12 MP (f/1.5-2.4 26 mm, 1/2,55”,
Dual Pixel PDAF) + 12 MP (f/2.4 52 mm, 1/3,6”, AF), OIS, Phase Detection
autofokus, 2x optisk zoom, LED-blitz

6 GB ram / 64 GB lager (+ microSD
op til 400 GB)

3500 mAh, USB-C

Wi-Fi 802.11a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi Direct, hotspot, Dual-SIM

Fingeraftrykslæser, irisscanner, NFC,
Bluetooth 5.0, GPS

Mål og vægt: 158,1 x 73,8 x 8,5 mm / 189 g

Web: Samsung.com

Pris: 7.490,-

Flere tests:

Huawei P20 Pro

Den nye kamerakonge

Huawei skyder med skarpt og fejer konkurrenterne af banen.

Sony Xperia XZ2

En slanket sportsvogn

Nokia 8 Sirocco

Nokia er tilbage i kampen

Apple iPhone X

X-tremt imponerende iPhone

Årets bedste mobiler

De bedste kamera-mobiler til ferien

Samsung Galaxy S9+

Den bedste Galaxy til dato

Samsung kører sikkert uden for meget slinger i valsen.

Asus Zenfone 5 (ZE620KL)

Topkvalitet til bund-pris

Huawei MediaPad M5

Glimrende til prisen