Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Sony Xperia M5

Dyr mellemklasse

Sony Xperia M5 er bedre end sin forgænger, men kan forbedringerne retfærdiggøre den høje pris?

Skrevet af / 29/02/2016 - 22:40
Sony Xperia M5
Peter Gotschalk

Sidste år havde vi ikke andet end ros tilovers for Sony Xperia M4 Aqua, som vi ikke alene gav seks stjerner og vores specielle anbefaling, men også kårede som Årets Bedste toughphone på grund af telefonens vand- og støvtæthed, som den retfærdigvis har tilfælles med alle Sony Mobiles Xperia-modeller.

Nu er efterfølgeren, Xperia M5, så landet på testbænken, og både ved første øjekast og nærmere eftersyn er M5 anderledes end M4 Aqua. Og selv om der er mange forbedringer, er det ikke alle ændringer, der får os til at klappe i hænderne.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Vi kommer ikke uden om, at M5 på en række punkter er en hel del bedre end sidste års model: Dens 5 tommers skærm er en smule mindre, men kommer med Full HD-opløsning, hvor M4 måtte nøjes med 720p HD-opløsning. Der er 16 gigabyte indbygget lager i stedet for 8, og både hovedkameraet og frontkameraet har fået en kraftig saltvandsindsprøjtning og er nu på henholdsvis 21,5 og 13 megapixel mod tidligere 12,8 og 5 megapixel – og så kan det optage 4K-video. Der er 3 gigabyte ram i stedet for 2 gigabyte, og med M5 er Sony gået væk fra Qualcomms Snapdragon-processor og bruger i stedet en ottekernet 2 GHz MediaTek Helio-processor. Og selv om ordet “Aqua” er forsvundet fra navnet, er Xperia M5 nøjagtig lige så vand- og støvtæt som sidste års model – det vil sige IP65/68-certificeret.

Til gengæld koster den nye model knap 3.000 kroner, hvilket er en tredjedel mere, end M4 Aqua kunne købes for, da den kom på markedet. Spørgsmålet er så, om forbedringerne er pengene værd.
Umiddelbart er svaret nej.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Sony Xperia M5 har samme problem som HTC One A9, som vi testede før jul sidste år. Begge mobiler vil gerne være et mellemklassealternativ til de rendyrkede topmodeller, men prismæssigt er de for tæt på de dyrere mobiler, mens de kompromiser, man må indgå i forhold til ydelse og kvalitet, kan være for store. Der er ikke langt i pris fra M5 og op til topmodellen Sony Xperia Z5 Compact, og med sidstnævnte får man bare meget mere for sine penge.

Så jo, Xperia M5 er bedre end sin egen forgænger, M4 Aqua, på en række områder, men sidstnævnte var så meget billigere end topmodellerne, at der var tale om et reelt alternativ. Sådan er det ikke med M5.

Skærm, kamera og lyd
Kameraet – på papiret imponerende med 21,5 megapixel og udstyret med en sensor fra Sonys egen Exmor RS-serie – tager billeder, der ikke er helt skarpe og i høj grad mangler dybde, og lyden fra den lille indbyggede højttaler er en ynk. Hvis man til gengæld bruger et par gode hovedtelefoner, bliver lyden, takket være Sonys optimerende software, heldigvis en hel del bedre.

Foto taget med iPhone 6s af Peter Gotschalk

Det øverste billede er taget med iPhone 6s, mens testmodellen, Xperia M5, har stået for det nederste billede. Det er til at se med det blotte øje, at billedet fra Sony-mobilen mangler dybde og er langt mere uskarpt, jo længere væk man kommer i motivet. Fotos: Peter Gotschalk
Det øverste billede er taget med iPhone 6s, mens testmodellen, Xperia M5, har stået for det nederste billede. Det er til at se med det blotte øje, at billedet fra Sony-mobilen mangler dybde og er langt mere uskarpt, jo længere væk man kommer i motivet. Fotos: Peter Gotschalk

Godt nok er skærmen højopløst og skarp, men man skal holde sig langt væk fra de forskellige muligheder for optimering – Bravia Engine eller “Superlevende tilstand” – for de får skærmbilledet til at ligne et asiatisk Instagram-filter. Farverne bliver lige så dynamiske som et egern på coke, mens billedet uden optimering godt nok har en naturlig farvetemperatur, men bevæger sig i retning af det halvmørke og kedelige.

iPhone6s_close

Zoomer man helt ind, er det tydeligt, at der er flere detaljer med i billedet fra iPhone 6s (øverst), mens billedet fra Sony Xperia M5 (nederst) er udtværet og utydeligt. Fotos: Peter Gotschalk
Zoomer man helt ind, er det tydeligt, at der er flere detaljer med i billedet fra iPhone 6s (øverst), mens billedet fra Sony Xperia M5 (nederst) er udtværet og utydeligt. Fotos: Peter Gotschalk

Man kan heller ikke beskylde skærmbilledet for at byde på det bedste sortniveau, vi har set.

Design og ydelse
Ved første øjekast ligner M5 de deciderede topmodeller, Xperia Z5 og Z5 Premium, men selv om rammen er af aluminium, så er bagsiden af plastic og ikke særlig resistent over for ridser.

Hvad ydelsen angår, er vi heller ikke helt fremme i bussen. Vores Geekbench 3-test giver et resultat på henholdsvis 833 point (single-core) og 3.338 point (multi-core), mens AnTuTu-testen ender på 53.952 point. Det er på niveau med førnævnte HTC One A9 og sidste års Huawei P8, og der er meget langt op til Sony Xperia Z5 Compact, der kun koster få hundrede kroner mere end M5.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Selvfølgelig betyder benchmark-tests ikke det store, hvis man oplever sin mobil som smidig og hurtig i daglig brug, men det er heller ikke tilfældet med Xperia M5. Jo, den kan godt afvikle store, tunge apps – såsom vores faste testspil Asphalt 8 – men sådanne apps er så længe om at åbne, at det ikke helt lever op til, hvad man med rimelighed burde kunne forvente til prisen.

Og så har vi slet ikke nævnt, at mobilen bliver urimeligt varm på bagsiden, hvis den bliver presset.

Konklusion
Det korte af det lange er, at Sony Xperia M5 ville have været en særdeles glimrende telefon til prisen, hvis den havde kostet det samme som sin forgænger. Selv et par hundrede kroner oven i hatten ville have været rimeligt, for selvfølgelig er der grundlæggende tale om en god, gedigen smartphone. Vi tror slet ikke, at Sony kan finde ud af at lave decideret dårlige telefoner.

Men til en pris, der snarere tangerer prisen for Sonys egen absolutte topmodel, er Xperia M5 simpelthen for dyr.

Home mener

Kameraet kan optage 4K-video. Med gode hovedtelefoner er lyden glimrende. Og så er den vand- og støvtæt, præcis som sin forgænger. Til gengæld er den indbyggede højttaler virkelig ringe, og skærmen er heller ikke den mest spændende, selv om den er i Full HD. Især ikke hvis man forsøger sig med såkaldt billedoptimerende software. Trods 21,5 megapixel tager kameraet lidt uskarpe billeder, som mangler dybde.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lang batterilevetid, lav pris og gode funktioner

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lyd & Billede
Scroll to Top