annonce
annonce
annonce
TEST:

Sony Xperia XZ

September 2016Sony Xperia XZ
annonce

XZ er Xperias flagskib

Opgraderet kamera og ingen kompromiser. Her er den topmodel, vi har savnet.
Plus lbadvantages
Kameraet er tilbage i topklassen. Vandtæt, som det sig hør og bør. Rigtig god ydelse. Skånsom mod batteriet.
Minus lbdisadvantages
Få forskelle i forhold til X Performance. Skærmen er ikke længere blandt de bedste.

Med deres nye X-serie og de ændrede modelnavne er det virkelig lykkedes Sony at skabe forvirring. Var Xperia X topmodellen? Nej, for der kom også en X Performance. Som viste sig heller ikke at være den bedste, for nu har vi fået XZ, som Sony selv siger er flagskibet. Og det er kameraet, der er den store forskel. Sony siger, at de ikke var helt tilfredse med billedkvaliteten, så nu har de forbedret fokus og detaljeskarphed, som tidligere er blevet kritiseret.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Udseende og konstruktion
Der er ingen markante forskelle i forhold til X Performance. Men formen er blevet lidt mere firkantet; top og bund er nu helt flade, mens siderne er lidt mere afrundede. Hvis man ved, hvad man skal kigge efter, kan man tydeligt se forskel. Især fordi den fås i farverne sort, platin og en flot blå.

At kanterne ikke længere er af metal, mærker man ikke så meget til; den føles stadig solid. Og selvfølgelig er den både støv- og vandtæt (IP68).

Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Den sorte Xperia XZ sammenlignet med Xperia X Performance. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Skærm
Skærmen er vokset til 5,2 tommer, hvilket også betyder, at de ydre mål er lidt større end på X Performance. Derimod er opløsningen stadig “kun” Full HD, altså mere moderat end på Z5 Premium, hvor de gik amok med vanvittig 4K-opløsning. Det er dog stadig nok til, at skærmen virker skarp.

Som sædvanlig bruger Sony billedforbedrende teknologi lånt fra deres tv-division, hvilket giver god billedkvalitet. Men den har ikke OLED-skærmenes kontrast eller Apples farveægthed.

Xperia XZ har flere sensorer end X Performance. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
Xperia XZ har flere sensorer end X Performance. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Kamera
Den store paradenummer er det forbedrede kamera. Sony anvender ganske vist stadig samme Exmor RS-sensor som i tidligere modeller, og optikken er også den samme. Men XZ har fået samme femaksers billedstabilisering som i deres videokameraer. Det betyder, at der ikke kun kompenseres for rotation i tre akser, men også for rystelser på X- og Y-akserne. Desuden har kameraet fået laser for hurtigere fokusering samt IR-sensor for bedre hvidbalance.

Foto: Sony Mobile
Foto: Sony Mobile

Og ganske rigtigt er Xperia XZ ekstremt hurtig til at tage billeder. Kameraet ikke alene starter med det samme, men kan også lynhurtigt finde fokus uden problemer, og billederne bliver skarpe, selv om man ryster lidt på hånden. Det bliver især tydeligt, hvis man beskærer billeder og kommer ned på detaljeniveau, hvor det er markant bedre end på tidligere modeller.

Derimod har hvidbalancen stadig behov for at blive justeret, da billederne ofte hælder mod det gule. Og i svagt lys bliver de ikke ordentlig skarpe.

sushi-light-iphone-7-plus-990x505 sushi-light-galaxy-s7-1-990x505 sushi-light-xperia-x-compact-990x505 sushi-light-xperia-xz-990x505
<
>
Lyst madfoto Xperia X-Performance. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
sushi-dark-iphone-7-plus-990x505 sushi-dark-galaxy-s7-1-990x505 sushi-dark-xperia-x-compact-990x505 sushi-dark-xperia-xz-990x505
<
>
Mørkt madfoto Samsung Galaxy S7. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
utsikt-iphone-7-plus-990x505 utsikt-galaxy-s7-990x505 utsikt-xperia-x-performance-990x505 utsikt-xperia-xz-990x505
<
>
Udsigt Xperia X-Performance. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede
utsikt-1200-iphone-7-plus-990x505 utsikt-1200-galaxy-s7-990x505 utsikt-1200-xperia-x-performance-990x505 utsikt-1200-xperia-xz-990x505
<
>
1:1 udsnit Xperia X-Performance. Foto: Jonas Ekelund, Lyd & Billede

Lyd
Lydmæssigt er Xperia X-modellerne ikke gået til samme ekstremer som LG med deres eksterne DAC eller HTC med deres dedikerede forstærker. Men Sony viser, at de går op i god lyd, med understøttelse af højopløste formater. Der er også digital støjreduktion samt teknologier, der skal give bedre lyd fra komprimeret musik.

I det hele taget lyder Xperia XZ bedre end det store flertal af standard-smartphones.

xperia-xz-battery

I brug
Brugerfladen er som sædvanlig ikke så rodet som på mange af konkurrenterne, men ser godt ud og er hurtig i brug.

Noget andet, der er nyt ved XZ, er opladningsteknologien. I løbet af natten lades batteriet kun op til 90 procent for ikke at slide på det, og så lades det op til fuld, lige før du skal op. Det skulle fordoble batteriets “livslængde”. Hvis du trods Stamina-tilstand er ved at løbe tør for strøm, har telefonen USB-C for mere effekt og understøtter Quick Charge 3.0.

xperia-xz-geekbench

Ydelse
Eftersom indmaden ligner X Performance ret meget, er ydelsen også på samme niveau. Med andre ord en af de allerhurtigste Android-mobiler, i samme klasse som LG G5 og HTC 10. Men grafikken er faktisk lidt hurtigere og slår til og med Samsung Galaxy S7. Og det er ikke kun i syntetiske tests, den brillerer, men også mere virkelighedstro benchmark-tests som Browsermark (web-browser) og PCMark (simuleret normal brug).

Konklusion
Skridt for skridt har Sony nærmet sig tidligere højder. Xperia X var for langsom, men det rettede X Performance op på. Derimod imponerede kameraet ikke, men det er fikset i Xperia XZ. Det nye kamera tager rystefrie billeder og har den detaljeskarphed, der tidligere manglede. Desuden er telefonen nu vandtæt og præsterer på niveau med de allerbedste.

Så nu har Sony igen en topmodel, der matcher konkurrenterne, og den er en oplagt opgradering, hvis man bliver træt af sin Xperia Z5.

Bliv abonnent for at læse videre.
Allerede abonnent Log ind

  • Operativsystem: Android 6.0.1
  • Skærm: 5,2" IPS, 1080 x 1920, 424 ppi
  • Processor: 2,15 GHz Snapdragon 820 quad-core
  • Hukommelse: 3 GB ram / 32 GB lager (+ microSD op til 256 GB)
  • Kamera: 23 MP 24 mm f/2.0 + 13 MP 22 mm f/2.0
  • Trådløs: Wi-Fi ac, Bluetooth 4.2, NFC
  • Mål & vægt: 146 x 72 x 8,1 mm / 161 g
  • Batteri: 2900 mAh – 18 timers tale, 590 timers standby

Pris: 5500 kr
Bedste pris på Sony Xperia XZ
Pricerunner.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Læs også

    Huaweis nye operativsystem hedder HarmonyOS

    Huaweis nye operativsystem hedder HarmonyOS

    Det nye OS bliver en open-source platform, der kan køre på alle slags enheder.Tilføj som favorit
    Ny AR-funktion gør det nemmere at finde vej med Google Maps

    Ny AR-funktion gør det nemmere at finde vej med Google Maps

    Med en ny Google Maps-funktion kaldet ‘Live View’ bliver det nu nemmere at finde rundt i en lang række byer i hele verden, når du bevæger dig til fods.Tilføj som favorit
    Ny Samsung Galaxy Note 10 kommer i to slanke versioner

    Ny Samsung Galaxy Note 10 kommer i to slanke versioner

    Samsung har netop lanceret Galaxy Note 10 og Galaxy Note 10+. Førstnævnte er mindre end en Samsung Galaxy S10, og begge modeller er slankere og hurtigere end nogensinde.Tilføj som favorit
    Samsung går i flæsket på iPad Pro

    Samsung går i flæsket på iPad Pro

    Samsung Galaxy Tab S6 med S Pen er klar til at udfordre Apples dominans på markedet for tablets.Tilføj som favorit
    Visse amerikanske firmaer må nu alligevel sælge teknologi til Huawei

    Visse amerikanske firmaer må nu alligevel sælge teknologi til Huawei

    Nu ved vi, hvad Trump mente, da han for et par uger siden lovede at lempe blokaden mod den kinesiske elektronikgigant.Tilføj som favorit
    Motorola One Vision

    Motorola One Vision

    Trods enkelte udfordringer leverer Motorola One Vision mere, end man rimeligvis kan forvente til prisen. Her er der virkelig tale om mellemklasse med superkræfter.

    Tilføj som favorit
    Vi har prøvet iPadOS

    Vi har prøvet iPadOS

    Apples nye variant af iOS 13 til iPad gør den mere lig en laptop.Tilføj som favorit
    Trump: Nu må amerikanske firmaer (måske) alligevel sælge teknologi til Huawei

    Trump: Nu må amerikanske firmaer (måske) alligevel sælge teknologi til Huawei

    Den amerikanske præsident, og dermed formentlig de amerikanske myndigheder, har ændret holdning til blokaden af Huawei. Det nye standpunkt gør livet lidt lettere for den kinesiske mobilgigant.Tilføj som favorit
    annonce
    Luk menu