Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: Apple iPad Pro + Apple Pencil vs. Microsoft Surface Pro 4 + Surface Pen

Power of the Pen

Den digitale pen er kommet for at blive, og de to mest populære professionelle tablets på markedet har hver sin makker. Vi kårer en vinder!

Skrevet af / 23/03/2016 - 06:00
Apple iPad Pro + Apple Pencil vs. Microsoft Surface Pro 4 + Surface Pen
Peter Gotschalk

Produkter i denne test

Steve Jobs må vende sig i sin grav! Sådan tænkte mange, da Apple lancerede den store iPad Pro sammen med Apple Pencil i september 2015. Og hvorfor så det?

For at forstå fortørnelsen må vi spole tiden tilbage til 2007, da Steve Jobs viste den allerførste iPhone frem for offentligheden. Den blev bl.a. præsenteret af Jobs med en slide, hvorpå der stod: “Who wants a stylus?” Og senere er han blevet citeret for at sige: “It’s like we said on the iPad, if you see a stylus, they blew it!”

Så selvfølgelig spørger man sig selv, om Apple-stifteren nu roterer dernede under jorden, når Apple få år efter hans død lancerer en forvokset iPad med en pen som vigtigste tilbehør. Men hvis man tænker sig lidt om, så vil man indse, at formålet med en pen i dag – uanset om vi taler Apple Pencil eller Surface Pen – er et helt andet end det, Steve Jobs formentlig havde i tankerne, da han udtalte sig så kategorisk om det uhyrlige ved en stylus.

I gamle dage – altså før kapacitive multitouch-skærme, som man kan betjene med fingrene – var pennen den eneste måde, man kunne anvende enheder med de såkaldt resistive touch-skærme på. Man var simpelthen nødt til at bruge en pen for overhovedet at kunne betjene tidligere tiders håndholdte dimser som Palm V, Compaq iPAQ eller såmænd Apples egen Newton-tablet fra starten af 90’erne.

 

Skabt til kreativitet

Og det er, skulle vi hilse og sige, ingenlunde hensigten med Apple Pencil. Eller Surface Pen, for den sags skyld. Både iPad Pro og Surface Pro 4 betjenes på normal vis via multitouch på den berøringsfølsomme skærm. Det er, når det handler om at arbejde kreativt, pennen kommer ind i billedet. Først og fremmest som tegneredskab, men også i forbindelse med billedredigering og andre former for grafisk arbejde. Og både Apple Pencil og Surface Pen gør et imponerende godt stykke arbejde som grafisk værktøj.

Det er næsten ikke til at fatte, når man som denne skribent har været med så længe, at man kan huske, hvor langsommeligt det var at skrive bogstaver ét for et med en stylus på skærmen af en Palm V eller Compaq iPAQ i gamle dage. For i dag er oplevelsen tæt på at føles som at tegne, skrive eller male direkte på papir, uanset om det er Apple Pencil eller Surface Pen, man har i hænderne.

Selv om det ikke lige er til at se med det blotte øje, så har det krævet et tigerspring af teknologisk udvikling at få til at fungere. Og det har krævet, at både skærm og pen blev intelligente og forsynet med fintfølende sensorer. I tilfældet Apple Pencil kommer pennen både med Bluetooth, der forbinder den med tablet-enheden, og med en række sensorer og en ARM-baseret Cortex-M3 microcontroller.

iPad Pro-skærmen aflæser pennens bevægelser 240 gange i sekundet, og hele systemet er skræddersyet til at give en så lav såkaldt latency – altså forsinkelse – som muligt, mellem at brugeren bevæger pennen, og der efterfølgende sker noget på skærmen.

Surface Pen og Surface Pro 4, der har en digitizer indbygget i skærmen præcis som langt dyrere grafiske tablets, fungerer på en tilsvarende måde, og både Surface Pen og Apple Pencil kan man bruge med sin hånd hvilende på skærmen i helt normal skrive- eller tegneposition, uden at det registreres som input. En funktion, der kaldes Palm Rejection.

 

Sådan testede vi

Fokus for testen har været Apple Pencil og Surface Pen, og hvordan de to penne fungerer på henholdsvis iPad Pro og Surface Pro 4, som de er “født” til at danne par med.

De mange ligheder til trods er der væsentlige forskelle på funktioner og specifikationer, og dem er vi gået i dybden med ved at kigge på bl.a. præcision, følsomhed og betjening i forbindelse med forskellige typer opgaver og apps. Ikke mindst har vi også vurderet produkternes fysiske egenskaber, f.eks. i forhold til ergonomi, brugervenlighed og lignende.

 

Det sagde vi om …

Vi har allerede anmeldt både iPad Pro og Surface Pro 4 i Lyd & Billede #1 2016. Da var vores fokus i begge tilfælde dog på selve produktet og ikke så meget på Apple Pencil og Surface Pen.

Men for at disse enheder ikke helt skal blive glemt i al denne artikels snak om penne, kommer her en opsummering af vores vurderinger.

Apple iPad Pro
Med en skærm, der er næsten dobbelt så stor som på en almindelig iPad, kunne man tro, at alting ville se forstørret og grovkornet ud. Men takket være en opløsning på vanvittige 5,6 millioner pixel er detaljerigdommen mere end god nok.

Takket være skærmstørrelsen kan man også have to iPad-apps i fuld størrelse åbne samtidig med split-screen. Ikke helt ligesom en bærbar, men godt nok til mere simple opgaver.

iPad Pro er desuden et stort skridt fremad med hensyn til billedredigering, da man nu har tilstrækkelig skærmplads og opløsning. Man kan straks se, om de billeder, man har taget, er skarpe, uden at skulle zoome ind, og skærmen er god nok til at bedømme farvegengivelse og billedkvalitet.

For at drive den ekstremt højopløste skærm har Apple pakket så mange hestekræfter ind i Pro som muligt. Den nye A9X-processor har højere clock-frekvens, der er et stærkere grafikkort, og maskinen har fået mere intern hukommelse. Det betyder, at den slår de tidligere iPad-modeller – der ikke ligefrem var langsomme – med flere hestelængder. Dermed klarer den elegant både high-end gaming og 4K-video. JE

Microsoft Surface Pro 4
For det første er det nok mere præcist at kalde Surface Pro 4 en hybridcomputer end en tablet. Den har tablet’ens form og er med sine 12 tommer og pen den nærmeste konkurrent til Apples iPad Pro. I sit hjerte er den dog en pc. I det slanke kabinet banker en kraftig Intel-processor (i5 eller i7), og specifikationerne er i øvrigt som en ultrabook i den pæne ende. Skal man udnytte de mange kræfter, er et tastatur uundværligt, og Microsoft har selv leveret det definitive tilbehørstastatur til Surface Pro kaldet Type Cover.

Med Surface Pro følger en trykfølsom pen, der gør tablet’en egnet til grafisk arbejde. Pennen understøtter intet mindre end 1.024 grader af tryk, ja, faktisk opfanger skærmen pennen på flere millimeters afstand. Som alt andet på tablet’en er også pennen magnetisk og parkeres langs venstre side af skærmen.

At bruge Surface Pro 4 er som udgangspunkt ligesom at arbejde ved en normal pc. Med tastaturet klikket på er den en normal bærbar pc! JAH

Produkter i denne test

Microsoft Surface Pro 4 + Surface Pen

Lidt for overfladisk

Microsoft Surface Pro 4 er sammen med Surface Pen en stærk kombination med mange funktioner, men pennen føles lidt for “digital”.

Følger med gratis sammen med Surface Pro 4, holder strøm i et år og har også flere funktioner end Apple Pencil.
Til gengæld er skrive- og tegneoplevelsen knap så naturlig. Ikke mindst på grund af latency.
Læs hele testen

iPad Pro + Apple Pencil

Blyant 2.0

iPad Pro og Apple Pencil er det perfekte makkerpar.

Den mest naturtro skrive- og tegneoplevelse nogensinde, bl.a. på grund af ikke-eksisterende latency og meget præcise sensorer i både pen og skærm.
Følger ikke automatisk med iPad Pro og er ikke helt billig. Skal også oplades jævnligt.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Lyd & Billede
Scroll to Top