annonse
annonse

EC Living Tana SL-1 og L-1

Multirum med hi-fi-kvalitet

EC Living Tana har den nødvendige varme og fyldige lyd, man forventer af ægte hi-fi.

Lyd & Billede mener

Lyden er fyldig, opløst og organisk, og kommer virkelig til sin ret med to højttalere, der giver et glimrende stereoperspektiv.
App’en har sine mangler, bl.a. vil vi gerne have adgang til lydindstillinger direkte fra afspilningsprogrammet.

Når man tænker stereoanlæg, tænker man automatisk på to højttalere med en forstærker imellem. Men hvorfor ikke sløjfe forstærkeren til fordel for to fuldt aktive højttalere? Det er, hvad Electrocompaniet har tænkt med deres Tana-serie.

Tana SL-1 er hovedhøjttaleren, og hvis du kun skal have én højttaler, der spiller alene, er det den, der gælder. Den kobles til hjemmenetværket – helst med Ethernet-kabel for så stabil drift som muligt. Det er i den, streaming-tjenesterne er indbygget, og skal du koble digitale lydkilder såsom tv’et og måske en cd-afspiller til, er det her, det gøres.

Så er der slavehøjttaleren L-1. Den har identisk lydkvalitet, men er afhængig af SL-1 for at fungere. Den modtager både digital lyd og synkroniseringssignaler trådløst fra hovedhøjttaleren. Hvilken af højttalerne der er venstre og højre, bestemmer du selv i mobil-app’en EC Remote.

EC Living er Electrocompaniets varemærke for multirumssystemer og den mest oplagte Sonos-konkurrent i denne test. Hvis du har flere styk SL-1 i flere rum, kan de grupperes og styres fra samme app. I skrivende stund har de endnu ikke Party Mode, hvor alle højttalere spiller samme musik samtidig, men det skulle være på vej i en kommende software-opdatering.

  • Trådløst: AirPlay, DLNA, multirum
  • Streaming: Spotify Connect, Tidal, Qobuz, internetradio
  • Tilslutning: Ethernet, USB, optisk og koaksial digital
  • Effekt: 2 x 150 W klasse AB
  • Andet: App-styring, sort, sort/sølv eller sort/guld
  • Web: ecliving.electrocompaniet.com
Pris: 10980,-