Få af de mange forstærkere, vi har testet, er udstyret med en god hovedtelefonforstærker. Den er som regel begrænset til at levere moderat effekt til lavimpedante (lav ohm modstand) hovedtelefoner. Når man tilslutter dyre hovedtelefoner, vil de være så afslørende, at de let klæder en dårlig hovedtelefonforstærker af, og så er meningen med dyre high-end hovedtelefoner borte.
Fleksibel
Musical Fidelity er først og fremmest kendt for glimrende forstærkere. De arbejder hverken med højttalere eller Blu-ray afspillere, og denne specialisering har givet dem meget velfortjent ros gennem årene. Derfor er det ikke det mindste mærkeligt, at deres dyreste hovedtelefonforstærker langt fra er en billig genvej til at tjene nogle ekstra kroner, men en gennemført forstærker, som langt hen ad vejen kan erstatte en almindelig forforstærker.
M1 HPA har nemlig en sædvanlige lineindgang til analog lyd som må til, men også en USB-indgang, således at man kan koble pc´en direkte i forstærkeren og en variabel udgang som styres af volumenkontrollen. Dermed kan den kobles direkte til en effektforstærker eller et par aktive højttalere. På fronten sidder to 6,3 mm hovedtelefonudgange, som kan levere op til 1,1 W effekt med komfortabel lav udgangsimpedans på mindre end én ohm. Det gør den meget godt egnet til et bredt udvalg af hovedtelefoner, selv de mest tungt drevne.
Silkelyd
Udgangstrinnet i M1 HPA er bygget rundt om en klasse A forstærkerkreds, hvor forvrængningen er meget lav, selvsagt for at lydkvaliteten skal være så høj som mulig. Glem ikke, at hovedtelefoner i topklassen let afslører manglende kvalitet i forstærkerleddet, så det er derfor let at tjekke Musical Fidelity´s påstand om forvrængningsfrie lytte oplevelser. HPA-forstærkeren drev, ikke uventet, alle hovedtelefoner vi koblede til den med lethed. Den har nok effekt til at sparke liv i meget tungt drevne hovedtelefoner og virker ikke til at have problemer med høj (ohm) modstand og lav driftseffekt. Sammenlignet med en sædvanlig hovedtelefonudgang på en forstærker, får man ikke bare meget mere kraft til at drive hovedtelefonerne, man får mere af alt.
Selv de finere nuancer i indspilningerne, måske specielt på klassisk musik og liveindspilninger af akustisk jazz, men også på anden musik. Lydbilledet vokser, stereoperspektivet er ikke længere så trættende med pingpongeffekten betydelig reduceret, og bassen løftes bedre frem i lydbilledet. Samtidig er klangkarakteren varm, uden at detaljerne pakkes ind i klange, men snarere fremstår med større kontrast i lydbilledet. Gennem hele frekvensområdet, måske særlig mellemtone og diskant, oplever jeg silkeblød klangtekstur – næsten legato – hele vejen til øverste diskant. Denne forstærker kan virkelig åbne et par hovedtelefoner op.
Konklusion
Med Musical Fidelity M1 HPA får man endelig udnyttet potentialet i high-end hovedtelefoner. Den spiller klokkerent og er så neutral og ufarvet i klangen, som man kan forlange. Effekten er høj nok til at drive det meste og med variabel lydudgang kan man bruge den som forforstærker også. USB-indgangen er en god bonus, som løfter lydkvaliteten fra pc´en mange trin, men allerbedst er den, når den er koblet til line-indgangene. Da er den definitivt i topklasse på alle måder.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer