: NAD D 7050

Glem analoge forstærkere; nu er det de digitale, det drejer sig om. Af alle de forskellige måder, vi hører musik på i dag – fra mobiltelefon til pc – er der ét format, vi har droppet: Cd’erne. Og de få, der stadig ikke har skrottet cd-afspilleren, tager ikke skade af en digitalindgang eller to.

Kobles til netværket
Det, der gør den integrerede NAD D 7050 specielt nyttig, er at den kan kobles til det trådløse netværk og dermed styres fra mobilen via en app (Android og iOS). Og det er godt, for den medfølgende fjernbetjening er håbløs. Nogen har ment, at en sort fjernbetjening med sorte knapper og sort skrift var en god idé, så jeg håber ikke, de får job på en skiltefabrik. Men mobil-app’en er supernem at bruge, og alt er derfor tilgivet.

At slutte forstærkeren til netværket kunne næppe have været lettere: Sæt enten et Ethernet-kabel i for maksimal stabilitet og båndbredde, eller slut en iPhone til USB-stikket på bagsiden, tryk på WPS-knappen og bekræft på telefonen, at du tillader deling af internetindstillingerne. Forstærkeren kobler sig automatisk til det samme trådløse netværk som telefonen.

Har du ikke en iPhone, så tryk på WPS-knappen og den tilsvarende knap på routeren, som i så fald skal være WPS-kompatibel. Hvis du også mangler WPS-router, må det gøres på telefonen via internettet, hvilket er lidt sværere. Så læs brugsanvisningen.

Kvalitetsindtryk
Opfattelsen af et produkt, fra man læser om det og ser billeder af det, til man kan røre ved det fysisk, ændrer sig gerne – temmelig meget i tilfældet NAD D 7050. Her er der nemlig rigtig meget plastic. De ledsagende fødder, der kan påsættes til enten stående eller liggende position, er små gummiknopper, som klistres på, og drejeknapperne til kildevalg og volumen føles billige.

En berøringsfølsom tænd/sluk-knap på højre sidepanel er en sød detalje, men også her er overfladen af plast, og knappen reagerer ikke altid ordentligt. Læg hertil, at højttalerterminalerne i bund og grund er lavet til bananstik, da tunge kabler (f.eks. Monster M Series) vil hive sig selv ud, og den generelle kvalitetsfølelse bliver ikke meget bedre end på f.eks. Philips Fidelio AW2000, en mere simpel digitalforstærker til kun 2.700 kroner.

Til sammenligning har Sonys version af en digital skrivebordsforstærker, UDA-1, et kabinet af aluminium med volumenknap helt uden ratslør og med forsænkede knapper af aluminium, der flugter med kabinettet. Sony-forstærkeren koster knap 5.000 kroner og er også i langt højere grad en fryd for øjet.

Forstærkeren i brug
Alt ændrer sig, når NAD-forstærkeren sluttes til. Med Audirvana Plus på min Mac som lydkilde, der sender hver eneste sang ud i sin sande opløsning, er det først og fremmest fundamentet i bassen, der imponerer. De gulvstående Bowers & Wilkins 684 S2, som vi i øjeblikket har inde til test, er ikke de letteste at vække til live i basregisteret, men NAD har god vægt i dybden, så elbasser får den fylde, de skal have, og stortrommer gengives med punch og god størrelse. Lysere kvindestemmer får også den ekstra rundhed, der gør, at de aldrig lyder tyndt. Den nævnte Sony UDA-1 har betydelig tyndere lyd til sammenligning.

Forstærkeren lyder fint ved trådløs streaming via AirPlay samt Spotify Connect. AirPlay-funktionen var til tider lidt umedgørlig – enten ville den ikke på, eller også ville den ikke af, når den først var på. Det blev dog løst med en software-opdatering, som der ikke står noget om i manualen, men som man kan finde på NAD’s hjemmeside.

Mangler lidt opløsning
Stereoperspektivet er åbent nok, men det er ikke opløsning og gennemsigtighed, der er NAD-forstærkerens styrke. Her er f.eks. NuForce DDA-100 – en anden kompakt digitalforstærker til 4.000 kroner – bedre. Bowers & Wilkins-højttalerne åbner sig også mere, når vi slutter den dyre effektforstærker Naim NAP 100 til forforstærker-udgangen på NAD D 7050. Lydbilledet bliver større og dybere, samtidig med at højttalerne får lidt mere af den vigtige baskontrol. Og det til trods for at Naim-forstærkeren har samme opgivne effekt som NAD.

Et es i ærmet
Men NAD D 7050 har et lille es i ærmet, hvad kræfter angår. Hvis forforstærker-udgangen i stedet bruges til at tilslutte en subwoofer – eller to! – kan man gå ind i app’en og sætte den nedre delefrekvens et selvvalgt sted mellem 40 og 200 Hz. Det vil også afskære dette frekvensområde fra højttalerne, så NAD-forstærkeren i stedet kan bruge alle sine kræfter på de højere, mindre strømkrævende frekvenser, mens den dedikerede subwoofer tager sig af alt, hvad der hedder dybbas.

Ikke alene gør det, at man kan spille lidt højere, det giver også bedre kontrol og dynamik ved lavere lydniveauer. Jeg prøvede med en Dali SUB E-12 F, hvilket fungerede ganske godt.

Mindre højttalere
Alligevel er forstærkeren nok et bedre valg til mindre højttalere, f.eks. på skrivebordet. Da sidder man tættere på højttalerne og har ikke behov for at belaste forstærkeren så meget for at opleve tilsvarende lydniveau. Sammen med kompakthøjttalerne Elac BS 312 og tabsfri streaming fra abonnementstjenesten WiMP HiFi har jeg siddet og nydt musik i længere tid ad gangen. Elac-højttalerne har super opløsning i toppen og får mest muligt ud af forstærkeren i overtoneområdet. Så får det være, at vi har hørt disse højttalere endnu bedre med dyrere forstærkere.

En cool funktion for PSB-ejere er, at D 7050 har indbygget digital equalizer for modellerne Imagine T og Imagine Mini. PSB og NAD er nemlig søsterselskaber, og man kan vælge højttalermodel i app’en for at få optimeret lyden til netop den. Hvem ved, måske kommer der optimering til flere højttalere i fremtiden?

Konklusion
Den fuldt digitale forstærker NAD D 7050 har mange spændende muligheder. Ved at koble den trådløst til netværket kan musik streames via AirPlay, Spotify Connect eller Bluetooth. Eller den kan sluttes til computeren med USB-kabel.

Lydkvaliteten er god, og D 7050 runder kanterne af på mere krasse musikudgivelser. Det er ikke den mest opløste og gennemsigtige forstærker i klassen, men en fornøjelig musikforstærker, og det er hele ideen. Mere effekt og baskontrol opnås ved at tilslutte en subwoofer (eller to) eller alternativt en effektforstærker.

Brugervenligheden er god, men vi var nødt til at opdatere til den nyeste software, før AirPlay blev helt stabilt. Den medfølgende fjernbetjening faldt ikke i vores smag, men det gjorde til gengæld mobil-app’en, der gør remoten overflødig.

Indtrykket af byggekvalitet er middelmådigt med meget plastic. Så alt i alt bliver det en anbefaling med forbehold.