: NAD Viso HP50

Lige siden norske Bjørn Erik Edvardsen konstruerede den første NAD 3020 – måske verdens mest berømte budgetforstærker – har NAD stået for god lydkvalitet til rimelige priser. Men de har ikke lavet hovedtelefoner i lang tid, hvilket er lidt underligt, da hovedtelefoner er et stort vækstområde i noget, der ellers er nedgangstider i branchen.

Jeg havde selv et par billige letvægts-hovedtelefoner fra NAD, dengang Walkman var den foretrukne musikafspiller på farten. De var meget bedre end Sonys egne, men faldt fra hinanden efter noget tid.

Der er næppe nogen fare for, at NAD Viso HP50 falder fra hinanden. De er måske ikke så raffinerede i designet som Sennheiser Momentum, og de giver ikke den samme luksusfølelse som Bowers & Wilkins P7, men de virker solidt bygget. Med kvalitetsplast, letmetal og en stålbøjle.

Prismæssigt koster de det samme som Momentum og er 600 kroner billigere end P7. Lydmæssigt stiller de i samme klasse, men lyder slet ikke ligesådan. Det er der en særlig grund til.

NAD er ejet af canadiske Lenbrook Group, der også ejer højttalerproducenten PSB. Manden bag PSB er Paul Barton, som ud over at lave nogle af de bedste højttalere pr. krone også har konstrueret hovedtelefoner. De passive M4U1 og de aktive M4U2 med støjreduktion er blandt de bedste hovedtelefoner i deres klasse, så der er al mulig grund til at have visse forventninger til NAD Viso HP50.

Rumfornemmelse
Målet med NAD-hovedtelefonerne har været at skabe den samme oplevelse, som når man lytter til højttalere. Hvis man sidder med ansigtet vendt mod højttalerne, er lyden optimal med den fladest mulige frekvenskurve. I det øjeblik man drejer hovedet, ændrer frekvensbalancen sig. Det samme sker, når man er til koncert, men ikke så udtalt.

Denne observation har dannet grundlag for et projekt, der blev startet i 1980’erne af Sean Olive, chef for den akustiske forskning hos Harman, og senere involverede Floyd Toole, også fra Harman, samt Paul Barton. Et projekt, der blev lavet hos Canadas National Research Council.

Man ville prøve at genskabe den samme oplevelse i et par hovedtelefoner, hvor både det subjektive og det objektive element skulle spille en rolle. Paul Barton fortalte os på IFA-messen i september 2013, at de kaldte det Room Feel.

Viso HP50 er konstrueret på grundlag af netop Room Feel-princippet, men de ændrer ikke karakter, når man drejer hovedet. I stedet prøver de at skabe fornemmelsen af rum ved hjælp af en nøje udregnet responskurve, som er tilpasset vores subjektive opfattelse af, hvad der er balanceret lyd.

Det interessante er, at andre har prøvet det samme, altså at genskabe følelsen af, at man lytter til højttalere, ikke hovedtelefoner. Men i HP50 fungerer det rent faktisk. Så noget må de have gjort rigtigt.

Konklusion
Viso HP50 sidder godt på hovedet uden at klemme. Isoleringen er god, men der bliver ikke så stille som i et par Focal-hovedtelefoner. HP50 kan heller ikke klappes sammen, men de optager ikke alverdens plads. Der medfølger to fladkabler, det ene med kontrol/mikrofon til iPhone, det andet uden.

Hovedtelefonerne er også følsomme nok til, at de kan spille højt med kun en iPhone som lydkilde, men lydkvaliteten kan løftes yderligere med f.eks. en FiiO hovedtelefon-forstærker.

Nogle vil måske umiddelbart opfatte dem som lidt kedelige, men sandheden er, at de er bedre balanceret med meget bedre sammenhæng i frekvensgangen, fra bas til diskant. Der er et lille, men klædeligt og slet ikke påtrængende løft i det øvre basområde. Fordelene ved det er større end ulemperne. For det giver bassen varme, men uden at den bliver ulden. Og påvirker også vokaler, som lyder mere naturtro end i mange andre hovedtelefoner.

Der er også et lille løft i diskanten, men så godt kontrolleret, at det slet ikke er skæmmende. Fuldstændig neutrale er de altså ikke, og godt for det. For HP50 er meget underholdende at lytte til.

Klangbalancen er varm og lækker, og lydbilledet er åbent, selv om det ikke er helt så gennemsigtigt og raffineret som B&W P7. Bassen kan virkelig mærkes i kraniet, men uden at dominere i lydbilledet. Bækkener, messingblæsere og vokaler kan lyde påtrængende i mange hovedtelefoner, når man spiller højt, men ikke her. Lyden er lidt mere distanceret; det føles virkelig, som om man lytter til en mellemting mellem hovedtelefoner og højttalere, og minder mig lidt om AKG’s fremragende K1000. Hvilket er et stort kompliment.

Den udpræget fyldige klang og det balancerede, dynamiske lydbillede placerer HP50 blandt vores favoritter i prisklassen. Endelig en værdig rival til Sennheiser Momentum (der blev årets hovedtelefoner 2013). Og det siger ikke så lidt.