annonse
annonse

Nokia N8

Nokia N8

Selv om Nokia N8 er en smartphone, så har den også nogle egenskaber, der gør den egnet som lommekamera.

Lyd & Billede mener

Super fotos Flot video Fotoblitz
Kræver meget lys Prisen

Dels størrelsen og dels kameraet, som blev kåret til årets bedste 2010 i magasinet Mobil.

I modsætning til de andre kameraer i testen, så er man nødt til at holde Nokia-mobilen vandret, når man filmer. Det fungerer, men kameraet har en meget glat overflade, hvilket gør det svært at holde og endnu sværere at betjene med en hånd. Jeg oplevede, at mine optagelser let blev rystede, medmindre jeg brugte begge hænder. Det trækker ned, og efter min mening burde Nokia have sørget for, at man kunne holde mobilen lodret.
Håndtering af billeder og film kan ske via Windows, eller man kan benytte Nokia Ovi Suite til at overføre, redigere og dele sine klip. Det fungerer fint.

Ydelse 
Bortset fra rystelser er kvaliteten af optagelserne god. Billederne bliver skarpe, og kontrasten er fremragende. Selv om opløsningen er 720p (de fleste i testen er 1080p), så er klippene rigtig gode, og det er helt klar kameraet med den bedste kontrast og mindst digital støj.

  • Billedstabilisering: Ja, elektronisk
  • Max. opløsning: 720p
  • Stillbilleder: 12 megapixel
  • Zoom: 2x ved foto, 3x ved video
  • Blænde: f/2.8
  • Skærm: 3,5” touch
  • Hukommelse: 16 GB, kan udvides med microSD-kort på op til 32 GB
  • Fokusafstand: Ikke oplyst
  • Forbindelser: Mini HDMI, AV, micro USB og Bluetooth
  • Ekstra features: Ansigtsgenkendelse, Wi-Fi, FM-radio, mobil, 3G, og alt hvad en smartphone ellers byder på
  • Mål: 113,5 x 59 x 12,9 mm
  • Vægt: 135 g
Pris: 3640,-