annonce
annonce

Test: 6 Over-ear hi-fi hovedtelefoner

Nyd musikken i fred

Hovedtelefoner er ikke bare bærbar musik. Det er også hi-fi til uforstyrrede hyggestunder i stuens bedste krog

Hovedtelefoner har gjort det muligt at tage den gode musik med sig overalt. Med trådløse hørebøffer på hovedet og Spotify på mobilen kan man nyde musikken, hvor man går og står. Og med et stigende udvalg af specialmodeller kan det endda også ske under den svedigste træning eller i støjende omgivelser, såsom på flyveturen.

Men man kan heldigvis stadig vælge at blive hjemme og lytte dér. Ligesom det den dag i dag fortsat er muligt at nyde sin kaffe i en porcelænskop – frem for at sjaske rundt med den i et papkrus, mens man løber efter bussen.

I denne test har vi valgt at se på “gammeldags” hovedtelefoner beregnet til musiklytning hjemme i stuen. Hovedtelefoner uden særlige features som trådløs forbindelse og aktiv støjreduktion, men med kabel – ligesom i de gode, gamle dage. For at få lyd skal du således have en forstærker – og gerne en god en af slagsen. Prismæssigt har vi nemlig bevæget os et stykke op ad kvalitetsstigen. Ikke helt op i elfenbenstårnet til det hysteriske high-end, men højt nok til, at man kan stille høje krav.

Med andre ord handler det om at finde husets bedste lænestol, smække benene op på fodskamlen og lytte til sin yndlingsmusik. Ren nydelse. Uden at forstyrre resten af husstanden eller irritere naboerne.

Sådan får du det bedste ud af hovedtelefonerne

De fleste hovedtelefoner lader sig drive direkte af din smartphone (medmindre du har en, der er så smart og moderne, at den analoge hovedtelefonudgang er blevet fjernet som en ekstra service). Mobilens forstærkerkredsløb er dog sjældent godt nok til at yde hverken musikken eller hovedtelefonerne retfærdighed. Og det kan også knibe med råstyrken.

Overraskende præciseLæs hele testen
TEST AF: AKG K550 MKIII

AKG har lavet et par store, lækre hovedtelefoner, der viser dig nye detaljer uden at tømme tegnebogen.

AKG har lavet hovedtelefoner i mange år og har en lang tradition i den professionelle verden, hvor de også er kendt for deres mikrofoner. AKG er oprindelig et østrigsk selskab med hovedsæde i Wien, men er i dag en afdeling af Harman-koncernen, der igen er ejet af Samsung. AKG K550 MKIII er store – meget store – lukkede over-ear hovedtelefoner.…...


To store skiver luftLæs hele testen
TEST AF: Audio Technica ATH-AD900X

Audio Technica imponerer med fysisk og lydmæssig luftighed.

Audio Technica ATH-AD900X har tilnavnet “Air”, og det virker velvalgt. For det første består de åbne hovedtelefoner for en stor part af det rene ingenting. Man kan gennem det stormaskede gitter se dybt ind i konstruktionen. Hovedbøjlen er også luftig: I stedet for en rem eller bøjle, der hviler på hovedet, støtter kun et par “fødder” på issen. Det sparer…...


Redskab til studietLæs hele testen
TEST AF: Shure SRH940

Shures reference-hovedtelefoner bærer ingen musikernavne. Til gengæld kan de bruges i professionelle lydstudier.

Amerikanske Shure er et af de helt gamle navne i hi-fi. Men selv om firmaet har mere end 90 år på bagen, er hovedtelefondivisionen kun ni år gammel. Shure SRH940 er hentet fra den professionelle del af Shures katalog, hvor de betegnes som en referencemodel til studiebrug. Faktisk fremhæver Shure dem som værende mere nøjagtige end de dyrere SRH1540, der…...


Nostalgitrip på første klasseLæs hele testen
TEST AF: Grado Prestige SR325e

Grados Prestige-hovedtelefoner leverer høj lydkvalitet på turen til barndommens gade.

Grado SR325e ligner noget fra en svunden tid. Med den flade, læderbetrukne hovedbøjle og ørekopperne på stålholdere kunne de være fremstillet i 1960’erne. Hovedtelefonproducenterne gør sig store anstrengelser for at forebygge filtrede kabler. Grado 325 har løst problemet ved at have det tykkeste kabel, jeg til dato har set på et par hovedtelefoner: 6 mm og gummibelagt! Til gengæld er…...


Bamset charmetroldLæs hele testen
TEST AF: Meze Audio 99 Classics

Der er kaminhygge og varme for alle pengene på træhovedtelefonerne fra Meze.

Fra Rumænien kommer Meze Audio 99 Classics. Og klassiske er de at se til. Ørekopperne er store og lavet i valnøddetræ. Ørepuderne er af memory-skum betrukket med kunstlæder. Hovedbøjlen er i stål med kunstlæder. Der medfølger to kabler: Et kort med fjernstyringsknapper til smartphone og et længere til hjemmebrug. Begge er betrukket med en stofstrømpe for at undgå kabelspaghetti. De…...


Komfort og store linjerLæs hele testen
TEST AF: Sony MDR-1AM2

Rund og behagelig lyd til afslappet lytning, især fra smartphone.

Med et kabel på lige over en meter og kun minijack-stik er det tydeligt, at Sony har tænkt mere på mobilbrug end på lænestolslytning. Til gengæld følger der hele tre kabler med. Sony MDR-1AM2 er lukkede over-ear hovedtelefoner i Sonys velkendte design med ovale ørekopper. Hovedbøjlen er foret med blødt kunstlæder. Det samme er ørepuderne, som giver en behagelig bærekomfort.…...


Flere tests:

Bose SoundSport Free

Fremragende lyd, elendig eksekvering

Bose kommer sent til festen og skuffer med tekniske vanskeligheder.

Beats Pro

Solidt bygget med dynamisk lyd

AKG N5005

Espresso til øregangene

nura nuraphone

Hovedtelefoner tilpasses hørelsen

Jays a-Six Wireless

Stor bas i lille indpakning

Audio-Technica ATH-ADX5000

Fjerlet superlyd

Audio-Technicas topmodel er blandt verdens bedste hovedtelefoner – og meget lettere end konkurrenterne.

Kygo A6/500

Kygo A6/500

Jabra Elite 65T

Fremragende alternativ til AirPods