Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Audio Pro Addon T10

Nydelig at se på - dejlig at lytte til

Trådløse højttalere er in, og få lyder så godt som denne. Men vil du have en orange Addon T10?

Skrevet af / 04/10/2013 - 11:32
Audio Pro Addon T10
Lasse Svendsen

De kan noget med højttalere hos Audio Pro. Utallige er de høje karakterer, de har høstet for deres vellydende og prismæssigt overkommelige højttalere. Meget for pengene, ingen tvivl om det. Men efterhånden er konkurrencen spidset til, og man er nødt til at se sig om efter nye markeder. Såsom trådløse højttalere. Af mange spået til at blive den næste store ting i branchen, og meget tyder på, at flere har forstået det. Men ikke alle lykkes. I hvert fald ikke så godt som Audio Pro.

Addon T10 er en 32 cm bred og kompakt højttaler. Og kun det. Ingen radio. Ingen cd-afspiller. Ingen docking. Kun trådløs. Via Bluetooth, så man kan streame musik fra enhver enhed. Uanset om det er smartphone, tablet eller bærbar.

Højttaleren, som også fås i sort og hvid, kan leveres i en fræk orange matlak med skindbetrukne bærehåndtag, hvilket måske er lige i overkanten for et så gennemført diskret design. Udførelsen er upåklagelig med to analoge indgange på bagsiden, en subwoofer-udgang og et USB-ladestik. Fjernbetjeningen i solid aluminium kan bruges til at styre volumen og slukke for lyden eller strømmen. Nogen form for tonekontrol findes ikke, og den understøtter heller ikke AirPlay. Kun Bluetooth 4.0 med aptX lydoverførsel. Som sikrer den bedst mulige lydkvalitet.

To diskantelementer flankerer en 13 cm mellemtonebas, der sidder i et basreflekskabinet. Som er vinklet bagud for at sprede lyden bedre, som det så fint hedder.

Når du har parret højttaleren med mobilen, er det bare at spænde sig fast. For Addon T10 kan spille højt og gør det med en selvsikkerhed, der får andre trådløse højttalere til at fremstå som udtørrede blomsterbed.

Bassen er kraftfuld og potent, og selv hvis du kører volumenkontrollen helt op, holder den digitale forstærker – 2 x 20 og 1 x 40 watt – styr på bassen. Det lyder aldrig hårdt eller skingert fra T10. Men hvor kan den dog spille højt! Med Nick Caves “Stagger Lee” for fuld drøn blev den dystre musik hamret ind i væggene. Alligevel var lydbilledet klart som dagen, og det var ikke noget problem at følge med vokalen.

Mere sart musik som strygerkoncerter af Mendelssohn og klaverkoncerter af Beethoven fungerede over al forventning. Her kunne jeg dog godt have ønsket mig en tonekontrol til at justere klangbalancen en smule, men kun lidt. For højttalerne spiller alle slags musik fænomenalt godt, og er uden tvivl et rimeligt og rigtig godt alternativ til Genevas højttalere.

Addon T10 giver utrolig meget lydkvalitet for pengene. Og er måske den bedste af de mellemstore trådløse højttalere, vi har testet. En version med batteridrift kan blive den ultimative bærbare højttaler, og for dem, der hellere vil have AirPlay, findes der en version kaldet Allroom Air One. Men den fås ikke i orange …

Lyd & Billede mener

Kraftfuld lyd Stilfuldt design Fås i flere farver Ingen AirPlay Ingen tonekontrol

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top