: Oppo BDP-105D

Oppo er en producent, der på relativt kort tid er blevet referencen inden for Blu-ray-afspillere. Det er kommet så vidt, at der inde i mange af de Blu-ray-afspillere, som findes på markedet, faktisk sidder en Oppo, som andre virksomheder har modificeret i en eller anden grad for at sætte deres eget præg på den.

Og Oppo har aldrig gjort andet end bare at lave de bedste apparater. Der er ikke nogen smart markedsføring, og enhederne er ikke gjort ekstra sexede – snarere tværtimod. Man har skabt sig et navn ved, at der er spredt et rygte om, at der findes en “hemmelig” producent, som laver noget, der bare er bedre.

Engang satte et meget anset firma simpelthen en Oppo ind i deres eget kabinet og tog en masse penge for den. De troede i deres naivitet, at ingen ville opdage det, men der gik ikke mange sekunder, før det var spredt over hele kloden. I sidste ende blev det så stort et prestigetab for denne producent, at de stadig kæmper med at genopbygge deres brand.

Oppo er altså blevet standard, og nu går de fleste ikke stille med, at de bruger en modificeret Oppo i deres maskiner – hvorfor gå over floden efter vand, når Oppo laver noget, som man ikke selv kan gøre meget bedre? I stedet har konkurrenterne fokuseret på at gøre lyden bedre, men med model 105 er Oppo selv kommet efter det på lydsiden. I den seneste D-version er der også kommet en billedforbedrende feature til, den såkaldte Darbee Visual Presence.

Hvis man dertil lægger, at den kan afspille næsten alle medier og formater, man kan tænke sig (og lidt til), kan fungere som surround-processor og derudover kan håndtere tokanals lyd ordentligt, så ser det ud til, at den nye Oppo 105D kunne være den ultimative løsning til både hjemmebiograf og hi-fi. Det ser vi nærmere på.

Mere end gennemtænkt
Allerede under udpakningen føles det godt. Et ret tiltalende og, lader det til, velbygget apparat, godt præsenteret og med en god brugsanvisning. Men den ser standardagtig ud – det er lidt ligesom min gamle Nakamichi kassettebåndoptager: Helt usexet og uden nogen ydre glans i et almindeligt kabinet, der ligner de fleste andre, men indeni er den bare det bedste, man kan få.

Jeg valgte at følge min intuition og se, hvad jeg kunne få ud af det uden at læse manualen. Det er ikke noget problem at se, hvad der skal gøres, når man går igennem de forskellige menuer. Og når jeg sidder og laver setup-rutinerne og indstiller det hele – for der er meget, der kan og bør indstilles – så får jeg et meget positivt indtryk af enheden.

Der er liv i den med det samme, og man kan sådan set straks begynde at spille, hvis man har lyst. Den ville dog ikke vise noget billede med det 10 m HDMI-kabel (af standard kvalitet), jeg har, og som fungerer med projektoren; men med flere andre, kortere varianter var det ikke noget problem.

Jeg tilsluttede den medfølgende Wi-Fi dongle og var på nettet næsten med det samme. Menuen viser flere forskellige netværksmuligheder, inklusive YouTube og Netflix, og der er også nogle, man ikke kan se, hvis man ikke befinder sig i det rigtige land, såsom BBC iPlayer og Vudu. Det er måske ikke det største udvalg, og som sædvanlig går det ret trægt f.eks. at søge på YouTube med en fjernbetjening.

Netflix ville ikke altid starte; der lader i skrivende stund til at være et problem mellem Netflix og en del Netflix-kompatibel hardware. Men når man er kommet ind, fungerer det fint og med det bedste Netflix-billede, jeg hidtil har set.

Ellers er billedkvaliteten og hele opsætningen af maskinen overlegent god. Man kan i princippet indstille hvad som helst af betydning, og menuerne virker mere end gennemtænkt. Af en multiafspiller at være er den også rimelig hurtig til diskhåndtering, hvilket er positivt for en utålmodig anmelder.

Lyd
Hvis vi ser på ind- og udgange, så er der massevis, inklusive MHL til mobile enheder. Her er faktisk alt, hvad man behøver. Derudover er alle specifikationer i top; der lader ikke til at være nogen steder, hvor Oppo har forsøgt at skyde genvej. Snarere tværtimod.

Med den begrænsede plads, der er til rådighed her, kan vi desværre ikke komme ind på det hele; resten må de interesserede selv finde på Oppos hjemmeside, hvor man bl.a. kan downloade manualen for at se, hvad maskinen mere kan. Og det er i princippet alt.

Lyden er der som nævnt lagt en ekstra indsats i på 105-modellen. Der er indsat to ESS Sabre32 Reference Audio DAC’er – en til 7.1 udgangene og en til stereoudgangen. Begge anvender en 32 bit Hyperstream DAC-topologi, der skulle give et større dynamikområde og minimere såvel jitter som forvrængning. Der findes både balanceret og ubalanceret dedikeret analog stereoudgang og digitale udgange i form af RCA og TOSLINK.

Hvis jeg var producent og lavede dedikerede cd-afspillere i samme prisklasse og lidt dyrere, så ville jeg være nervøs – Oppo 105D er virkelig overbevisende til musik. Selvfølgelig kan man få cd-afspillere, der lyder bedre, men sandsynligvis ikke til denne pris. Og den kan afspille alle slags skiver og håndtere både to- og multikanal; selv HDCD-filter er der indbygget. Når Oppo 105D så ovenikøbet kan alt det, den kan på billedsiden, er det simpelthen fremragende værdi for pengene.

Jeg har hørt mange væsentlig dyrere cd-afspillere, der bliver slået, så det gør ondt, af Oppo 105D. Vi får en lyd med den ro, den detaljerigdom og den super stille baggrund, som man egentlig kun forventer fra dedikerede cd-afspillere af høj klasse. DAC’en har en anden, lidt varmere karakter end den Burr-Brown type, jeg er vant til, men det er bare en anden side af samme mønt. Det er en rigtig god DAC, der sidder i.

Den asynkrone USB-indgang er opgraderet til også at kunne klare DSD 64/128, ligesom den kan tage 24/192. Desuden har Oppo været så venlige at bygge en virkelig god hovedtelefon-forstærker ind i enheden. Når man ser hovedtelefon-indgange af denne type, plejer kvaliteten ikke ligefrem at være noget at råbe hurra for, men her er undtagelsen, der bekræfter reglen. Det er en overraskende god hovedtelefon-forstærker, som er sluttet direkte til den ene af de to Sabre32 DAC’er. Når Oppo gør noget, så gør de det ordentligt.

Lydmæssigt kan man også bruge Oppo 105D som en simpel surround-processor; den har forstærkerudgang for hver kanal, og man kan indstille hele lydprocesseringen via en intuitiv menu.

Billede
4K Up-scaling, DVD Up-Conversion, Full HD 1080p Output, True 24p Video … billedmæssigt er Oppo 105D state-of-the-art. Simpelthen. Billedet er exceptionelt godt på Blu-ray, og jeg kender ikke nogen apparater, der kan gøre det meget bedre.

Tilgængeligheden af Darbee Visual Presence er blot et ekstra krydderi, men samtidig lidt overkill og mest for dem, der stiller ekstra høje krav. Man bør altid være mistænksom over for manipulerende kredsløb, men her er noget, der rent faktisk virker, og som gør oplevelsen af billedet bedre. Resultatet er lidt mere skarphed og lidt større klarhed, men uden at billedet derfor bliver hårdere, som det let bliver med konventionel manipulation.

Det virker lidt mere som high-end, og forbavsende nok får man en følelse af større naturlighed. Men det er meget små forskelle, der er tale om.

Vi kan også afsløre, at hvis man bruger et tv som billede, får man ikke det samme udbytte, som hvis man bruger en projektor og dermed et større billedformat. Det er muligt at se forskel med Darbee slået til, hvis man ser nøje efter – en forskel i form af et generelt mere tydeligt billede, som man ret hurtigt kommer til at tage for givet. Men jo større og bedre billedfremviser man bruger, jo mere gavn kan man have af Darbee Visual Presence.

På mit 46 tommers tv er det næppe umagen værd, men med en projektor og et 115 tommers lærred giver det straks mere mening. Man skal dog være forsigtig med, hvor meget man bruger funktionen; en lidt for stor justering, og billedet bliver hårdere og mere unaturligt igen. Man kan tænde og slukke samt justere Darbee via en knap på fjernbetjeningen.

Konklusion
Oppo BDP-105D er ganske enkelt kongen af denne produktkategori. Ikke nok med at den billedmæssigt er fantastisk, den har også fået en særlig Darbee-funktion og kan klare næsten alt, hvad man kan drømme om, ligesom den har en lyddel, der er billedsiden værdig. “Specielt anbefalet” må siges at være en underdrivelse.