Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Samlet konklusion
Det har været svært at finde en vinder, for lyden er faktisk rigtig god i de fleste af hovedtelefonerne. Men tag ikke fejl. Hørebøffer lyder forskelligt for forskellige mennesker. Selv om nogen vil mene, at god lyd handler om at gengive lyden så nøjagtigt som muligt uden at ændre på den, så er det også et spørgsmål om smag og behag.
Bed altid om lov til at lytte til et nummer, du kender og kan lide, når du er ude i butikken. Det er den eneste måde at finde ud af, om dine surt tjente penge skal gå til netop det sæt hovedtelefoner.

Testvinder:
Denon AH-D2000

Et virkelig godt headset, der lukker verden ude, og som samtidig lader dig forsvinde ind i musikken. Lyden er skarpt tegnet, uden at de forskellige elementer bliver blandet sammen. Sammenlignet med de andre headsets i testen oplevede jeg her en lidt varmere rundere lyd, uden at det gik ud over detaljerne i musikken. Der vanker helt sikkert et takkekort fra dine ører, hvis du smækker de her bøffer på hovedet.

Bedste køb:
Bowers & Wilkins P5

Lækker lyd og masser af features er, hvad du får for pengene med dette headset. Det lyder godt, uanset om man hører jazz, rock, hip-hop eller techno, og uanset om det er MP3, mobil eller et anlæg, du sætter stikket i.
Så føles det bare som en bonus, at man samtidig kan bruge B&W P5 til telefonsamtaler, og at man kan skrue op og ned eller pause musikken i sin iPhone/iPod ved hjælp af kontrolleren på ledningen.
P5 er et virkelig godt headset, der bestemt er værd at lægge ører til.

Scroll to Top