annonce
(Foto: Producent)

Otte trådløse støjreducerende hovedtelefoner

Fri for larm og ledningsrod

De bedste hovedtelefoner på farten er dem, der ikke kræver ledning, og som lukker forstyrrende støj ude.

Det er længe siden, hovedtelefoner bare var hovedtelefoner. I dag er der masser af valgmuligheder, hvad angår form og farve, størrelse og indretning, og om de skal sidde i, rundt om eller på ørerne. Desuden er der funktioner som trådløs tilslutning for at slippe for sammenfiltrede ledninger og støjreduktion, der er som sendt fra oven, når man er ude at rejse, og der er meget larm omkring én.

Nu, hvor det er ved at blive almindeligt med en kombination af disse ting, er det så på tide med en sammenlignende test.

Trådløse hovedtelefoner bruger Bluetooth for at få forbindelse til din telefon, tablet eller computer. Bluetooth fungerer godt til at koble en lydkilde og en afspiller på kort afstand, hvilket gør det til en perfekt erstatning for ledninger.

Ulempen er, at båndbredden ikke er den bedste, hvorfor lyden normalt må komprimeres på en eller anden måde. Det giver dårligere lydkvalitet end med ledning. Fordelene er, at det er meget praktisk, og at mobiltelefonen kobles med hovedtelefonerne, så man kan detailstyre lyden med en app.

Støjreduktion – eller noise cancellation, som det mere præcist hedder på engelsk – betyder, at hovedtelefonerne dæmper støj. Enten mekanisk eller, som her, elektronisk med såkaldt Active Noise Cancellation. Mikrofoner i ørekopperne registrerer forstyrrende lyde og sender dem til en signalprocessor. Den skaber så en omvendt lydbølge og afspiller den i hovedtelefonerne. Summen af de to modsatrettede lydbølger er en slukket lydbølge, som resulterer i stilhed.

Eller næsten, i hvert fald. Der vil nemlig uundgåeligt opstå en tidsforskydning, når elektronikken skal nå at skabe modlyden. Jo hurtigere den udefrakommende lyd er, jo dårligere fungerer støjreduktionen. Det er grunden til, at hovedtelefoner er så gode til at “slukke” kedelige, monotone og konstante lyde som flymotorer, mens de har det sværere med skarpe smæld, højfrekvent støj og skiftende lyd såsom folk, der taler.

Den bedste kombination er derfor hovedtelefoner, der både dæmper lyden mekanisk og elektronisk.

annonce
(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Trådløst på flyet?

Der, hvor vi først og fremmest anbefaler støjreducerende hovedtelefoner, er på langdistanceflyvninger. Dels fordi brummen fra motorerne er meget trættende i længen. Og dels fordi det ellers er det rene mord på hørelsen at lytte til underholdningssystemet.

annonce

Man er nødt til at skrue lydstyrken op til tordnende niveauer, hvis man vil overdøve al anden støj. Og hvis man vil blunde lidt, er det en gave fra oven, at man bare kan lukke omgivelsernes lyd ude med et knaptryk.

Men spørgsmålet er, om det så rent faktisk er en fordel at have trådløse hovedtelefoner. Ganske vist er det altid rart at slippe for en ledning, men netop på flyet er den faktisk ikke særlig meget i vejen. Og det store problem er, om flyselskabet overhovedet tillader, at man bruger dem.

Vi har tjekket flere flyselskabers retningslinjer, og de varierer meget. De fleste henviser bare til reglen “ingen sendere og modtagere”. Men de flyselskaber, der tilbyder Wi-Fi om bord, har jo skippet den regel. Tjek, før du skal rejse, og tag ledningen med for en sikkerheds skyld.

annonce

 

Testkriterier

Vi har tidligere testet henholdsvis trådløse og støjreducerende hovedtelefoner, men i år er det første gang, der er nok modeller til, at vi kan kræve begge dele. Testen er en blanding af nye og ældre modeller, som tidligere har været med i den ene eller den anden kategori. Formålet er, at du skal få et godt overblik over udbuddet.

Hovedtelefonerne er blevet testet i støjende omgivelser som f.eks. tog, men også derhjemme i fred og ro. Desuden har vi taget mere hensyn til bærekomforten end normalt, da denne kategori jo er beregnet til at blive brugt i længere tid ad gangen. Den samlede karakter er ikke et gennemsnit, idet prisen også er taget i betragtning.

LÆS OGSÅ: https://lydogbillede.dk/test/hovedtelefoner/de-bedste-traadloese-propper/

LÆS OGSÅ: https://lydogbillede.dk/test/hovedtelefoner/10-traadloese-hovedtelefoner/

  • Vi tester
  • Beats Studio Wireless                               2.800 kroner
  • Bang & Olufsen BeoPlay H8                    3.700 kroner
  • Denon AH-GC20                                      2.200 kroner
  • JBL Everest Elite 700                               2.000 kroner
  • Plantronics BackBeat PRO                       1.900 kroner
  • Samsung Level On Wireless                      2.200 kroner
  • Sennheiser Momentum On-Ear Wireless   2.700 kroner
  • Sony MDR-ZX770BN                              1.300 kroner
Pris: kr
Plus
Minus
Produkter i testen
Beats Studio Wireless
Bastunge og seje
Selv om ledningen er forsvundet, lyder Beats Studio nærmest bedre end før.
Plantronics BackBeat PRO
Klodsede, men mange funktioner
Kongen af trådløs kommer til deres ret på kontoret snarere end på flyet.
Sennheiser Momentum On-Ear Wireless
Kompakte og trendy
Momentum fejrer nye triumfer, men størrelsen passer ikke til alt for lange rejser.
JBL Everest Elite 700
Stilfuld tilpasning
Everest Elite er flotte hovedtelefoner med gode indstillingsmuligheder, der giver god lyd overalt.
Samsung Level On Wireless
Smarte og vellydende
Overraskende sofistikerede hovedtelefoner med neutral lyd og smarte funktioner.

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    annonce

    Den perfekte begynderforstærker

    Hvis du lige mangler en stereoforstærker til kontoret eller ungdomsværelset, kan det ikke gøres bedre til prisen.

    Ny referencehøjttaler

    Tak for kaffe! Dynaudios Confidence-højttalere er usædvanlig vellykkede – og vellydende.

    OLED-TV med skjulte kræfter

    Sonys nye OLED-TV kan prale af særdeles god billedkvalitet, men det ­bedste af det hele er lyden …

    Racermobil fra OnePlus og McLaren kører fra alt og alle

    OnePlus 7T Pro McLaren er blandt de første smartphones med Android 10. Men mobilen byder på flere forbedringer, som gør den endnu mere suveræn end forgængeren.

    Trådløs luksus med et væld af funktioner

    Vi får flere funktioner på tredje udgave af Sennheisers glimrende trådløse hovedtelefoner.

    Ekstremt skarp zoom

    Panasonics lysstærke Leica-zoom er den eneste af sin slags med disse egenskaber.

    Flagskib til professionelle fotografer

    Med klassens højeste opløsning er Sonys flagskib et kamera, som mange vil have, men ikke alle har brug for.

    Venligsindet vinylhøvl

    Det er ikke pladespillere, japanske TEAC er mest kendt for, men den her kan måske sætte dem på vinylkortet.

    Canons enkleste systemkamera

    Glem indstillinger og vanskelige begreber. Dette ­Canon-kamera giver selv nybegynderen fine billeder.

    Se, den bedste iPad til prisen!

    Apples billigste iPad har fået et par væsentlige opdateringer, som gør den til et endnu bedre køb, end den var i forvejen.