TEST AF Panasonic RP-HTX80B

Retrolyd på ørerne

De ser ud, som om de kunne være fra 1970'erne, men har moderne trådløs teknologi.

Lyd & Billede mener:
Stabil Bluetooth-forbindelse med god rækkevidde og lav forsinkelse. Bærekomforten er god, og lyden er ren nok.
Der mangler både bas og overtoner, hvilket gør lyden flad og uengagerende. Mangler også rum og nærvær.

Panasonic HTX80B er som snydt ud af 1970’erne, men med moderne lækkerier som Bluetooth og ikke mindst stemmestyring.

På billederne ser hovedtelefonerne lækre ud. I virkeligheden giver de et mere plasticagtigt indtryk, end jeg havde troet og håbet, og de kan ikke foldes sammen. Men pasformen er god, og vægten behagelig let.

Hovedtelefonerne er opgivet til en trådløs rækkevidde på 10 meter, men jeg kunne gå hele 30 meter væk fra mobilen, før jeg fik udfald i lyden. Omkring dobbelt så langt som med de markedsførende Bose QuietComfort 35. Og det til en tredjedel af prisen!

Det trækker ned, at HTX80B ikke kan anvendes med ledning, hvilket betyder, at de er ubrugelige, når batteriet løber tør. De understøtter ikke aptX eller AAC, men er låst til standardlydformatet for Bluetooth, SBC. På godt dansk betyder det som regel dårligere lyd.

Brugervenlighed

At slutte HTX80B til er legende let, selv uden NFC. Knapperne på højre ørekop styrer hovedtelefonerne. De er ikke altid lige lette at føle sig frem til, men det fungerer. Hold play/pause-knappen inde, og telefonens stemmestyring dukker op. F.eks. Apples Siri eller Google Assistant. Det kan gøre det lettere at ringe til nogen uden at skulle tage mobilen op af lommen. Siri, som jeg har testet, fungerer ganske godt.

Lydforsinkelsen over Bluetooth er minimal, hvilket gør, at man kan se film, uden at ordene fra skuespillerne opleves, som om de er ude af sync med læbebevægelserne. Det betyder også, at man kan spille actionspil uden at blive irriteret over, at lyden altid er bagefter det, der foregår.

RP-HTX80B er til dem, der godt kan lide retro-looket. (Foto: Geir GrĂĄbein Nordby)

 

Lydkvalitet

Lydkvaliteten er anstændig, men heller ikke mere. Det lyder ikke skarpt, og man oplever ikke, at sangstemmer lyder uldent eller farvet. Men bassen er hverken dyb eller specielt fyldig, og lydbilledet er ikke særlig stort, åbent og bredt. Der kræver nemlig luftige overtoner, hvilket der mangler her.

Til sammenligning er Sennheiser PXC 550 (2.500 kroner) meget bedre, selv med den aktive støjreduktion deaktiveret. Bassen er langt dybere og mere fyldig med flere klangfarver og et meget større lydbillede. Phoebe Bridgers’ skrøbelige folk-ballade “Funeral” gør sig godt, og hendes følelser kommer ind under huden. Det formår Panasonic ikke at få frem; det bliver lidt for tamt. Det samme gælder popmusik med mere fart og tryk på.

Konklusion

Til prisen er Panasonic RP-HTX80B helt okay. Stabil forbindelse og kort forsinkelse er de største styrker. Lydmæssigt må de dog se sig slået af de billigere Urbanista Seattle Wireless og Urbanears Plattan 2 BT, og går du op i 1.500 kroner, får du de endnu bedre Sony WH-H800. Er du derimod solgt på retro-looket, er HTX80B fine nok.

Fakta & Rating:
  • Type: Over-ear, lukkede
    Drivere: 40 mm
    Tilslutning: Bluetooth 4.1
    Lydformat: SBC
    Kontroller og mikrofon: Ja
    Vægt: 190 g
    Batteritid: 24 timer
    Farver: Sort, grĂĄ, beige, bordeaux
    Web: panasonic.com

    Pris: fra 999,-
    Læs også
    TEST: Pioneer U-05

    Tag hovedtelefonerne alvorligt

    Pioneer U-05 er en meget habil hovedtelefonforstærker, der gør alt rigtigt og også fungerer fint som DAC og forforstærker.

    TEST: Beoplay H9i

    Stram og lys lyd fra B&O Play

    Bedre design, lyd og støjreduktion, siger de selv. Men er H9i nu også bedre end sin forgænger?

    TEST: Urbanista New York

    Prisbillige og praktiske

    Letanvendelige hovedtelefoner med god lydkvalitet, men støjreduktionen er et kompromis.

    TEST: Sennheiser HD 4.50 BTNC

    Kvalitet til budgetpris

    Sennheiser har skĂĄret de rigtige ting fra og beholdt meget af det gode fra deres dyrere hovedtelefoner.

    TEST: JVC HA-S90BN

    Billige men middelmĂĄdige

    Trods den lave pris findes der bedre alternativer, da JVC har flere ulemper end fordele.

    TEST: Denon AH-GC20

    Solide og kraftfulde

    Med kraftige aluminiumbøjler og kompetent støjdæmpning er Denon en pålidelig rejsekammerat.

    TEST: Audio-Technica ATH-ANC70

    En umoderne skuffelse

    Trods den lave pris kan denne ældre model ikke stå distancen mod de nye konkurrenter.

    TEST: Seks overkommelige hovedtelefoner med støjreduktion

    Støjreduktion på økonomiklasse

    Med disse budgetvenlige hovedtelefoner kan selv dem, der ikke rejser sĂĄ tit, slippe for larmen pĂĄ flyet.

    TEST: 8 trådløse in-ear propper

    Ingen spor af snor

    Der er trådløse hovedtelefoner, og så er der RIGTIG trådløse hovedtelefoner!

    TEST: YEVO 1

    Ny dreng i klassen

    YEVO 1 drukner lidt i mængden.
    TEST: Samsung Gear IconX (2018)

    Gear IconX version 2.0

    Samsung retter diskret op pĂĄ fortidens fejl.
    TEST: Sony WF-1000X

    Sony rammer skævt

    God lyd gør det ikke alene.
    Support Abonnement

    Vores kundecenter hjælper dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dit abonnement. Du kan ringe til os eller sende en mail.

    Support Tlf: 89 88 28 33 

     

    Support email: abo@lydogbilde.no 
    ×