TEST AF Q Acoustics Concept 500

En vægtklasse op

Q Acoustics sprænger sit budget-image med et slagskib af en topmodel.

Lyd & Billede mener:
Formidabelt ren og forvrængningsfri gengivelse, som få kan konkurrere med. Især i mellemtoneområdet.
Der er mange gode højttalere i prisklassen, også fra de større producenter. Den kræver et stort lytterum.
Concept 500 fås i sort/rosentræ og hvid/eg.
Foto: Q Acoustics

 

Engelske Q Acoustics har gennem det sidste årti skabt sig et ry for at lave gode højttalere til priser, hvor alle kan være med. Men hvis man kan få et godt resultat på et stramt budget, hvad sker der så, når man giver udviklerne frie tøjler til at lave det bedste, de kan?

Q Acoustics’ højttalere udvikles i et samarbejde mellem en række partnere. Den tekniske side står den tyske højttalerguru Karl-Heinz Fink for. Udviklingsarbejdet har taget omkring et år med beregninger, prototyper, specialfremstilling af højttaler-enheder og trimning af delefilteret.

Læs også:Bowers & Wilkins 702 S2
Redefinerer topklassen

Redefinerer topklassen

Med elegance og dynamisk gnist sparker topmodellen i B&W’s nye 700-serie benene væk under konkurrenterne.

Resultatet er blevet en højttaler, der bestemt ikke er billig, men som heller ikke er oppe og koste high-end-priser. Vi lyttede til den næsten-færdige protype hos Q Acoustics i Woking i november og mødte den igen, da vi besøgte Marantz-ambassadøren Ken Ishiwata, som havde “adopteret” et sæt Concept 500 til sit lytterum.

Q Acoustics Concept 500 er en fuldvoksen, men slank gulvhøjttaler, der knejser over en meter i højden. Selve kabinettet måler 20 cm i bredden, men den cirkelrunde aluminiumfod lægger endnu 20 cm til. Foden kan udstyres med spikes eller stålknopper for at sikre et godt fundament uanset gulv- og belægningstype. På bagsiden finder man solide banan/skrueterminaler med mulighed for bi-wiring. En “luge” højere oppe på bagsiden giver adgang til kabinettets indre. Det er nødvendigt, da bas-enhederne er monteret indefra med et sindrigt fjedersystem, der samtidig indgår i afstivningen.

Skal en højttaler være diskret og simpel i sit design, eller skal den ligne et klassisk træmøbel? Q Acoustics har valgt at helgardere sig ved at lave det meste af kabinettet ensfarvet, men samtidig finere den bagerste tredjedel. Resultatet ser faktisk mindre besynderligt ud, end det lyder.

Kabinettet er dyrest
To 6,5 tommers bas-enheder med papmembran i d’Appolito-konfiguration over og under en 28 mm diskant. Det er en klassisk opskrift, som der går tretten af på dusinet, og som Q Acoustics også selv bruger på andre, billigere modeller. Men der er gjort mere end sædvanligt ud af detaljerne i dette tilfælde.

En “luge” øverst pĂĄ bagsiden giver adgang til højttalerens indre. Kabinettet er dæmpet efter alle kunstens regler – og lidt til.

Der, hvor den største del af arbejdet og pengene er lagt, er i kabinettet. Det mærker man, når højttalerne skal pakkes ud og bugseres på plads. Det fik jeg mulighed for at erfare, da de blev leveret af fragtmanden på en 105 kg tung transportpalle, der blev sat af ved fortovskanten. Hver højttaler vejer i sig selv 42 kg. Det er f.eks. dobbelt så meget som den næsten lige så store XTZ Spirit 11.

Årsagen til den massive vægt er, at kabinettet er opbygget som en sandwich af tre lag træ, adskilt af en geléagtig masse, der aldrig størkner helt, og som skulle dæmpe vibrationer i kabinettet med næsten 20 dB. I alt hævder Q Acoustics, at kabinetternes bidrag til lyden er sænket med op til 30 dB.

Lyden af Concept 500
Vi har som sagt hørt Q Acoustics Concept 500 to gange tidligere, men hvad et stykke hi-fi egentlig kan, finder man alligevel først ud af, når man kan høre det på hjemmebane, i et velkendt rum og med velkendt udstyr.

Følsomheden er 87 dB, og impedansen dykker nogle steder under 4 ohm. Det gør ikke Concept 500 til en af de lettest drevne højttalere. Til gengæld er der højt til loftet i den modsatte ende af skalaen, så den elsker en solid effektforstærker. Under testen blev Marantz’ referencesæt SA-10 (SACD-afspiller/DAC) og PM-10 (forstærker) brugt. Men vi prøvede også mindre effekttungt og kostbart udstyr, fra vores antikke Zen 2 klasse A-forstærker til en helt nyankommen NAD C338.

Concept 500 er en højttaler, der tager rummet i besiddelse. Både fysisk og lydmæssigt. Den kræver god plads omkring sig og mindst en halv meters afstand til væggene for at få en nogenlunde jævn basgengivelse. Når det et opfyldt, er den til gengæld imponerende at lytte til.

Lydbilledet er stort og højt, og scenen bagved og omkring højttalerne er stor og dyb. Ikke helt så dyb som på de dobbelt så dyre System Audio Pandion 50, men afgjort pæn.

Selv om de to 6,5 tommers bas-enheder er forholdsvis små, er der overraskende meget smæk på bassen. Sandsynligvis fordi man har valgt ikke at bede dem om noget, som de ikke magter. Concept 500 går ned til 41 Hz, hvilket er forholdsvis højt for en stor gulvhøjttaler. Til gengæld er der kraft og kontrol hele vejen, og nuanceringen er god, så det er let at høre forskel på en elbas og en kontrabas. Igen lige et skridt efter Pandion 50, der er ualmindelig knastør hele vejen ned.

Ultra-rent
Ud fra de grafer, som Q Acoustics har medleveret, er vibrationsdæmpningen bedst i det nedre mellemtoneområde fra et par hundrede Hz og op til omkring 1 kHz. Det harmonerer godt med lytningen, hvor stemmer er en fornøjelse af høre på. Det samme gælder slagtøj, og et nummer som “The Rhythm of the Heat”, hvor stakkevis af trommer blandes med Peter Gabriels tørre vokal, står helt rent i rummet bag højttalerne.

Concept 500 er en tovejshøjttaler med tre højttalerenheder i d’Appolito-konfuguration (basserne over og under diskanten).

 

Det er forbløffende, hvor meget den ekstra opmærksomhed på resonansforebyggelse har betydet, og det er fristende at tænke, at “godt nok” må være tilstrækkeligt. Men forskellen er tydelig. Der er bare mindre af den uklarhed og betoning, som man ellers troede var en del af optagelsen på velkendte yndlingsnumre. På det felt er Concept 500 ikke bare pengene værd, men et røverkøb.

Konklusion
Q Acoustics satser stort, når de nu vil være med i luksusklassen, hvor styktallene er små og udviklingsomkostningerne høje. Men de har gjort deres forarbejde godt, og Concept 500 er en vellykket entré i det dyre selskab, der viser, at det kan betale sig at forfølge en idé hele vejen.

Med sin ekstraordinære frihed for resonanser er den en særdeles behagelig og ærlig musikgengiver, der godt kan tåle at blive spændt foran udstyr, der er endnu dyrere end den selv.

Forskellen er tydelig. Der er bare mindre af den uklarhed og betoning, som man ellers troede var en del af optagelsen pĂĄ velkendte yndlingsnumre.

Fakta & Rating:
  • Bestykning: 2 x 6,5" bas, 28 mm diskant
    Konstruktionsprincip: Basrefleks, 2-vejs
    Anbefalet forstærkereffekt: 25-200 W
    Frekvensområde: 41 Hz – 30 kHz (+3/-6 dB)
    Følsomhed: 87 dB (1 W/1 m)
    Impedans: 6 ohm (3,7 ohm minimum)
    Mål: 40 x 117,5 x 37,5 cm inkl. fod Vægt: 42 kg
    Finish: Sort/rosentræ, hvid/eg

    Pris: fra 45,000,-
    Læs også
    TEST: Bowers & Wilkins 702 S2

    Redefinerer topklassen

    Med elegance og dynamisk gnist sparker topmodellen i B&W’s nye 700-serie benene væk under konkurrenterne.

    TEST: Samsung HW-MS760

    Flot lyd til større skærme

    Her får du glimrende lyd i en soundbar, som tager sig godt ud med skærme fra 65 tommer og opad.

    TEST: Sumiko S.10

    Elegant muskelbundt

    Når det gælder subwoofere, må man ofte vælge imellem kraft og præcision, men Sumiko har begge dele i fuldt mål.

    TEST: Arendal Sound 1723 Subwoofer 2

    Jordskælv på dåse

    Når det gælder ren og uanstrengt dybbas, har vi næppe hørt bedre end denne dommedagsmaskine fra Arendal.

    TEST: Bowers & Wilkins DB4S

    Teknologisk vidunder

    Hvis NASA skulle lave subwoofere, ville de gøre det sådan her.

    TEST: Monitor Audio Silver W-12

    NĂĄr musikken er vigtigst

    Silver W-12 er til dig, der først og fremmest vil have en kompakt
    subwoofer, som lyder glimrende pĂĄ musik.

    TEST: Yamaha NS-SW1000

    Gør hvad den skal

    Yamahas subwoofer har kraft nok til at trykke den af og er hurtig nok pĂĄ musik. Den har bare Ă©t problem.

    TEST: M&K Sound V12

    Hurtig og præcis

    Hvis du vil have dyb, slagkraftig bas fra en kompakt og let placérbar
    subwoofer, er M&K’s V12 klart blandt de bedste.

    TEST: XTZ SUB 1X12

    Samme sjov til den halve pris

    Subwooferen fra XTZ koster kun det halve af, hvad de andre kræver for tilsvarende størrelse og slagkraft. Og den viger ikke for nogen!

    TEST: Syv seje subwoofere

    Brutale baskanoner

    Hvis du synes, dit hi-fi- eller hjemmebioanlæg lyder lidt anæmisk, kan det skyldes et akut underskud af bas. Vi har testet syv potente subwoofere, der kan give dit anlæg en lydmæssig kickstart!

    TEST: Jern w8000

    Columbusæg i støbejern

    Audioform har tænkt ud af boksen, og begået en virkelig opfindsom højttaler.

    TEST: Bowers & Wilkins 705 S2

    En duft af diamanter

    Hvis du begærer B&W’s eksklusive 805 D3, men mangler købekraften, kan 705 S2 være det tætteste bud.
    Support Abonnement

    Vores kundecenter hjælper dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dit abonnement. Du kan ringe til os eller sende en mail.

    Support Tlf: 89 88 28 33 

     

    Support email: abo@lydogbilde.no 
    ×