Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic Lumix FZ2000

Det bedste ultrazoom

Hvis du har brug for 20x zoom og skarp 4K-video, er FZ2000 det bedste valg.

Skrevet af / 24/05/2017 - 13:30
Panasonic Lumix FZ2000
Lasse Svendsen

Hvis man ikke vil have et systemkamera, men gerne vil have meget zoom, er det her en kameratype, der passer perfekt.

Det er større end et almindeligt kompaktkamera, men mindre end et spejlrefleks og har et kraftigt zoomobjektiv med en rækkevidde på 24-480 mm. Hvis du skal have samme område i et spejlreflekskamera, kræver det et ekstra objektiv.

Der er hele 20x zoom med optisk billedstabilisering hele vejen. Det giver mulighed for meget varieret brug. Landskabsfoto, dyr i naturen, sport eller som feriekamera? Panasonic Lumix FZ2000 er kameraet, der kan bruges til næsten hvad som helst.

Man kan også skyde 4K-video med 30 fps og plukke stillbilleder på 8 megapixel fra videostrømmen. Når 4K Photo er valgt, bladrer man bare i 4K-optagelsen med fingeren langs touch-skærmen og gemmer den bedste frame som stillbillede på hukommelseskortet.

Kameraet er tilstrækkelig stort til, at der er plads til knapper og indstillingshjul af en behagelig størrelse. Håndgrebet, der rager ud både foran og bagpå, giver et godt greb om kameraet, og balancen er næsten perfekt.

En lille fordel er, at zoomen ikke vandrer, når man zoomer – hvad enten det er med hjulet omkring udløseren eller med zoomringen – objektivet zoomer nemlig internt. Dvs. linserne flyttes indvendig, uden at den ydre del bevæger sig frem og tilbage.

Den elektroniske OLED-søger er formidabel for et kamera i denne klasse. Den er både stor, skarp og hurtig nok til, at man ikke bliver irriteret over forsinkelser, når man panorerer eller skyder billedserier – op til 12 fps.

Billedkvalitet

Kameraets 1 tommers billedsensor har 20 megapixel opløsning og en større billedflade end typiske kompaktkameraer – og fanger dermed mere lys, som giver bedre billeder. Hurtigt er det også. Autofokus har 49 målepunkter, og skudtakten på 12 fps giver skarpe actionbilleder ved serieoptagelser i godt lys.

Den optiske kvalitet er glimrende for et kamera med så meget zoom. Der er rigtig god skarphed i centrum på alle brændvidder og ikke meget synlig kromatisk aberration, som giver en karakteristisk lilla halo ved kontraster på billederne. Holder man sig under ISO 3200, er der så lidt billedstøj, at man sagtens kan lave fine print i både A4 og A3.

4K-video giver ikke kun fire gange så høj opløsning som HD (3840 x 2160 mod 1920 x 1080 pixel), men også meget bedre skarphed, finere detaljegengivelse og flottere farver.

Kameraets optiske billedstabilisering sørger for, at video-optagelser ser eksemplarisk ud, selv når kameraet bevæges under optagelse.

Konklusion

Panasonic Lumix FZ2000 er et fortræffeligt allround-kamera, der giver fremragende billedkvalitet i de fleste situationer. Og med 4K får du en videokvalitet, som ingen HD-kameraer kan matche. Hvis man skal have et ordentligt superzoomkamera, er Panasonic-kameraet det bedste køb for de fleste brugere.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Lyd & Billede mener

Høj billedkvalitet, kraftig zoom og 4K-video i et kamera, der kan alt. Lige lovlig stort og ingen vejrtætning.

Også i denne test:

Rejsekameraer

Sony Cyber-shot RX100 III

Det bedste lommekamera

Sonys testdeltager er simpelthen det bedste køb i kompaktklassen.

Klasseledende billedkvalitet i minimal indpakning, en fremragende opklappelig elektronisk søger og lysstærk optik.
Kameraet er så lille, at knapperne også er blevet små, og det koster mere end de fleste kompaktkameraer.
Læs hele testen

Panasonic Lumix TZ100

Det bedste superzoom

Med 10x zoom får du fanget de billeder, mobilen ikke kan.

Høj billedkvalitet, kraftig zoom samt søger og touch-skærm giver et glimrende allround-kamera.
250 billeder pr. opladning er lavt på et så rejsevenligt kamera.
Læs hele testen

Panasonic Lumix GX800

Det bedste af de små

Panasonics mindste systemkamera er en ulv i fåreklæder.

Fremragende billedkvalitet og videokvalitet i et lille systemkamera, der er velegnet til begyndere.
Ingen søger, og 210 billeder pr. opladning er for lidt.
Læs hele testen

Canon EOS M6

I stedet for spejlrefleks

Spejlreflekskameraerne er ikke længere Canons bedste kameraer.

Hurtigt og praktisk systemkamera med gennemført ergonomi og upåklagelig billedkvalitet.
I denne prisklasse burde søger og 4K-video være standard.
Læs hele testen

Nikon D5600

Det bedste spejlrefleks

Nikon-kameraet er klassens bedste spejlrefleks og en oplagt følgesvend på ferien.

Gennemført enkelt at bruge for amatører og viderekomne. Billedkvalitet i top, kompakt og let, og praktisk billeddeling med Bluetooth.
Moderat skudtakt og fokushastighed, ingen vejrtætning, lille søger.
Læs hele testen

Olympus PEN-F

Det bedste retro-kamera

Olympus-kameraet er så sexet, at det er en fest at fotografere med.

Fornem billedkvalitet, lynhurtig autofokus og høj skudtakt. Lækkert og velfungerende retro-design.
Mangler vejrtætning og 4K-video, og prisen er høj.
Læs hele testen

Fujifilm X-T20

Det bedste avancerede

Med X-T20 har Fujifilm overhalet konkurrenterne indenom.

Superskarpe billeder med enestående detaljering, hurtig og præcis autofokus, 4K-video og gennemført brugervenlighed.
Nogle små knapper, ingen touch-skærm, kun 30 minutters 4K-optagelse og kun hovedtelefonstik med vertikalgrebet på.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Et perfekt kompromis

Helt vild vidvinkel!

En ulv i fåreklæder

Nikons Z8 opfylder manges drømme

Scroll to Top