Byggekvaliteten er der i hvert fald ikke noget at udsætte på: X3 Super fås dækket i hvid eller sort pianolak med et flot kabinet, som har let afrundede kanter uden synlige samlinger. Basrefleksporten munder ud på bagsiden sammen med terminaler til et enkelt sæt kabler. Ingen mulighed for bi-amping eller bi-wiring her altså.

En ting, som havde gjort højttalerne endnu pænere (men sikkert også dyrere), ville være, hvis stofgrillerne var fastgjort med skjulte magneter i stedet for synlige skruer. Højttaler-elementerne er nemlig alt for fine til at gemmes bag en trist og grå grill!

Diskantelementet i X3 er hentet fra Audiovectors dyrere Si3-model, mens bas/mellemtone-elementerne er af en type med hvide kegler af aluminium og støbte metalkurve. Smider du 4.000 ekstra på bordet, kan du opgradere til X3 Signature, som har en dyrere diskant-enhed. I denne test har vi imidlertid holdt os til Super-modellen, som koster 10.000 kroner pr. par.

Lydkvalitet
Med en så tilpas beskeden prisseddel ville man måske forvente, at X3 Super er af den overfladiske og tilgivende slags, men så må man tro om igen. Det her er meget nøjagtige og afslørende højttalere, som kræver arbejde med placering og elektronik for at yde deres bedste.

Efter at have leget lidt med X3 Super er det tydeligt, at de trives bedst med lidt “trækhjælp” fra bagvæggen. Ude på gulvet mangler bassen nemlig lidt slagkraft. I vores lytterum fik vi den rette balance og fylde med højttalerne placeret en halv meter ude fra bagvæggen.

Så swinger det godt fra højttalerne, med imponerende dyb og saftig bas, prisklassen og størrelsen taget i betragtning. X3 har en spændstig, energisk og engagerende musikgengivelse og lyder vældig underholdende fra første øjeblik. Lydbilledet er præcist og åbent, og de udmærker sig specielt med deres klare og tydelige overtoner, noget vi let kan høre, når Morphine blæser løs på deres saxfoner. Men – som Geir påpeger – bliver det ikke lidt vel lyst til tider?

Jo, Audiovector X3 Super har i lighed med Triangle Color tendens til en lidt tynd mellemtone. Ikke i så høj grad som franskmændene, men der er alligevel tale om en klangkarakter, som fremhæver de lyse toner. Det lyder nydeligt på kvindestemmer, men kan mangle lidt testosteron, når mandlige vokaler skal gengives med brystklangen i behold.

Derfor er det her ikke højttalere, som du kobler til en billig, spinkel forstærker – derimod blomstrer de, når de får lidt “blod-doping” i form af en forstærker med muskler! Hegel H200 sparker ordentlig liv i Audiovector og giver os en ikke så lille aha-oplevelse – det er nemlig uvant at høre så velopløst og “rigtig” lyd fra en så billig højttaler.

Konklusion
Audiovector X3 Super er en billig, men potent højttaler, der har overraskende få svagheder. Men den kræver seriøs elektronik for at komme ordentligt til sin ret. Den lave pris bør derfor ses som en invitation til at lægge mere af hi-fi-budgettet i forstærkeren snarere end at tilslutte en hvilken som helst surround-receiver. Sidder du allerede med en god forstærker, så giver Audiovector X3 Super utrolig meget vellyd for pengene.

Også i denne test: