Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 6 high-end tablets

Tablet-computeren er blevet voksen

Endelig har man et reelt valg, hvis man vil anskaffe sig en ordentlig tablet. Apples iPad er bedre end nogensinde, Microsoft er kommet på banen med deres eget produkt, og omsider kan vi begynde at tage Android alvorligt som tablet-platform.

Skrevet af / 15/01/2014 - 12:14
6 high-end tablets
Peter Gotschalk

Produkter i denne test

Vi har testet tablet-computere her i Lyd & Billede, både før og især efter at Apple gjorde produktkategorien populær blandt almindelige forbrugere med firmaets første iPad, der kom i 2010. I de første mange måneder dominerede iPad markedet totalt, og også i tests var det meget svært at finde seriøse konkurrenter.

Men stille og roligt vinder de Android-baserede tablets ind på iPad, hvad markedsandele angår, og hvor vi for blot et år siden endnu havde meget svært ved at se Android-styresystemet som et reelt alternativ til Apples iOS og iPad – Googles platform var simpelthen ikke særlig velegnet eller tilpasset til tablet-formatet – så er situationen i dag en helt anden, hvilket vores test også bærer præg af.

Producenter som ASUS, Samsung og Sony er kommet på banen med særdeles gode og brugbare tablet-produkter med Android som styresystem, og konkurrencen mellem iPad og de bedste af konkurrenterne bliver nu afgjort på marginaler. Apples dominans er under pres.

Desuden er Microsoft kommet på banen med en særlig tablet-version af Windows 8 – Windows RT – der er at finde som operativsystem på en af deltagerne i testen. Nemlig Microsofts egen Surface 2, som endnu er en af de få tablet-computere på markedet, der hører hjemme i Windows-familien sammen med Nokias smartphones og de mange Windows-pc’er fra producenter som Dell, HP, Acer og andre.

Der er altså virkelig noget på spil, og mulighederne på tablet-markedet er reelt større end nogensinde. Helt sikkert er det, at der aldrig har været et bedre tidspunkt at købe en tablet på. Udbuddet er på plads. Nu er det bare at vælge.

Sådan testede vi
Ydelsen på alle tablets er testet med testprogrammet Geekbench 3 fra Primate Labs i en cross-platform version, der giver os resultater, som er sammenlignelige på tværs af operativsystemer. Geekbench 3 afvikler en række typiske brugeropgaver på maskinen. Testresultaterne måles med et pointsystem, hvis reference (en score på 2.500) er en Mac mini fra 2011 med en 2,5 GHz Intel Core i5-2520M processor. En score på 5.000 betyder altså, at den pågældende maskine er dobbelt så hurtig som referencemodellen.

Geekbench 3 leverer resultater, der skelner imellem antallet af processorkerner. Resultatet er således delt op i et single-core og et multi-core resultat, hvor sidstnævnte er processorens samlede ydelse, mens førstnævnte viser, hvor godt hver enkelt processorkerne yder.

Vi har endvidere vurderet enhederne ud fra følgende testkriterier: Internet- og browser-oplevelse (sidstnævnte benchmarkes også med Browsermark 2.0), skærm (herunder opløsning, farver og touch-funktion), kamera, medier (herunder lydkvalitet og videoafspilning), specifikationer samt øvrige faktorer som brugeroplevelse og ydelse. Bl.a. har vi prøvet spil som Shadowgun, Infinity Blade eller lignende tunge spil på alle tablet-computerne for at teste skærmopdatering, rendering, grafikeffekter samt kontrol via touch-skærmen.

Sidst, men ikke mindst spiller også design og byggekvalitet en afgørende rolle for den samlede vurdering.

Produkter i denne test

Sony Xperia Tablet Z

Sony viser vejen

Sony Xperia Tablet Z er intet mindre end en genistreg!

Med et lækkert skærmbillede og et slankt og let design er Xperia Tablet Z et oplagt valg, hvis man foretrækker Android som platform. Og så skader det ikke, at den er vand- og støvtæt.
Ydelsen er ikke længere blandt de bedste på markedet. Kameraet tager mørke og kedelige billeder.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Note 10.1 (2014 Edition)

Næsten i mål

Den nye Galaxy Note 10.1 er Samsungs bedste tablet til dato, men alligevel er vi ikke helt oppe og ringe.

Testens højeste skærmopløsning (sammen med ASUS Transformer Pad) og et fantastisk flot skærmbillede fortjener stor ros. Det samme gør de innovative S-Pen funktioner, samt at tablet-computeren understøtter lynhurtig Wi-Fi via 802.11ac.
Lyden i de eksterne højttalere er direkte pinlig, og den er heller ikke for god, hvis man ifører sig hovedtelefoner. Det største problem er dog den ustabile ydelse. Trods flotte benchmark-resultater skuffer produktet ved indimellem at reagere langsomt eller ligefrem fryse helt.
Læs hele testen

Microsoft Surface 2

Lidt for ufærdig

Microsoft Surface 2 er en af de meget få tablet-computere baseret på Windows RT 8.1. Det er ikke helt uden grund.

Surface 2 er solidt bygget og giver god valuta for pengene – ikke mindst pga. den fulde Office-pakke, som følger med produktet. Skærmen er pæn, og operativsystemet lader brugeren køre to apps ved siden af hinanden. Det er ægte multitasking.
Operativsystemet er stadig for ufærdigt – både som økosystem og som brugerflade. Det optager også for meget af lagerpladsen. Lyden er middelmådig, og sidst, men ikke mindst mangler vi muligheden for mobilt internet.
Læs hele testen

Apple iPad Air

Den ubestridte sejrherre

Med iPad Air har Apple overgået sig selv – og alle konkurrenterne.

Testens ubestridt bedste skærm kombineret med en imponerende ydelse og markedets klart største udvalg af apps gør iPad Air til en sikker vinder.
Hukommelsen kan ikke udvides, så man skal vide på forhånd, hvor meget plads man får brug for. Og så koster den spidsen af en jetjager.
Læs hele testen

Acer Iconia A3-A10

Halvgjort er ikke velgjort

Hvis man skal konkurrere på prisen, er man nødt til at indgå kompromiser. Men Acer har valgt at hugge den forkerte hæl og klippe lidt for mange tæer.

Fremragende lyd, hvis man tilslutter hovedtelefoner. Og ganske praktisk, at man kan starte kamera-app’en blot ved at sætte to tommelfingre på skærmen.
Design, skærm, materialer og ydelse hører hjemme i 2011. Selv til prisen. Og så må man nøjes med Wi-Fi. Ingen mulighed for mobilt internet.
Læs hele testen

ASUS Transformer Pad TF701T

Muskler uden finesse

Med en ekstremt højopløst skærm og den allernyeste processorteknologi lover Transformer Pad desværre lidt mere, end den kan holde.

ASUS Transformer Pad skal have ros for testens højeste skærmopløsning – sammen med Samsung Galaxy Note 10.1 (2014 Edition) – og en ydelse helt i top kombineret med den medfølgende tastatur-dock. Og så kan lagerpladsen udvides med helt op til 128 gigabyte.
Trods den på papiret fremragende skærm er billedet lidt for mørkt. Vi er også kede af den lidt plasticagtige byggekvalitet. Og så mangler Transformer Pad mobilt internet.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lang batterilevetid, lav pris og gode funktioner

Hvor meget Nothing er der over Nothing Phone (2a)

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lyd & Billede
Scroll to Top