annonse
annonse

Bowers & Wilkins CM8 S2

Skuffende opgradering

Normalt er vi meget begejstret for Bowers & Wilkins’ højttalere, men de forhåndenværende indfrier ikke forventningerne.

Lyd & Billede mener

CM8 S2 kan sagtens stå tæt på bagvæggen. De er heller ikke bange for at spille pænt højt med godt tryk.
Lyden er mørk med en tam gengivelse af bækkener, guitarer og violiner.

Der er ikke noget at udsætte på udførelsen af CM8 S2. Visuelt ligner de forgængerne, men på elegant vis er der ikke en eneste skrue synlig rundt om højttaler-elementerne. Meget lækkert! Man kan vælge imellem sort højglans, rosentræ eller hvid, som var farven på dem, vi fik til test. I hvid er valget faldet på halvmat i stedet for højglans – meget vellykket i vores øjne.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Højttalerne kan uden problemer sættes ind mod bagvæggen, uden at bassen bliver svulstig og ikke-lineær. Synes man alligevel, at det bliver for meget, medfølger der puder, som man kan sætte i basportene for at justere basresponsen.

Alle højttaler-elementer og delefiltre er fremstillet hos Bowers & Wilkins i Brighton. De to bas-elementer har 5 tommers membran af papir og kevlar, mens mellemtonen er af ren kevlar, som er et materiale med meget lav forvrængning. Membranen har ingen suspension, men går i ét med elementets ramme.

Både spikes og gummifødder medfølger, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til underlaget.

 

Lydkvalitet

Mens vi var ganske begejstrede over forgængernes lydmæssige egenskaber, med et åbent og klart lydbillede i en stram præsentation, er lyden af S2-versionen noget anderledes.

Bowers & Wilkins CM8 S2

  • Type: 3-vejs gulvhøjttalere
  • Følsomhed: 88 dB/8 ohm
  • Frekvensområde: 48 Hz – 28 kHz (+/- 3 dB)
  • Mål: 25,2 x 95 x 29,8 cm
Pris: 13998,-