annonse
annonse

Google Chromecast

Smart, smartere, smartest?

Med Chromecast vil Google overtage kommunikationen mellem dit tv og dine mobile enheder/din computer og gøre smart-tv endnu smartere. Men der er et stykke vej endnu, før den kan slå Apple TV.

Lyd & Billede mener

Det er en billig løsning, der fysisk er så lille, som den kan blive. Opsætningen er nem, og hardwaren fungerer fint. Da det er softwaren, der styrer, hvad den kan, er der et stort potentiale i Chromecast.
Software-udviklingen går langsomt. Af de cirka 40 apps, der siges at understøtte Chromecast, er det stadig kun et fåtal, der er interessante for os. Ingen andre browsere end Chrome understøttes.

For godt et halvt år siden blev Chromecast lanceret i USA under stor opmærksomhed. Her kom Google med en konkurrent til Apple TV, Roku 3 osv. Siden er der ikke sket så meget, og det virker stadig lidt som et projekt under udvikling. Google siger dog, at antallet af apps til Chromecast er oppe på cirka 40.
Nu er Chromecast langt om længe blevet tilgængelig her i Danmark, blandt andet hos Elgiganten, og derfor kan der nu være en idé i at se nærmere på produktet. Er det en Apple TV-killer? Vi forsøger at give svaret.

Lille og let
Chromecast er en lille HDMI-dongle, der sættes direkte i en HDMI-indgang på dit tv. Når donglen har fundet signalet, skifter den selv til den rigtige indgang på fjernsynet. Strøm får den fra USB, enten fra en USB-udgang på tv’et eller en USB-oplader. Jeg brugte en oplader, der fulgte med et af mine Apple-produkter, bare for at drille lidt. Det virkede fint.
Opsætningen er simpel og siger nærmest sig selv, i hvert fald via computer. Det tog et par minutter at få det hele til at køre, hvilket omfattede, at donglen benyttede lejligheden til at opdatere sig selv.

Nu skulle du så, hvis du downloader en app på din mobile enhed, kunne afspille via Chromecast fra de apps, der understøtter systemet. På computeren skal du tilføje en udvidelse til din Chrome-browser, men hele processen er stort set selvforklarende.

Streaming på godt og ondt
Det, Chromecast er bedst til, er at streame f.eks. Netflix og YouTube, og jeg prøvede både fra iPad og computeren. Det fungerer fint og stabilt, og det kan køre i baggrunden, så du kan bruge din computer eller tablet til noget andet samtidig.

  • Marvell 88DE3005 mikrocomputer
  • Chrome OS (forenklet udgave)
  • 512 MB ram, 2 GB flash-hukommelse
  • HDMI CEC
  • Wi-Fi
Pris: 270,-