annonse
annonse

Sony STR-DN1040

Stor og ubesværet lyd

Et bredt og naturtro lydbillede kombineret med god slagkraft får os næsten til at tro, at denne receiver er havnet i den forkerte prisklasse.

Lyd & Billede mener

Fremragende dynamik Stort lydbillede AirPlay Wi-Fi
Ingen pladespiller-indgang

Sony er blandt de få producenter, der indbygger Wi-Fi i receivere i denne prisklasse. Men hvor forgængeren også havde Bluetooth integreret, er denne funktion udeladt i STR-DN1040.

Musik kan streames via DLNA eller AirPlay, der er internetradio, og enheden kan fjernstyres fra en Android- eller Apple-mobil. Der er to apps: TV SideView giver generel styring af receiveren, mens Network Audio Remote er specielt til streaming. Sidstnævnte giver den glatteste og hurtigste streaming-oplevelse via DLNA af alle receiverne, men kan stadig ikke måle sig med AirPlay, der absolut er den letteste måde at streame musik på.

Autokalibrering går meget hurtigt. Et par polyfoniske toner, og systemet er sat op. At lave manuelle justeringer bagefter er ikke nær så overskueligt, da man må ind i hver enkelt kanal og justere alle parametre såsom volumen, afstand og størrelse, uden at man kan se, hvad de andre kanaler er sat til, før man går ud igen.

Lydkvalitet
Lydkvaliteten imponerer virkelig. Dialoger er klare og naturlige, og klangbilledet er stort med en fyldig mellemtone, som dog ikke stikker ud fra helheden. Det lyder usædvanlig sømløst, og kanalerne hænger rigtig godt sammen, hvilket giver et meget omsluttende surround-lydbillede. Det her er virkelig godt.

Den dynamiske kontrast er bedre end med nogen anden receiver, vi kender til denne pris. Sony er ikke langt bagefter dyrere receivere som Yamaha RX-A1030. Ved moderat lydstyrke får man indtryk af, at Sony har lige så mange kræfter som de større muskelbundter. Når der skrues op for volumen, bliver det dog klart, at det har den ikke. Med lyden i stuen på biografniveau bliver receiveren stakåndet i de mest energiske scener. Det er dog at forvente og trækker ikke ned.

Sony_STR-DN1040_bakside

Også musik nyder godt af det åbne lydlandskab. Lyden er behagelig med en stabil basgengivelse. Strengene på en klassisk guitar lyder klart og sprødt uden at blive pågående. Klaver klinger nydeligt ud.

Det her må være den bedste surround-receiver i prisklassen, foran både Onkyo TX-NR626 og Yamaha RX-V675!

  • 8 x HDMI ind (MHL foran), 1 x HDMI ud
  • 3D og 4K opskalering
  • 7 x 100 W (6 ohm)
  • DCAC højttalerkalibrering
  • Trådløst netværk og Bluetooth
  • AirPlay og DLNA
  • Fjernbetjenings-app til iOS og Android
Pris: 5499,-
Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-