Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: System Audio saxo 5 active

Still going strong

Selv om konkurrencen er skærpet, er saxo 5 active stadig nogle af de mest vellydende højttalere i prisklassen.

Skrevet af / 09/09/2016 - 05:00
System Audio saxo 5 active
Lasse Svendsen

Vi testede saxo 5 active for første gang i 2015 og endte med at kåre dem til Årets Bedste trådløse højttalere! Siden da har de været blandt vores favoritter og var en selvskreven reference, da vi skulle lave denne nye sammenligning fra det stadig voksende marked af aktive, trådløse højttalere.

Opbygningen er som på flere af konkurrenterne, med al elektronik monteret i den venstre højttaler, mens den højre er passiv. Byggekvaliteten er solid og tillidsvækkende med forsænkede enheder og en glat frontplade, der giver et eksklusivt indtryk.

Tilslutningsmulighederne er gode, men saxo 5 active må klare sig uden avancerede nymodens finesser som multirum, Wi-Fi og AirPlay. Hvis du vil afspille musik direkte fra mobilen, sker det via Bluetooth. Derudover er der to optiske digitalindgange og to analoge indgange (stereo RCA og 3,5 mm mini-jack) plus en USB-port til opladning (ikke lyd).

Fjernbetjeningen er på størrelse med en tændstikæske og har indgangsvælger, Bluetooth-parring, volumen og tænd/sluk.

 

Lydkvalitet

Saxo 5 active er testens dyreste højttalere og også blandt de største rent fysisk. Derfor har man lov til at forvente lyd med lidt ekstra pondus! Det får vi også, i form af et massivt, åbent og tydeligt lydbillede, som formår at fylde et større rum med lyd.

Saxo 5 serverer musikken usminket og direkte. David Bowie står nærmest levende igen mellem højttalerne, elbassen er fyldig og præcis på samme tid, og blæserne har godt med fræs og energi! Højttalerne spytter også Kendrick Lamars saftige linjer ud på en troværdig, tilstedeværende måde.

 

Konklusion

Saxo 5 har nogle rytmiske egenskaber, der gør næsten alle slags musik mere fængende at lytte til, med en forkærlighed for rock/pop, electronica, trommer og bas.

Lydmæssigt er de stadig nogle af vores favoritter, selv om vi gerne havde set flere trådløse afspilningsmuligheder ud over Bluetooth. Som det er nu, fungerer saxo 5 allerbedst med en ekstern lydkilde som f.eks. Sonos sluttet til en af de optiske indgange. Så lyder de til gengæld også rigtig godt!

Lyd & Billede mener

Et energisk lydbillede med taktfast og fyldig bas gør, at System Audio lyder et nummer større end konkurrenterne. Lidt begrænsede tilslutningsmuligheder.

Også i denne test:

5 Bluetooth stereohøjttalere

Klipsch R-15PM

Fuld hammer på hylden

Hvis du vil have rocklyd direkte fra bogreolen, behøver du ikke at lede længere. Også for vinylfans!

Her er der tryk på! Med en rytmisk og vanedannende bas er Klipsch de bedste til rock. Pladespillerindgang er også en rar detalje.
Mangler opløsning i overtonerne, så instrumenter og sangstemmer ikke får plads til at ånde. Skal styres med fjernbetjening.
Læs hele testen

XTZ Tune 4

Hi-fi på skrivebordet

Fra XTZ kommer disse små højttalere, der er som skabt til skrivebordet.

Højttalerne er meget kompakte. De er vinklet opad og giver derfor bedre lyd, hvis man sidder tæt på – optimalt til pc-brug. Lyden kan justeres i app’en.
Der mangler luft i overtonerne, og vi savner rum omkring instrumenterne. Dynamikken kunne også være bedre. Trådløst fungerer DSP’en kun med musik gemt på mobilen.
Læs hele testen

Dali Zensor 1 AX

Klokkeklar lyd

Hvis du foretrækker, at musikken lyder fokuseret og så tydeligt som muligt, er Dali-højttalerne et godt valg.

Åbent, frisk og luftigt lydbillede, der er let at holde af og behageligt at lytte til. Nemme i brug.
Mangler USB-indgang, og lydbilledet er tyndt, hvis man ikke placerer højttalerne ind mod væggen.
Læs hele testen

Yamaha NX-N500

Multikunstnere

Med avancerede funktioner og et væld af tilslutningsmuligheder har Yamaha NX-N500 mange ben at stå på. Men det bedste af det hele er lyden!

Yamaha-højttalerne lyder varmt, fyldigt og i den grad detaljeret. Desuden er de både alsidige og brugervenlige.
Højttalerne er bedre egnet til mindre lytterum og nærfeltslytning end til diskoteksniveau i store stuer.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Lyd & Billede
Scroll to Top