Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Philips 55PUS7101

Lys og varme

Tv’et fra Philips er ikke den bedste HDR-skærm, vi har set, men kan alligevel være et godt køb som allround-tv.

Skrevet af / 18/10/2016 - 05:00
Philips 55PUS7101
Audun Hage

Philips har haft nogle udfordringer, siden de introducerede Android-operativsystemet på deres tv’er, men nu ser det ud, som om tingene er i bedring. Årets sortiment består af flere interessante tv’er, og blandt dem skiller 55PUS7101 sig ud som en overkommelig model med Ultra HD og HDR-understøttelse. Men hvor godt er det i praksis?

 

Design

Philips-skærmen er råflot at se på i mørk børstet metaludførelse. Et lysende Philips-logo står midt på skærmen (kan dæmpes). Vær opmærksom på, at fødderne sidder helt ude i kanterne og derfor kræver et bredt tv-møbel (Philips tilbyder dog også en lignende model, 7181, med midtmonteret fod).

Bagsiden er ikke lige så moderne som forsiden, men har dog sidevinklede stik, som gør det nemt at montere tv’et tæt på væggen, hvis man vil.

 

Brugervenlighed og funktioner

Tv’et er ligesom Sonys baseret på Android-styresystemet fra Google. Opstarten går nemt og hurtigt, mens tv’et guider os igennem de vigtigste indstillinger. Tilsluttede enheder kan let navngives som f.eks. “Blu-ray-afspiller”, “Tv-modtager” osv., og bliver liggende lettilgængelige i en hurtigmenu.

Fjernbetjeningen er ny i år, men har stadig Philips’ QWERTY-tastatur på bagsiden, som forenkler indtastning af passwords og lignende.

Udvalget af gode apps er stadig lidt af en mangelvare med Android, men Netflix-app’en med 4K-opløsning er der heldigvis (dog ikke i HDR-version). Det samme er YouTube i 4K-kvalitet.

 

Billedkvalitet

Philips har altid haft en vis forkærlighed for “larger than life” billedgengivelse, og 55PUS7101 er ingen undtagelse. Philips-skærmen smører temmelig tykt på med ekstra farvemætning i standardindstillingen, og vi må skifte til de mere korrekte ISF Day- og Night-indstillinger for at få nogenlunde sobre farver. Selv da er der et stykke vej til de mere farveneutrale skærme fra Sony, Panasonic og Samsung.

55PUS7101 har imponerende skarphed og formår virkelig at få detaljerne frem både på Ultra HD Blu-ray og almindelige HD-kilder. Samtidig er bevægelserne meget glatte og flydende, hvilket igen vidner om god videoprocessering.

Betragtningsvinklen er også fin. Philips’ tv anvender ligesom LG et IPS-panel, der bevarer farver og kontrast, også når man sidder lidt ude til siden for skærmen.

Ulempen ved de IPS-baserede skærme er mangel på ordentlig kontrast. Heller ikke Philips formår at levere et overbevisende sortniveau – med det resultat, at mørke scener mister detaljer. Lysstyrken er også kun en brøkdel af, hvad Samsung 55KS7005 er i stand til.

Philips’ fjernsyn har stadig mange trofaste tilhængere, i høj grad takket være deres patenterede Ambilight omgivelseslys. 55PUS7101 har tresidig Ambilight, der bader bagvæggen i farver, som matcher handlingen på skærmen. Ambilight er afgjort med til at hæve oplevelsen og kan i mange tilfælde give en forbedret kontrastvirkning. Effekten kan justeres og slukkes helt, hvis man vil.

 

Lydkvalitet

55PUS7101 har et temmelig ordinært lydsystem med undermonterede højttalere plus en ekstra bashøjttaler på bagsiden. Den er med til at give ekstra fylde til lyden, og man kan skrue rimelig højt op for lyden, før det lyder ubehageligt og forvrænget. Bestemt ikke værst i denne forsamling.

 

Konklusion

Philips’ tv har flere gode billed-egenskaber, som mange vil sætte pris på, heriblandt det unikke Ambilight-farvelys. Skarpheden er også overbevisende, mens farverne godt kunne have været mere neutrale. Det, der gør, at 55PUS7101 falder lidt igennem, er manglen på ordentlig lysstyrke og kontrast, som er nødvendigt for at vise HDR-video fra sin bedste side.

Philips-skærmen mangler foreløbig også understøttelse af Netflix HDR, hvilket trækker ned i sammenligning med de andre kandidater.

Lyd & Billede mener

Philips 55PUS7101 serverer superskarpe Ultra HD-billeder og krydrer oplevelsen med Ambilight omgivelseslys. Lyden er også bedre end gennemsnittet. Philips’ skærm har temmelig ordinær kontrast og formår ikke at få alle nuancerne i HDR-formatet frem.

Også i denne test:

Seks mellemklasse-tv’er med 4K og HDR

Grundig Immensa 55VLX8670

Stramt design

Efter en lidt stille periode er tysk-tyrkiske Grundig tilbage med en ny serie veludstyrede tv-modeller.

Grundigs skærm byder på stilrent design og skarp, kontrastrig billedkvalitet.
55VLX8670 understøtter endnu ikke UHD Blu-ray og HDR fuldt ud.
Læs hele testen

Panasonic 58DX700

Gør det meste rigtigt

Hvis man vil have et godt allround-tv, går man sjældent galt i byen med Panasonic. Sådan er det også med årets 700-serie.

God byggekvalitet, fin billedkvalitet og stabile smart-funktioner gør Panasonic-skærmen til et sikkert tv-køb, der også er kompatibelt med de nye videoformater.
58DX700 har temmelig begrænset lysstyrke og giver derfor ikke fuldt udbytte af de mest krævende HDR-videoer, men klarer sig alligevel bedre end mange af konkurrenterne.
Læs hele testen

Sony Bravia 55XD8505

Lyssvage præstationer

Sony Bravia 55XD8505 er ikke den mest krudtstærke skærm, vi har set i år, og havner lidt i skyggen af konkurrenterne.

Sony-skærmen har naturlig farvegengivelse og upåklagelig skarphed fra alle videokilder.
Simpel udførelse og separat strømforsyning trækker ned på helhedsindtrykket. Bravia XD8505 mangler lysstyrken til at følge med de sejeste HDR-skærme.
Læs hele testen

LG 55UH770

Svagt på kontrast

Dette LG-tv byder på fantastisk design og lækre smart-funktioner, men billedkvaliteten havner lidt i skyggen af de bedste.

Glimrende smart-funktioner med pegefjernbetjening gør LG-skærmen let at betjene.
Svag kontrast og ditto sortniveau gør, at wow-effekten udebliver på de nye HDR-film.
Læs hele testen

Samsung 55KS7005

Skinner som en sol

Med sin blændende lysstyrke og sine flotte farver er Samsungs nye 7-serie et imponerende skue.

Fremragende lysstyrke og kontrast gør, at Samsung-skærmen skiller sig positivt ud fra konkurrenterne.
Til prisen er der ikke meget at klage over.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top