test: System Audio saxo 40

System Audio fra Roskilde har på det seneste gjort sig bemærket med en række højttalere med tydelige high-end-ambitioner. Her taler vi om Pandion-serien, hvis dyreste model sniger sig op på den smertefulde side af 100.000 kroner parret.

Inden da har firmaet imidlertid gennem flere årtier været kendt for sine slanke, betalelige gulvhøjttalere, der er lette at placere. Saxo 40 er en rendyrket repræsentant for den tradition. Det smalle hvide kabinet kræver ikke ekstra hjælp at få på plads i stuen, og den fylder lige så beskedent i dybden.

Saxo-serien er System Audios mest populære, og det er ikke underligt. Vi har testet adskillige medlemmer af familien, fra den mindste reol/standerhøjttaler Saxo 1, der også findes i en aktiv udgave, og op til de tårnhøje gulvmodeller Saxo 50 og Saxo 70. Den nye Saxo 40 anbringer sig – som navnet antyder – midt i serien udstyrs- og prismæssigt.

Kabinettet rummer to 5 tommers bas/mellemtone-enheder anbragt over hinanden og en 1 tommes dome-diskant øverst. Det er en opskrift, som vi har set utallige gange. Hvad der ikke behøver at være noget galt i, eftersom den virker. En d’Appolito-konfiguration med basserne symmetrisk over og under diskanten kunne sandsynligvis give bedre udstråling, men det ville også kræve et højere og dermed mere dominerende kabinet. De større modeller i serien er udstyret med henholdsvis tre og fire bas/mellemtone-enheder.

 

Selve højttalerenhederne virker tilforladelige, og hele højttaleren udstråler fornuftigt håndværk. Kabinettet er ikke tungt og fyldt med resonansdæmpende finurligheder som hos Q Acoustics, men det er dog ganske solidt til prisen. Saxo 40 er en klassisk passiv højttaler, men direktør Ole Witthøft fra System Audio bekræfter, at der arbejdes på en “aktiveret” udgave.

På bagsiden finder man (som næsten altid) en basrefleksport og et enligt sæt terminaler med plads til bananstik og afisolerede ledningsender. Ingen bi-wiring her. Men er man på den vogn, vælger man sandsynligvis dyrere og mere luksusprægede højttalere under alle omstændigheder. Som System Audio har for vane, skal Saxo 40 placeres forholdsvis tæt på bagvæggen og pege lige frem i rummet (ingen “toe-in”).

 

System Audio anbefaler en forstærkereffekt på beskedne 30 watt, hvilket betyder, at den skulle være forholdsvis nem at have på kost. Og følsomheden er med 89 dB i den rimelige ende.

Under testen blev den prøvet både med den muskelsvulmende NAD M32 på 150 watt og den i teorien underdimensionerede Nelson Pass Zen Variant 2 klasse A på knap 10 watt pr. kanal. Og der var ingen problemer med at drive den til rigelige lydtryk. Ingen af de to forstærkere er dog typiske partnere til Saxo 40, men blev brugt til at teste grænserne for dens formåen. Højttalerne befandt sig dog også glimrende med en mere passende partner som NAD C338.

 

Lyden af Saxo 40
Prisklassen in mente er forventningerne stemt lavt. Den seneste model, vi testede fra Ole Witthøft & Co., kostede henved fire gange så meget, selv om den var langt mindre.

Førstehåndsindtrykket af Saxo 40 er, at vi har at gøre med en behagelig og ret neutral højttaler, der kan bruges til de fleste musikgenrer. En højttaler, der bare spiller musik, men uden at gøre unødigt væsen af sig.

Basgengivelsen er ikke dårlig, men to 5 tommers basser i et lille kabinet formår ikke at sætte voldsomt skub i de nederste oktaver, så bassen mere høres end føles. Nuanceringen er også hørt bedre. Det gælder f.eks. basforløbet i James Blakes “Limit to Your Love”, hvor det er svært at høre forskel på de forskellige toner.

Det betyder ikke, at bunden er dårlig. Til prisen gør Saxo 40 det udmærket. Men der findes kvalitetsniveauer hinsides dette. Faktisk er der mere tryk på bassen i den mindre Pandion 5, der kun er forsynet med en enkelt 5 tommers enhed – men af mere ædel herkomst.

I mellemtone- og diskantområdet er der ikke meget at udsætte på gengivelsen. Stemmer lyder troværdigt, hvad enten det handler om dyb korsang på Philip Glass’ Koyaanisqatsi eller helt spæd kvindelig solosang på “Scarlet Ribbons” med Sinéad O’Connor. Og fornemmelsen af rum omkring og bagved højttalerne er endda rigtig fin til prisen. Vinduet ind til optagerummet er måske ikke helt så renpudset som på “fine” højttalere med længere prisskilte. Men man fornemmer klart, hvad der foregår derinde.

Et område, hvor Saxo 40 også gør det rigtig godt, er på dynamisk formåen. Selv om flødeskummet ikke ligefrem bliver blæst af lagkagen, er der rytme, drive og fodtramp-faktor på “Time Be Time” med Jonas Hellborg og Ginger Baker.

Markedet for billige, indretningsvenlige gulvhøjttalere er godt fyldt, så konkurrencen er hård. Vi testede f.eks. et vognlæs af dem i starten af 2017, og Saxo 40 møder bl.a. konkurrence fra sin kun lidt dyrere storebror. Og skal der for alvor kræfter i bunden, findes svenske XTZ Spirit 11, som tilmed er en smule billigere. Endelig kan man også vælge DALI Zensor 5 AX, der ligner af ydre, men hvor man til samme pris får forstærker, DAC og trådløs tilslutning med.

 

Konklusion
System Audio Saxo 40 er en fornuftig, vellydende og bundsolid lille gulvhøjttaler, der ikke bryder nogen rekorder for hverken dybbas, eksklusivt design eller tårnhøj opløsning. Ligesom sine større og mindre Saxo-søskende giver den dig til gengæld rigtig udmærket allround-lyd og er nem at finde plads til i stuen. Hvis du søger noget, der er et trin op fra kompaktanlæg, ghettoblastere og multirumshøjttalere, vil den være et godt udgangspunkt for det “rigtige” stereoanlæg.

Konkurrencen er dog hård, og der findes flere alternativer i samme prisklasse. Hvilken en valget falder på, bliver et spørgsmål om lydfilosofi – og hvorvidt man gerne vil have separate komponenter eller have det hele samlet på ét sted.